Østershat: En vintersvamp

Der kom for nylig lige pludselig vintervejr med snefald over det lille land. Det er en trist tid for de ivrige svampesankere, da svampesæsonen så småt slutter, når vinteren sætter ind. De fleste svampes frugtlegemer går til af alder og frost i denne tid, men østershattene klarer sig stadig fint.

Østershat vokser på døde eller døende løvtræer, især bøg, og lever af deres ved. Frugtlegemet, der er den del af svampen, der er synlig og spiselig, kan se ud på mange forskellige måder. Oversiden kan gå fra næsten hvid, til stålgrå, og lamellerne, der løber ned af stokken, fra hvide til grå. Den vokser ofte i store bundter med 20 til 30 stykker – men ses også alene.

Østershat er en dejlig spisesvamp og en af de svampe, man selv kan dyrke ved at købe mycelium og pode eksempelvis en træstub. I de senere år er det blevet meget populært at dyrke sine egne svampe.

Man kan købe færdige »Gro-bokse«, der for eksempel kan bestå af brugt kaffegrums, som indeholder det mycelium, der danner østershattene. Man skal blot sætte boksen lunt og derefter vande og vente.

Hvis man hellere vil finde sine svampe i naturen, så gå en tur i skoven med kurven og svampebogen nu. Om vinteren kan østershat næsten ikke forveksles med giftige svampe.

De eneste oplagte forvekslingsmuligheder er gummihat og korkagtig østershat. Ingen af de to er giftige, men de er ikke værd at spise. Husk at østershat skal have lameller, der løber ned af stokken.

Østershatte smager skønt, når de ristes med smør og serveres med lidt sprødt brød. De kan også tilføre den gode umami-smag til mange andre retter.

Husk også det gode råd: Man bør aldrig spise en svamp, man ikke kender 100 procent.

Læs også