Torsdag den 2. februar inviterer Velas til cafemøde i Viborg. Over et par timer vil man kunne blive klogere på, hvordan man kan gøre sit deltidslandbrug mere grønt.

- Vi vil gerne gøre deltidsbrugerne opmærksomme på, at de også spiller en rolle i hele debatten om klima. Det er ikke »kun« de professionelle landmænd, men også dem med mindre brug. Det er vigtigt, at også de tager stilling til, hvad deres arealer, for eksempel lavbundsarealer, skal bruges til i den her sammenhæng, fortæller Eja Lund, som er chefkonsulent i miljø og naturafdelingen ved Velas.

Der er mange arealer i området

Mødet sætter fire overskrifter under lup; biodiversitet og natur, klimatiltag på dine arealer, skab bæredygtige rammer om dit liv på landet og solceller på mark og tag.

At mødet netop finder sted i Viborg, er langt fra en tilfældighed.

- Der er temmelig mange lavbundsarealer i den del af Danmark. Viborg er en af de kommuner, som har allermest lavbundsjord i Danmark, altså omkring ådalene, de åer der løber ud til Hjarbæk Fjord. Derfor vil vi gerne sætte ekstra fokus på det, lyder det fra Eja Lund, som fortsætter:

- Samtidig oplever vi også, at Viborg Kommune er meget aktive omkring deres ådale, og hvad de bliver brugt til.

Eja Lund tror på, at mange lodsejere vil kunne få noget rigtig positivt ud af at gå med i sådan et projekt, i høj grad på grund af deres placering på landkortet.

Tilskudsordninger

Eja Lund kommer til cafemødet til at fortælle, hvorfor lavbundsjorde er en stor udleder af glimagasser, og hvad man selv kan gøre. Blandt andet vil hun komme ind på forskellige tilskudsordninger.

- Der findes tilskudsordninger, så man kan blive betalt for at tage jordene ud af drift, siger hun og konstaterer:

- Arealerne ligges under vand eller i hvert fald gøres mere våde, end de er i forvejen.

Man kan gøre det selv

Ofte starter projektet omkring lavbundsjorde ved, at kommunen har forslag til, at der skal ske noget, og så kontaktes de lodsejere, som bliver berørt af det.

Men Eja Lund gør det klart, at der er kommet nogle ordninger, hvor man selv kan stå for et sådant projekt, hvis man har mod på det.

- Hvis man for eksempel ejer et større afgræsningsareal, har man selv nogle muligheder, som for nogle kunne være interessante, siger hun og  fortæller, at man ikke må påvirke sit areal, og derfor er der også sommetider projekter under disse ordninger, hvor flere lodsejere går sammen.

Klimaskovfonden

Der findes to ordninger, hvor man selv står for projektet. En af dem er, ifølge chefrådgiveren, Klimaskovfonden. Her er det ikke Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen, men en fond, hvor man kan ansøge om midler til at etablere skov eller udtage lavbundsjord på sine arealer.

Ordningen er ny og sat i verden for at bidrage til, at Danmark kan nå målene i den klimalov, der blev vedtaget i folketinget i 2020. Målet er en 70-procents CO2-reduktion i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Og et klimaneutralt Danmark i 2050.

Første ansøgningsrunde lukkede før jul, men ordningen eksisterer fortsat, og der forventes en ny ansøgningsrunde.

- Ordningen henvender sig til mindre arealer, som ikke kan komme med i nogen af de andre ordninger, siger Eja Lund, som i efteråret har søgt fonden for enkelte landmænd for blandt andet at blive klogere på, hvordan den fungerer.

Biodiversitet, bæredygtighed og energi

Cafemødet skal ikke handle om lavbundsjorde alene. Hanne Juncher Fris, som er jagt- og naturplejekonsulent, vil gøre deltagerne klogere på, hvad man kan gøre for biodiversiteten på sin ejendom.

Lene Aagaard er arkitekt ved Velas og vil fortælle om bæredygtige rammer og om energioptimering af sin bolig.

Sidste indlæg på dagen vil komme til at handle om solceller på mark og tag. Her vil advokaterne fra Prolex blandt andet gøre deltagerne klogere på at investere og etablere energianlæg på deres ejendom.

Arrangementet er fra 17.00 til 19.30, og tilmelding er nødvendig.

Natur