Danmarks Jægerforbund er, med sine godt 75.000 medlemmer, en aktiv medspiller, når der arbejdes inden for de politiske mure – senest om EU’s biodiversitetsforordning.
Der er cirka 175.000, der indløser jagttegn hvert år. Heraf er 75.093 aktive medlemmer af Danmarks Jægerforbund.
- Vi har et stabilt medlemstal, hvoraf godt syv procent er kvinder. Vi oplever en lille stigning hvert år i antallet af kvindelige medlemmer, siger Karen Friis, direktør for Danmarks Jægerforbunds administration.
På vildtets side
Hun fortæller, at Danmarks Jægerforbund arbejder for naturen, vildtet, jagten og jægerne, og at de altid er på vildtets side, når der træffes beslutninger.
- Det er vores opgave at være overalt, hvor der træffes beslutninger, der kan have indflydelse på jagten, siger hun og suppleres af forbundets formand, Claus Lind Christensen.
- Uden et stærkt og aktivt jægerforbund er der ingen, der taler jægernes sag – hverken i kommunerne, overfor myndigheder såsom politi og domstole, i rådgivende forsamlinger såsom Friluftsrådet og Vildtforvaltningsrådet, eller på Christiansborg. Den enkelte jæger ville stå alene.
- På den måde fungerer jægerforbundet ligesom så mange andre interesseorganisationer. Uden medlemmernes støtte, ingen indflydelse. Og har vi ingen indflydelse, risikerer vi, at retten til at gå på jagt bagatelliseres og ignoreres. Vores eksistensberettigelse er netop at sikre mest mulig jagt og natur i Danmark, siger han.
Ændring i biodiversiteten
Senest har forbundet blandt andet været inde over EU’s biodiversitetsforordning.
- Må der være jagt, når der er beskyttet natur?
- Det spørgsmål er der mange, der har stillet sig selv og hinanden den seneste tid. I jægerforbundet kan vi ikke se, at det skulle skade, siger Claus Lind Christensen.
Jægerforbundet arbejder hen imod, at man i stedet for et generelt forbud, får en case by case tilgang, hvor man ser på de enkelte områder.
- Vi vil gerne tale om det, men biodiversiteten har det altså ikke skidt på grund af jagten, understreger han og vedkender, at de som jægere også kan se, at der er sket ændringer i biodiversiteten gennem årene.
Fald i antal harer og agerhøns
- Kronvildt og gæs – det galoperer der op ad, fordi de trives på landbrugsland. Harer og agerhøns gør ikke, og derfor oplever vi her det modsatte.
Tilbage i 1950’erne skød man, ifølge Claus Lind Christensen, op mod 500.000 harer om året. I år er antallet på 30.000.
- Så vi kommer til at diskutere brugen af vores land, og hvordan vi lever i det. For eksempel er vi som jægere glade for kravet om udtagning af de 100.000 hektar lavbundsareal. Og vores prioritering er altid naturen, vildtet, jagten og jægeren – i nævnte rækkefølge, lyder det fra formanden.
Bliver nødt til at stå sammen
Han understreger, at ingen kan løse biodiversitetsproblematikken alene.
- Vi skal være sammen om det og fortsætte vores gode dialog. Og så skal vi have øget både uddannelse og dannelse af jægeren, landmanden og konsulenten, så vi kan komme væk fra den misforståelse, at eksempelvis en remise eller lidt vildtager er besværligt og kan medføre økonomiske udfordringer. Kan vi lykkes der, kan vi komme et godt stykke videre, konkluderer Claus Lind Christensen.