Droner skal redde 20.000 rålam
Det er ikke mange dyr, der overses, når marken overflyves af en drone med termisk kamera. Derfor håber Ole Rasmussen fra OR Jagt og naturpleje at kunne bidrage til, at langt flere rålam findes og flyttes, inden de første slæt tages i midten maj.
Drone med termisk kamera. Fotos: Henriette Lemvig
Der er ingen tvivl om, at det er et hjertebarn, herregårdsjæger Ole Rasmussen fra OR Jagt og naturpleje i Horne har kastet sig over, når han begejstret fortæller om sin nyindkøbte drone med termisk kamera.
- Dronen skal primært benyttes til at finde rålam i græsmarker inden slæt.
- Den kan selvfølgelig også bruges til at finde bortløbne hunde og andre dyr, men det er især rålammene, jeg gerne vil slå et slag for, at vi bliver bedre til at finde og få ud af marken, inden de store maskiner går i gang.
Ole Rasmussen er uddannet herregårdsjæger og har mange års erfaring med både jagt og naturpleje i henholdsvis Danmark og Tyskland.
Inspiration fra Tyskland
Ole Rasmussen har mange års arbejds- og jagterfaring fra Tyskland, og det er da også der, at han har set dronen i brug og fået ideen til selv at kaste sig over opgaven.
- I Tyskland er der krav til, at landmændene får markerne efterset, inden der tages slæt. Køres et rålam ihjel, og det anmeldes til myndighederne, giver det en bøde på helt op til 10.000 euro til både landmand og eventuel maskinstation, fortæller Ole Rasmussen.
Han er ikke fortaler for, at samme restriktive holdning skal indføres i Danmark, men han vil meget gerne have, at flere får øjnene op for, at det er muligt at hindre de mange ihjelkørte rålam, og at flere begynder at tage ansvar.
20.000 rålam årligt
- I dag oplever jeg, at mange lukker øjnene for problemet. Og det, synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Slet ikke når man ved, at op mod 20.000 rålam slås ihjel årligt.
Undersøgelser fra Tyskland har, ifølge Ole Rasmussen, vist, at man finder et rålam pr. 10 hektar. 80 procent af disse ligger maksimalt 50 meter fra hegn og skov.
- Nogle landmænd bruger hunde til at finde rålammene, men det er desværre ikke mange hunde, der er gode nok til den opgave. Andre benytter sække, der hænges op for at skræmme råen, men de er heller ikke effektive nok. Og slet ikke, hvis ikke de er sat op i god nok tid. Ligger rålammet først i marken, så nytter det ikke noget at skræmme moren væk. Hun flytter ikke lammet, siger Ole Rasmussen og påpeger, at han også har hørt tiltag om droner, der overflyver et areal og dumper duftstoffer som kunstig urin fra ulve ud over marken eller middel baseret på fårefedt.
- Men det er altså ikke lovligt. Skal man sprede noget ud fra en drone, kræver det særskilt tilladelse hver gang. Det ser jeg ikke som en holdbar metode.
Efter lidt søgning lykkedes det at finde råvildt, der tog sig et hvil i kanten af marken.
Krav om samarbejde
Ole Rasmussen tilbyder i stedet at lokalisere rålammet med sin drone, flytte det ud af marken, hvor det opbevares i en kasse i op til fire timer, hvorefter arbejdet kan forestå, og rålammet lukkes ud igen.
- Men det betyder, at vi skal have et godt samarbejde med både landmand og eventuel maskinstation, der udfører arbejdet. Har jeg overfløjet marken om morgenen, hvilket er et krav for, at det termiske kamera har bedst mulige betingelser, og fået eventuelle rålam flyttet, skal maskinstationen i gang lige efter. Længere tid kan vi ikke holde rålammet, og vi kan ikke garantere, at der ikke er lagt et nyt, hvis vi kommer hen til næste dag.
Risiko for pølseforgiftning
Et andet aspekt, især kvægejendomme bør tænke ind, er risikoen for pølseforgiftning, hvis der kommer rålam med i ensilagen.
- Hvis ikke ræven når at hente det ihjelkørte rålam ud af marken, er der risiko for, at lammet kommer med i ensilagen, og et rådnet dyr i maden, det medfører altså, at køerne dør, siger Ole Rasmussen.
Den engagerede jæger og naturplejer håber, at han i fremtiden kan være med til at sætte overflyvning af marker inden slæt i system.
- Det vil være mit store ønske, at der bliver fundet langt flere rålam, inden de køres ihjel. Og med min ene drone kan jeg bidrage til, at vi kommer i gang. Er der mange, der ønsker min hjælp, så har jeg allerede aftaler om flere droneførere og indkøb af yderligere droner. Så vi skal bare i gang, lyder det.
Dronen i fuld fart på en skyet efterårshimmel.
Konsulent:
- Skårlægning kan have meget stor betydning for den lokale råvildtbestand
- Med det antal rålam der hvert år bliver slået ihjel i forbindelse med skårlægning, har vi i mange år været nysgerrige på tiltag, der kan medvirke til at mindske antallet, lyder det fra Hanne Juncher Fris, der er rådgiver inden for jagt og natur.
Udviklingen i droner og teknologi i droner, databehandling med mere de seneste år, har, ifølge konsulenten, heldigvis været med til at forme et brugbart redskab i dag, der med de rette hænder og vidensdeling kan være med til at detektere rålam i marken forud for skårlægning.
Hunde kan give falsk tryghed
- De første tre uger efter rålammene er født, følger lammene ikke med råen rundt. Lammene ligger derimod stadig tilbage på marken, og deres forsvar er at trykke sig og ligge helt stille. Også når enten ræv eller skårlægger kommer. Rålammene ligger simpelthen så stille, at de ikke afgiver fært. Og derfor kan afsøgning med eksempelvis hunde, mange gange være en falsk tryghed i, at marken er »tom« for rålam.
Ifølge Hanne Juncher Fris kan skårlægning lokalt set have en meget stor betydning for den lokale råvildtbestand, der på grund af sygdom flere steder i Jylland, allerede er presset på bestandsniveau. Derfor giver det god mening at kigge hen mod anvendelige og praktiske løsninger for at hindre disse høstdrab.
Droneflyvning er en god løsning
- Kombinationen af droneflyvning, detektion, hurtig databehandling og inddragelse af lodsejer og eventuelt lokale jægere på stedet til nænsomt at fjerne rålammene er en god løsning. Derudover kan døde dyr i græs, der anvendes til foder, i værste tilfælde udvikle sig til botulisme hos kreaturerne, forklarer hun og tilføjer:
- Det setup, Ole Rasmussen har vist mig, ved flere lejligheder, viser jo med al tydelighed, at rålammene kan findes og efterfølgende fjernes fra marken ud til nærmeste skel, på nænsom vis.
