- Det korte svar er ja! Men det er heldigvis ikke nødvendigvis noget problem.
Af Anna Worm, afdelingsleder Miljø, Natur & Klima, Fjordland
Biodiversiteten i Danmark er under et hårdt pres, det går mildest talt rigtig skidt. Ikke for den brede definition af naturen, men for den hardcore biodiversitet. Det er ikke noget nyt fænomen, det har det gjort i tusindvis af år.
Det er ikke arter som råvildt, rynket rose og fasaner, der har det skidt. Det er hedepletvinge, stor vandsalamander og engblommen, der har det rigtig svært. De trives ikke på markfladen, de trives ude på gode naturarealer. Der hvor der er næringsfattigt, ekstensivt afgræsset og med naturlig vandbalance.
Så skal vi gøre en forskel for biodiversiteten, skal det ske på de eksisterende naturarealer, og i første omgang der hvor de sjældne arter findes i dag. At forsøge at genskabe biodiversitet på god landbrugsjord er et håbløst spild af penge og resurser. Der skal vi selvfølgelig dyrke afgrøder.
Så første prioritet er at sikre arterne, der hvor de allerede findes. Det gøres ved at sikre en ekstensiv afgræsning, meget gerne helårsgræsning, genskabe naturlig hydrologi og sikre, at arealerne ikke tilføres nogen former for ekstra næring. Det kan måske virke noget uoverskueligt for den enkelte landmand, og i mange år har tilskudsordningerne nærmest bekæmpet og umuliggjort tiltag som disse. Men der er kommet nye boller på suppen ved Landbrugsstyrelsen.
Ny mulighed i tilskudsordningerne
Allerede fra i år har Landbrugsstyrelsen åbnet en ny mulighed i tilskudsordningerne. Nu kan man nemlig i stedet for »synligt afgræsset« 15. september, med Landbrugsstyrelsens app, tage billeder og uploade, der viser afgræsningen og dyrene på græs i november. Dette muliggør i højere grad helårsgræsning.
Landbrugsstyrelsen arbejder også på en ny tilskudsordning, hvor der kan gives tilskud til bedre naturforvaltning. Her er det faktorer som særlige plantearter, stor grad af blomstring, nøjsomme urter med rosetblade, tuer og knolde, antal af kg dyr på arealerne, helårs- eller vintergræsning og samgræsning mellem forskellige dyrearter, som er nogle af de faktorer, de fremhæver som positive.
Græsningen er en rigtig god start, men den gør det ikke alene. Derfor kan der også søges tilskud til hegning af arealer, et tilskud der efterhånden gives til rigtig mange arealer. Går du med drømmen og større omvæltninger til glæde for naturen, kan du kontakte din kommune eller konsulent. Så er der en række muligheder for at hente økonomisk hjælp til projekter, for eksempel ved at søge midler hos Den Danske Naturfond. Men vi ser også ind i en fremtid, hvor store firmaer begynder at interessere sig for at investere i biodiversitet, hvilket vi håber kan være med til at understøtte indsatsen for Danmarks trængte biodiversitet.
Plettet køllesværmer kræver både blomster og højere vegetation i løbet af sommeren. Den har kællingetand som larveplante.
Hvorfor søren skulle man vælge helårsgræsning?
Når man græsser hele året med dyrene, sikres det, at der er så lavt et græsningstryk om sommeren, at en masse blomster får mulighed for at blomstre og sætte frø. Men samtidig bliver der spist op i løbet af vinteren, så der ikke opbygges førne på arealet. Dertil kommer en lang række andre positive effekter af biodiversiteten. Ved helårsgræsning sigter man efter at få 100-200 kg dyr pr. hektar. Afhængig af arealet, men ikke under 50 kg dyr pr. hektar og ikke over 400 kg dyr pr. hektar.
Strandasters kommer på våde græssede enge. Ved hård græsning forsvinder den over tid, uden græsning skygges den væk.
Økonomi i naturpleje
Stik imod hvad mange tror, er det oftest ikke bøfferne, men derimod tilskuddene, der sikrer økonomien i naturplejen. Så hvis man kan have færre dyr på flere hektar (som tilskudsordningerne lukker op for), så kan man få en bedre økonomi. Tilmed er der en stor besparelse på foder og staldforhold. Også uden at gå på kompromis med dyrevelfærden.
Over tid udvikler områder sig med ekstensiv helårsgræsning. Her er området under udvikling fra en tilgroning med tagrør og rørgræs til en mere artsrig og lavere vegetation.
Tæller god naturforvaltning i min ESG?
Det at arbejde med biodiversitet tæller bestemt positivt i din ESG-rapportering, hvor biodiversitet, under E’et, tæller på lige fod med klimatiltag og miljøforbedringer.
Klokkeensian kræver ekstensiv græsning. Ved hård græsning bides den væk, uden græsning skygges den væk. Den er desuden værtsplante for den smukke ensianblåfugl.