Vi er nået ind i den første forårsmåned, og det milde vejr begynder så småt at sætte gang i naturen. De lune sydlige vinde bringer et hav af trækkende fugle med sig i disse dage, og snart høres gransangerens »tjif-tjaf« og sangdroslens mesterlige melodier i enhver have.
Der er også andre, der begynder at røre på sig. Nemlig de haveelskende danskere. Det er tid til at få fingrene i jorden, og det er oftest her, vi støder på regnorme.
I Danmark har vi omkring 20 arter af regnorm. De er ledorme og har ingen egentlige øjne, men i stedet et lysfølsomt organ. De har ingen lunger og ånder gennem huden, der holdes fugtig af små slimkirtler.
Regnorme er yderst vigtige for sunde jordbundsforhold, da de omdanner henfaldende organisk stof som blade. Deres gange er med til at lufte jorden og bevirker også, at regnvand trænger lettere ned.
Der er mange myter om regnorm. Det siges, at en regnorm oppe på jorden er flygtet fra oversvømmede gange. Det er ikke rigtigt. Regnormene benytter sig derimod af den fugtige jordoverflade for at kunne rejse længere uden at udtørre.
Man siger også, at en regnorm kan overleve og blive til to individer, hvis den deles på midten. Det er heller ikke sandt. Forenden kan under gode forhold danne en ny hale, men bagenden bliver altså ikke til en ny regnorm. Tidligere har man troet, at begge dele blev til nye orme, da de begge bevæger sig, efter de er blevet delt.
De danske regnorme bliver ikke længere end cirka 20 centimeter, men der findes en australsk kæmpe-regnorm, og den kan blive næsten 3,5 meter.
Blandt lystfiskere er det ypperste at fiske med flue, da det er ret svært og ser godt ud. Hvis en lystfisker siger, at fisken er fanget på en rød haveflue, så er han lumsk, og det er en regnorm, han har agnet med. For med orm og prop, kommer fisken op.