Bedre betingelser for agerhøns i Nordsjælland
Nordsjællands Landboforening og fire kommuner hjælper agerhønen i fællesprojekt.

Frøblandingen indeholder ti arter, hvor flere blomstrer i år. Arterne er rødkløver, cikorie, kællingetand, kornblomst, røllike, okseøje, hjulkrone, kornvalmue, hvidkløver og honningurt. Foto: Inge Christoffersen Holding
NATUR En faunastribe kan være det første skridt til at skabe bedre forhold for agerhøns i agerlandet, og det er tiltrængt. Agerhønen er nemlig gået meget tilbage i Danmark på grund af mangel på føde – for kyllingerne er det mangel på insekter og for de voksne fugle mangel på frø fra blomster og urter.
Faunastriberne skaber biotoper med både læ, luft og føde for blandt andet agerhøns, og striberne er samtidig med til at skabe en større variation af føde for flere insekter i agerlandet.
I Nordsjælland arbejder den lokale landboforening, Nordsjællands Landboforening og fire kommuner, Egedal, Fredensborg, Helsingør og Hillerød, igen i år sammen om tiltag, der kan skabe forbedrede forhold for agerhøns i agerlandet. Indsatsen er koncentreret om etablering af faunastriber på private arealer.
Ti forskellige planter
- Der indgår ti forskellige planter i faunastriberne, og de er valgt ud fra et ønske om at skabe bedre betingelser for agerhøns, fortæller formand for Nordsjællands Landboforening, Lars Jonsson, og fortsætter:
- Agerhønen er tilknyttet agerlandet og arten kræver områder, hvor der er adgang til urtefrø, insekter og åben vegetation, og denne biotop skabes der netop med faunastriberne.
Lars Jonsson opfordrer samtidig til, at man også gør en indsats de steder på ejendommen, hvor der allerede er værdifulde og naturlige levesteder – det gavner både dyr, fugle og insekter.
Tilbud til lodsejere
I kommunerne glæder man sig over at tilslutningen til faunastriberne er steget fra år til år og håber at flere lodsejere vil deltage i projektet og gerne med flerårige faunastriber.
Har man landbrugsjord i en af de fire nordsjællandske kommuner, kan man få hjælp til etableringen af op til 2.400 kvadratmeter faunastriber. Striberne sås i op til 800 meters længde og 3,6 eller 9 meters bredde.
Den lille udgift til anlæggelsen af faunastriberne deles mellem kommune og den enkelte lodsejer, hvor kommunen betaler for frøblandingen, mens lodsejeren kun skal betale for såningen, der koster 850 kroner ekskl. moms og foretages af en maskinstation.
- Tilbuddet om hjælp til etablering af faunastriber gør det let at hæve naturværdien og skabe gode og stabile levesteder for både insekter og dyr ude på markerne, siger landmand Inge Christoffersen Holding fra Freerslev.
- Her på vores marker er antallet af flokke med agerhøns steget, siden vi første gang etablerede faunastriber, tilføjer Inge Christoffersen Holding, som har været med i projektet fra det første år.
jhal