Udspillet »Fælles løsninger« fra L&F og DN, som blandt andet indeholder forslaget om at tage 100.000 hektar landbrugsjord ud af drift via multifunktionel jordfordeling, har fået ros de fleste steder, siden det blev præsenteret i februar.

Under den netop overståede valgkamp nævnte politikere fra både rød og blå blok udspillet flere gange, når der blev talt klima.

Der er dog også folk, der ikke udelukkende ser positivt på udspillet. Som Effektivt Landbrug omtalte for nylig, så lød det i debatindlæg på Altinget fra Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet, at man desværre er naiv, hvis man tror, at biodiversiteten får radikalt bedre vilkår i Danmark, ved at 100.000 hektar i Danmark ikke længere skal være pløjemarker.

Ifølge ham er det en risiko ved en kommende jordfordeling, at landmænd bliver betalt dyrt for at få omlagt dyrkede marker til naturområder. Det begrunder han med, hvordan han mener, at mange de områder, der i dag kaldes naturområder, ser ud.

- Naturområderne er tømt for vildtlevende pattedyr. Naturområderne er kystsikret og sandflugtsdæmpet. Træerne plantes, tyndes og hugges. Overdrevene, engene og strandengene overgræsses for at hente landbrugsstøtte hjem til ejeren eller forpagteren. Det er altså først og fremmest i eksisterende naturområder, at der i dag er behov for at disponere pladsen til naturen, lød det fri forskerens debatindlæg.

Ikke helt enig

Fra Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, lyder det, at hun har bemærket kritikken af udspillet fra Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet. Hun medgiver, at forskeren for så vidt kan have ret, når han siger, at biodiversiteten ikke får »radikalt« bedre vilkår, som følge af L&F’s og DN’s fælles udspil.

- Det er klart, at det her redder ikke biodiversiteten. I nogle af de områder, som vi her taler om, der vil der dog også være nogle steder med højværdi-natur, hvor vi kan gøre noget ekstra. Og de områder skal vi selvfølgelig have stillet skarpt på, siger Lone Andersen.

Hun forklarer, at i sidste uge havde hun faktisk et møde med folk i Den Danske Naturfond, der netop køber, beskytter og genopretter natur. Fonden blev stiftet i januar 2015 af staten, Aage V. Jensen Naturfond og Villumfonden.

- Her snakkede vi netop om Fælles Løsninger (udspillet fra DN og L&F, red) og de 100.000 hektar, og her sagde vi, at hvis de nu ser et område, hvor man er ved at være klar til at lave en multifunktionel jordfordeling, og der lige præcis i det område er noget meget højværdi-natur, om det så ikke var noget, som de kunne finde på at gå ind i. Det var de ikke afvisende overfor.

- Og man skal altså også huske, at 100.000 hektar lavbundsjord, det er altså ikke sådan en ensidig masse, som alle er dyrket og drænet på den samme måde. Så hvis man siger, at det her udspil slet ingen forskel gør (for biodiversiteten, red.), så mener jeg ikke, at det er rigtigt.

- Jeg mener helt sikkert, at der med det her udspil vil komme mere biodiversitet. Men om det bliver »radikalt« mere, det kan jeg ikke stå og sige, siger Lone Andersen.

Fint med debat

Hun fortæller, at hun – selvom hun ikke er helt enig med forskeren – så hilser hun det dog velkomment, at en forsker som Rasmus Ejrnæs trods alt blander sig i debatten.

- Han stiller jo skarpt på, at når vi skal ind at lave multifunktionel jordfordeling, så er det noget, som skal have mange gavnlige effekter. Det gælder både friluftslivet, klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten. Og ja, alle steder kan det jo ikke blive biodiversiteten, som får den højeste værdi, siger Lone Andersen.

I debatindlægget på Altinget lød det i øvrigt fra Rasmus Ejrnæs, at hvis politikerne beslutter sig for at føre L&F’s og DN’s udspil ud i livet, så vil han råde til, at der bliver sat langsigtede og kortsigtede nationale mål for, hvor stor en andel af det danske landareal, som skal disponeres helhjertet til naturen. Uden disse mål ender en jordreform ifølge forskeren med kun at handle om klima og vandmiljø.

Mener ikke ny regering kan komme udenom »Fælles løsninger«

Mens disse linjer bliver skrevet, så forhandler Socialdemokratiet fortsat med Enhedslisten, SF og De Radikale om mulighederne for at danne ny regering. Hvad der konkret bliver talt om, har partierne indtil videre ikke talt meget om. For nylig kom det dog frem, at på klimaområdet så er partierne enige om, at der skal sættes en målsætning om en 70 procents reduktion af CO2 frem mod 2030. Vel at mærke i forhold til niveauet i 1990, men hvordan det skal gøres, har der ikke lydt noget om.

Fra Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, lyder det, at hun nu håber, at det fælles udspil fra DN og L&F, hvor et af forslagene er at tage 100.000 hektar landbrugsjord ud af drift, er i spil. Det udspil vil netop kunne sænke landbrugets udledning af drivhusgasser. Udfordringen med forslaget er dog, at der skal penge til. Mange penge.

- Det forslag synes jeg simpelthen ikke, at de kan komme udenom. Stort set alle partier i hele Folketinget har jo sagt, at de synes, at det er en god idé og ren win-win. Så det, tænker jeg absolut, kommer med, når der på et tidspunkt kommer en ny regering. Ikke bare af navn, men også af gavn, så der kan komme gang i det, for vi har jo travlt, siger hun.

I aftalen om tørkepakken fra sidste år blev der sat 150 millioner kroner af til multifunktionel jordfordeling i en aftale mellem de blå partier og Socialdemokratiet.

- Det gør, at vi kan komme i gang, men det kræver altså lidt flere penge. Og landmændene er klar, kommunerne er klar og Landbrug & Fødevarer er klar. Vi er simpelthen så klar til det her, siger Lone Andersen.

ege

Natur