LHN udvider medarbejderstaben med en erfaren drifts- og strategirådgiver og første arbejdsdag bliver den 15. marts.
Uwe David er med sine 35 år en medarbejder, som har stor erfaring i drifts- og strategisk rådgivning af landmænd, og han har derudover stor viden om finansiering.
Uwe er oprindelig udlært som drift- og strategirådgiver i LHN, men har de seneste tre år været ansat som erhvervsrådgiver i området landbrug i Sydbank.
Han har dermed fået rigtig god erfaring i samspillet mellem landmand, landmandens rådgiver og banksystemet. Uwe David kommer i LHN til arbejde med en god portefølje af LHNs mange dygtige landmænd, og han indgår dermed i et stærkt team på i alt fire medarbejdere på området.