Noter Nord uge 36 -2022

Fleksible frister for etablering af efterafgrøder

Fristerne for at så efterafgrøder er sat for at skabe god etablering og vækst, så efterafgrøden kan nå at optage tilstrækkeligt med kvælstof. Man har mulighed for at bruge fleksible frister for at så efterafgrøder fra 20. august til og med 7. september. Det oplyser Landbrugsstyrelsen og gør opmærksom på, at hvis man benytter denne mulighed, skal man i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) senest 10. september indberette på hvilke marker, man har udskudt etableringen af sine efterafgrøder.

Når man udskyder fristen for at så efterafgrøder, vil man ifølge Landbrugsstyrelsen  få en reduktion i sin kvælstofkvote, svarende til den reducerede effekt af det senere såtidspunkt. Hvis man etablerer efterafgrøder senere end 20. august og har angivet det i GKEA, er kravet til dækningsgraden til gengæld mindre.

Landbrugstyrelsen peger på, at man skal være opmærksom på, at man ikke kan udskyde fristen for etablering af mellemafgrøder eller for efterafgrøder med græs eller cikorie.

Nordjyske marker med masser af faunastriber

De nordjyske landmænd og lodsejere har gennem LandboNord etableret hele 146 kilometer faunastriber rundt på deres marker. Det er rekord for LandboNords faunastribe-initiativ.

- Vi er virkelig glade for den store opbakning, vi igen i år har oplevet. Inden vi gik i gang, meldte vi ud, at vi satsede på at etablere 150 kilometer. Efter regnskabet er blevet gjort op, kan vi se, at vi næsten nåede i mål med 146 kilometer, så det må siges at være godkendt, siger formand for LandboNords Kødkvægs- og deltidsudvalg, Jørgen Vigsø.

De 146 kilometer og tre meter brede faunastriber er fordelt ud over hele Nordjylland, så der er rig mulighed for at støde på dem ude i landskabet. Ved nogle af stederne, er der opsat skilte, som fortæller, at der er mulighed for at plukke sig en buket. 

- Faunastriberne tilgodeser både fugle, vildt og insekter. De fungerer som redeskjul, fødesøgnings- og ynglepladser. Men det er ikke kun faunaen, der nyder godt af det, mange mennesker finder en stor glæde i dem. Enten i form af striberne i marken eller en smuk buket på bordet. Vi håber, at det kan være med til at inspirere alle til at lave mere natur og tiltag, der gavner biodiversiteten, siger natur- og miljøkonsulent i LandboNord, Anders Vindbjerg Boel.  

Kulturhistoriske vandringer i østjyske herregårdslandskaber

De tre første onsdage i september snører historikere fra Gammel Estrup Danmarks Herregårdmuseum vandreskoene og inviterer på ture i landskaberne ved Støvringgaard, Marselisborg og Gammel Estrup.
Der ligger herregårde spredt udover hele det danske land som et fintmasket net – ikke mindst i Østjylland, hvor landbrugsjorden er god. Det østjyske landskab er præget af herregårdene, der igennem århundreder var vigtige økonomiske, sociale og kulturelle kraftcentre på landet.
- De danske landområders landskaber har siden senmiddelalderen været præget af herregårdene, deres bygningsmasse, produktion, forhold til lokalbefolkningen og de landskabelige herligheder, som godsejere opdyrkede og værnede om. Det kan man for eksempel se på Støvringgard, hvor vidtstrakte marker, stendiger og skovområder viser et typisk herregårdslandskab, og på Gammel Estrup, hvor man finder både levn efter adelsslægten Scheel, men også for eksempel boliger til herregårdensarbejdere, fortæller Klaus Højbjerg, der er historiker og formidlingsmedarbejder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup, og fortsætter:

- Herregårdene sætter som moderne virksomheder fortsat præg på landskabet i dag, og man kan også tydeligt se på landskabet, om der tidligere har ligget en herregård, som for eksempel tilfældet med Havreballegård i Aarhus.

Mere stabil strøm til den grønne omstilling i Østjylland

Med en ny fireårig strategi i Business Region Aarhus arbejder 12 østjyske borgmestre blandt andet for at sikre mere stabil strøm til den grønne omstilling af Danmark. 

Virksomhederne og kommunerne i Business Region Aarhus: Hedensted, Horsens, Skanderborg, Samsø, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Aarhus, har en voksende bekymring for, at udbygningen af elnettet slet ikke er fulgt med forbruget af el. Trængselsproblemerne i elnettet vokser i takt med behovet for langt mere el i den grønne omstilling.

- Vi er alle enige om, at den grønne omstilling er vigtig og kræver el i meget stor skala, men der er alt for lidt fokus på, hvordan vi som samfund får bygget elnettes »motorveje«. Lige nu er det en el-mæssig »grusvej«, som vi som samfund kører på. Denne vigtige problemstilling er et omdrejningspunkt for Business Region Aarhus' nye strategi frem mod 2026, siger formand for Business Region Aarhus og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard.

Første vandring går til området omkring Støvringgaard Kloster, der er kendetegnet ved storslået natur med skov i kuperet terræn og flade enge ned mod Randers Fjord. Anden tur går til Marselisborgskovene i Aarhus, der bærer præg af det oprindelige Marselisborg – den nu nedlagte herregård Havreballegaard. Vandringsrækken afsluttes i Herregårdsskoven Lunden ved Gammel Estrup på det nordlige Djursland.

Danske vaskerobotter indtager amerikanske svinefarme

Hos det danske firma Washpower fra Roslev ved Skive øger man nu indsatsen på det amerikanske marked med etableringen af Washpower Inc og etablering af kontor i Chicago.

Til at styre kontoret på den anden side af Atlanten har Washpower ansat Magnus Leth, der kommer fra en stilling på det Danske Generalkonsulat i Chicago.

- Jeg er utrolig stolt og beæret over den tillid som Washpower har vist mig. Vi har et unikt produkt, som der er stor efterspørgsel på i USA, og som kun er blevet forstærket af den store mangel på arbejdskraft i landbruget. Jeg forudser vækst på markedet og glæder mig enormt til at komme i gang, siger Magnus Leth.

Washpower blev etableret i 2016, og siden er det gået stærkt. I foråret 2022 blev salget af vaskerobot nummer 1.000 rundet, og Washpower er nu til stede på 35 markeder og har mere end 40 ansatte.

Washpower Inc er firmaets første datterselskab uden for Danmarks grænser.

Læs også