- Hvis du ikke køber øko, så skal vi alle sammen dø nu.

Sådan lyder en linje i en ny sang om økologi, der er en del af ny kampagne »Ren Madglæde«, som er støttet af skattepenge fra EU, og som Økologisk Landsforening står bag.

Kampagnen er målrettet den yngre del af befolkningen, og sangen med den opsigtsvækkende linje er sunget af det fiktive popfænomen Gulddreng og har trods alt et satirisk skær over sig.

Hovedbudskabet i den satiriske sang og den bagvedliggende kampagne er dog helt klart. Man skal købe økologisk, hvis man vil redde grundvandet for pesticidforurening.

Pesticidrest i fire ud af ti boringer

På hjemmesiden renmadglæde.dk, hvor Økologisk Landsforening har uploadet videoen med Gulddreng, kan man læse, at grundvandet i Danmark er truet. Det sker med henvisning til en undersøgelse som Geus har lavet i 2018 og 2019 af 2.728 vandboringer. Undersøgelsen viser, kan man læse i kampagnematerialet, at fire ud af ti drikkevandsvandboringer »var forurenede med pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider. I mere end hver tiende var mængden af pesticider over den tilladte grænseværdi.«

Videoen med Gulddreng ligger også på Youtube og kan ses her.

I kampagnematerialet står der dog ikke noget om, at de fund – både under og over den af myndighederne fastsatte grænseværdi – stort set alle sammen stammer fra stoffer, der for længst er forbudt, eller som end ikke har været brugt i landbrugsproduktionen.

Effektivt Landbrug har således kigget i den Geus-undersøgelse, som Økologisk Landsforening refererer til. Undersøgelsen – som rettere er et udtræk fra den såkaldte Jupiter-database – er en del af et skriftligt ministersvar fra foråret i Folketinget.

Af udtrækket fremgår en lang liste af stoffer, som er fundet. Det igennem lang tid omdiskuterede stof glyphosat springer her i øjnene. Det er blot fundet to gange. Begge gange var det under grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter.

At Økologisk Landsforening kan skrive, at fire ud af ti boringer er »forurenet« med pesticider skyldes tværtimod især, at der er fundet rester i stor stil af DMS. Et stof, som primært er fundet i bynære områder, og som primært er brugt som svampemiddel i træbeskyttelse og maling. Derudover er det fund af desphenyl-chloridazon, der stammer fra ukrudtsmidlet Pyramin, der har været forbudt siden 1996, og som blev brugt til roer, rødbeder og løg, fylder kraftigt i statistikken og fund af rester af BAM, der blev forbudt i 1997, og som også brugt i stor udstrækning uden for landbruget.

Bentazon, som er under udfasning lige nu, springer også i øjnene. Det er fundet i 2,6 procent af de undersøgte indtag. 0,3 procent af gangene er det over grænseværdien.

En frikendelse af landbruget

Effektivt Landbrug har talt med to eksperter for at høre, om det nu også kan passe, at man skal vælge økologi for at redde grundvandet.

Fra lektor og miljøkemiker Carsten Tilbæk Petersen fra Københavns Universitet, lyder det, at med den viden, som han har lige nu i dag, så er han ikke så bekymret for grundvandets tilstand, når man taler nedsivning fra pesticider, som i dag bruges i landbruget.

Han henviser her til varslingsprogrammet for udvaskning af pesticider til grundvandet, som har kørt siden årtusindskiftet.

- Der har man jo systematisk på tre lerjordslokaliteter taget vandprøver i tre en halv meters dybde fra nogle store filtre. Filtre, der er så store, at man med en vis ret kan hævde, at de er repræsentative. De går på tværs af drænene, så også drænenes effekt er med.

- Og her har man altså kun fået ganske, ganske få overtrædelser i mange, mange tusinde af prøver. Og de pesticider, man har valgt på de marker, det er dem, hvor man har haft den største mistanke, og som man har vurderet er de mest risikable at bruge. Læren af det program er altså nærmest en frikendelse af udvaskning af pesticider i normal landbrugsmæssig brug, forklarer Carsten Tilbæk Petersen, der fortæller, at der også er lavet undersøgelser på sandjorde.

- Man kan selvfølgelig diskutere, om de tre lerjordslokaliteter så er repræsentative, men de er i hvert fald i sin tid valgt for, at de skulle være repræsentative, siger Carsten Tilbæk Petersen.

Hvad mener du om, at man siger, at man skal vælge økologi for at redde grundvandet?

- Det er vist et politisk spørgsmål. Men der er jo en grund til, at vi har en grænseværdi. Har man ingen grænseværdi, så kan man ikke bruge pesticider. Der vil komme noget i grundvandet, når man bruger pesticider. Og i takt med at de analysemetoder, vi har, bliver bedre og bedre, så vil man være i stand til at finde pesticider i lavere koncentrationer.

- Men min holdning er, at jeg synes ikke, at det giver mening at tale om pesticider uden en grænseværdi. Og gerne en forskellig grænseværdi for alle pesticider. De er jo ikke alle sammen lige farlige, siger Carsten Tilbæk Petersen.

Den anden ekspert, som Effektivt Landbrug har talt med, er professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

Fra ham lyder det:

- Det her det handler meget om, hvorvidt man har den ultimative tillid til, at den regulering, som vi har nu, den fremover også vil beskytte grundvandet. Og den tillid har man jo også haft før i tiden til reguleringen uden, at den fuldstændig har formået at beskytte grundvandet.

- Og bruger du ikke pesticider, så er risikoen for, at de kommer ned i grundvandet altså betydeligt mindre, end hvis du bruger dem.

Men hvad så når man siger, at man ligefrem skal vælge økologi for at redde grundvandet?

- Det er så noget semantik (ordenes betydning, red.). På den anden side så kan man også sige, at det, vi har gjort hidtil, har ikke altid været tilstrækkeligt, siger Hans Jørgen Albrechtsen.

Nærmest religiøst spørgsmål

Fra Hans-Jørgen Albrechtsen lyder det, at han også mener, at man kan diskutere, om man kan sige, at grundvandet er forurenet, når der er gjort fund af et stof under grænseværdien.

- Finder du stoffer i grundvandet, som ikke hører til det, så kan du ikke sige, at det er rent og jomfrueligt, og så må man vel sige, at det er forurenet. Men det er jo et spørgsmål om italesættelse. Det er jo nærmest religiøst det her.

- Men for mange konventionelle fødevareprodukter, der kan du jo med meget avancerede analyseinstrumenter også finde pesticidrester, men langt under grænseværdierne. De produkter spiser og drikker vi uden problemer og betragter dem ikke som forurenet, men som sikre. Og det er måske den måde, som man egentlig burde tale om det, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35