Danmarks største regnskabsanalyse er klar

Den landsdækkende regnskabsanalyse fra de fire rådgivningsvirksomheder VKST, KHL, LandboSyd og LandboNord, er nu klar.

Overordnet set har mælkeproducenterne haft et godt år, hvor de blandt andet har formået at øge deres egenkapital med knap 25 procent, mens griseproducenterne blev hårdt ramt på grund af svigtende priser på grise. Planteavlerne har haft en god indtjening i 2021. I marken fik planteavlerne gode priser for deres produkter.

Det gode budskab er helt klart, at danske landmænd i det store hele afvikler gæld og ruster sig til fremtiden ved at betale af på deres bankgæld og blive mere klimaeffektive – blandt andet ved at øge fodereffektiviteten. Landmanden anno 2022 har lyttet til de gode råd om konsolidering, afdrag på gæld og har et ændret mindset i forhold til, at der vil være store og uforudsete udsving på markedet, oplever de fire landboforeninger.

- Vi kan se, at landmændene tænker strategi i både virksomhed, den grønne omstilling og på det personlige plan. De sparer i højere grad op til pension – også selvom indtjeningen måske har været dalende. Det gør alt andet lige fremtidige dialoger om generationsskifte nemmere, fordi der allerede er lagt penge til side til den tredje alder. I forhold til den grønne omstilling kan vi se eksempler på, at det også kan være en god forretning, siger chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen.

Godt år for mælkeproducenterne

Det er gået ualmindeligt godt for mælkeproducenterne, og det er især mælkeprisen, der har gjort en forskel. Med stigninger på 22 øre for de konventionelle og 16 øre for økologerne betyder det alene en forbedret bundlinje på henholdsvis 700.000 kroner og 400.000 kroner for analysens typiske mælkeproducent.

De konventionelle mælkeproducenter tjener således 1,8 millioner kroner på 284 årskøer, mens økologerne tjener 1,7 millioner kroner på 253 årskøer.

Indenfor mælkeproducenterne har de økologiske mælkeproducenter haft den største fremgang i dækningsbidrag pr. årsko, som er steget med cirka 3.600 kroner pr. ko. Udover prisstigning har økologerne formået at øge mælkeydelsen pr. ko med næsten 400 kg EKM. Ydelsen for de konventionelle mælkeproducenter er stort set uændret.

Kapacitetsomkostningerne stiger

Desværre stiger kapacitetsomkostningerne for såvel konventionelle og økologer med cirka 7 procent. Hovedsageligt grundet stigninger på løn og energi.

Med den øgede indtjening konsoliderer mælkeproducenterne sig med 750.000 kroner for de konventionelle og 650.000 kroner for økologerne.

- Mælkeproducenterne tjener penge, når de går på arbejde. Det har ikke altid været en selvfølge. Egenkapitalen er på den måde steget med en million kroner svarende til næsten 25 procent i forhold til sidste år. Det har været tiltrængt. En soliditet på 13 procent er dog stadigvæk for lav i en verden, hvor udsvingene kan være voldsomme. Sammenligner vi med andre driftsgrene i landbruget, ligger de med over 20 procent i soliditet, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Effektivitet giver bonus på flere bundlinjer

Mælkeproducenterne er blevet mere effektive til at producere mælk på den samme mængde foder. Det er ikke kun godt for indtjeningen men også på klimaregnskabet. Både de konventionelle og økologiske mælkeproducenter har reduceret deres foderforbrug med 3 - 4 procent. For den typiske mælkeproducent betyder det en foderbesparelse på mellem 100.000 – 200.000 kroner om året.

- Mælkeproducenternes fokus på højere fodereffektivitet gavner således både den økonomiske som den klimamæssige bundlinje. Begge dele motiverer landmanden i dagligdagen, fordi det gavner miljøet, og der er penge i det. Det nye klimaregnskab bliver et hjælpeværktøj til at opnå yderligere effekt på bundlinjerne siger strategi- og virksomhedskonsulent i LandboNord, Louise R. Hermansen.

Udfordret grisebranche

Hos griseproducenterne var der fald i resultaterne som følge af fald i afregningsprisen på smågrise og svinekød kombineret med stigende foderpriser.

Værst gik det ud over soholderne, hvis resultat faldt med 2,0 millioner kroner til 300.000 kroner. Derimod kunne slagtesvineproducenterne nøjes med et fald på 400.000 kroner og et resultat på 1,4 millioner kroner. Soholderne måtte i gennemsnit indkassere et fald i smågriseprisen på 103 kroner i forhold til sidste år.

- Der er dog særdeles stor variation mellem de enkelte producenter afhængig af, hvilket marked grisen blev solgt på. Det kan være på pulje- og eksportmarkederne kontra den danske beregnede notering. Modsat har de ekstra lave pulje- og eksportpriser været med til at stabilisere mange slagtesvineproducenters resultat, siger afdelingschef for økonomirådgivning i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen.

Griseproducenterne bevarer soliditeten

Analysen viser, at der indenfor griseproduktion er foderprisstigninger på 7-8 procent på alle driftsgene. Det giver en højere fremstillingspris, og kræver at producenterne har godt styr på omkostningerne:

- På trods af, at griseproducenterne er kommet dårligt gennem 2021, så kan vi se, at de har haft fokus på at kigge fremad forstået på den måde, at de fortsat betaler af på bankgælden og har fokus på omkostningerne. Det er også værd at bemærke, at på trods af de faldende resultater viser analysen, at alle grene af griseproduktionen formår at holde eller endda forøge deres soliditetsgrad, siger Anders Peter Frederiksen.

Han hæfter sig også ved andelen af slagtegriseproducenter, som afsætter til det danske marked.

- Flere griseproducenter overvejer i øjeblikket deres forretningsmodel. Vi kan se, at dem der er med til at sikre danske arbejdspladser i følgeerhvervene, har haft en mindre nedgang i indtjeningen end dem, der har sendt grise ud af landet. Den udvikling er med til at sikre en vigtig fødevareproduktion i Danmark, siger Anders Peter Frederiksen.

Medvind i marken

Det er gået godt i marken. Planteavlerne forbedrer således deres resultat med 445.000 kroner til 1.062.000 kroner. I forbindelsen med fremgangen, er der især én ting, der springer i øjnene.

- De gode afregningspriser har ikke påvirket planteavlernes adfærd, og der er realiseret omkostninger, som er uændret i forhold til 2020. Det betyder, at hele fremgangen i afregningspriserne aflejres på bundlinjen. Det er sjældent, at en fremgang i bruttoudbyttet kan genfindes 100 procent på bundlinjen. Det er godt gået, siger afdelingsleder for økonomirådgivningen i VKST, Mie Nøhr Andersen.

Planteavlens fremgang ses på bundlinjen

Planteavlerne formår at holde både stykomkostninger og kontante kapacitetsomkostninger målt pr. hektar på samme niveau som i 2020. Det er bemærkelsesværdigt, da der generelt har været stigende omkostninger, så de uændrede omkostninger ved stigende priser er lig med effektivitetsfremgang.

Vårbyg og hvede udgør forsat en stor del af arealet, udbyttemæssigt skuffer vårbyggen, mens udbyttet af hveden er steget. De forbedrede afregningspriser gør, at dækningsbidrag pr. hektar stiger med cirka 1.000 kroner. Der er stor variation mellem resultaterne alt efter hvornår høsten er blevet solgt.

Planteavlerne er også aktive udenfor vækstsæsonen og øger deres indtjening fra andre aktiviteter (end planteavl) med 145.000 kroner.

- Vi kan se, at landmændene tænker strategi i både virksomhed, den grønne omstilling og på det personlige plan. De sparer i højere grad op til pension – også selvom indtjeningen måske har været dalende. Det gør alt andet lige fremtidige dialoger om generationsskifte nemmere

Chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen