Majestæten sagde tillykke med de 250 år
Det Kongelige Landhusholdningsselskab, der blev stiftet før stavnsbåndets ophævelse og enevældens ophør, fejrede i går sit 250 års jubilæum på Axelborg. Dronning Margrethe var mødt op.
Dronning Margrethe, der er protektor for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, var i går med på Axelborg, da selskabet, der har godsejer Frederik Lüttichau som præsident, fejrede sit 250 års jubilæum. Fotos: Lasse Ege Pedersen
I år er det 250 år siden, at Det Kongelige Landhusholdningsselskab blev stiftet, og det blev i går fejret på Axelborg i København, ved et jubilæumsarrangement hvor Dronning Margrethe var med som æresgæst.
Dronningen, der ikke selv sagde et ord under arrangementet, kunne blandt andet lytte til taler fra Landhusholdningsselskabets præsident, godsejer Frederik Lüttichau, L&F-formand Martin Merrild og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Frederik Lüttichau fortalte, at det er værd at bemærke, at da Landhusholdningsselskabet i 1769 startede op – og det har i øvrigt har haft samme navn alle årene – var det samtidig med, at der stadigvæk var enevælde i Danmark.
- Jeg forestiller mig, at det svarer til, at man starter en privat organisation op i dag i Saudi Arabien. Det er tankevækkende. Men man tillod det. Man ønskede forandring i erhverv og landbrug, og snart efter fulgte landbrugsreformer og stavnsbåndets ophævelse, lød det fra Frederik Lüttichau.
Svært navn
Han erkendte fra talerstolen, at der dog ligger en udfordring i det navn.
- Det går fint med »Det Kongelige« og »Danske«, men »Landhusholdning«, hvad er det? Dagens danskere ved ikke rigtig, hvad det er. De ved, at det er gammeldags, og der er ikke et præsidie igennem de sidste 30 år, der ikke har overvejet en navneforandring. Men de har aldrig kunnet blive enige. Jeg tager også mig selv i at forklare navnet, sagde han.
Indsamler og formidler viden
Landhusholdningsselskabet beskriver sig selv som et forum, hvor man både indsamler og formidler viden om landbruget. I 1700-tallet lavede man blandt andet kampagner om jernplove. Ved en konference i november sidste år havde man fokus på risikostyring i landbruget.
Kerneaktiviteterne er afholdelse af debatskabende seminarer samt udgivelse af Tidsskrift for Landøkonomi og andre publikationer. Selskabet uddeler også hvert år en række priser. Blandt andet Årets agrarøkonom. Selskabets medlemmer består både af personer fra erhvervet, virksomheder samt forskningsverdenen.
Fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen lød det i går, at Landhusholdningsselskabet har lagt grundstenene til 250 års udvikling af dansk landbrug.
- Nu står vi et godt stykke oppe på bjerget. Vi betragter udsigten. Vi kan både se de stigninger, som er gået forud, men vi kan også se de vanskelige bjergpas, som ligger længere oppe.
- Jeg har selv været dumdristig, vil nogle nok mene, til det med bjergbestigning, og når man står der i den tynde luft under åben himmel, under skyerne og kigger ned, så bliver man både stolt, men også lidt svimmel. Man spørger sig selv, om man virkelig kan klare endnu en stigning, når benene værker, og lungerne hvæser. I den situation der er det afgørende at have en erfaren klatrer ved sin side. En, der har været med hele vejen. Sådan én er Det Kongelige Landhusholdningsselskab. Må det blive ved i 250 år mere, sagde Jakob Ellemann-Jensen.
Trækker tråde til i dag
Fra Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild lød det, at et 250 års jubilæum er stort. Og ikke mindst tankevækkende, da det blot er to år siden, at han i Bruxelles var med til at fejre, at man i Baltikum nu havde haft en landbrugsorganisation i 10 år.
- Det var 10 år siden, at de var startet helt fra bunden. Det kan og bør give anledning til lidt ydmyghed. At vi bare har overtaget de organisationer, som var skabt flere generationer før os, sagde Martin Merrild.
L&F-formanden trak også tråde til i dag, og den skarpe debat iblandt forskellige aktører i og omkring landbruget, der altid har været.
- Når man læser selskabets spændende historie, kan man se, at det er en organisation, der har været drevet af stærke individualister. Folk, der har arbejdet målrettet på egen succes, men samtidig har formået at se værdien i at løfte i fællesskab og få bredt udviklingen ud til flest muligt.
- Man kan også konstatere, at der er ting, som går igen. Fordi der har jo også altid i denne organisation været divergerende holdninger til det, som man var optaget af i tiden.
- Igennem tiden har I dog evnet at tilpasse jer, så I stadig har en vigtig rolle at spille, sagde Martin Merrild.
Under fejringen kunne dronningen og de inviterede gæster blandt andet lytte til korsang fra Københavns Drengekor. Efterfølgende overrakte dronningen Landhusholdningsselskabets fineste hædersbevisning, Sølvbægeret, til den tidligere overvismand Niels Kærgård samt den tidligere chefkonsulent i Seges, Carl Aage Pedersen.
