Planteavlsrådgivere delte ud af nye viden

Det var ikke vejret, der var det store trækplaster for Velas’ årlige og traditionsrige Plantetræf vest for Århus.

Rundt i forsøgsparcellerne tog Velas’ egne rådgivere sammen med firmakonsulenterne fat om de varmeste emner i planteavlen i 2024. Derfor var der selvfølgelig fokus på vinterhvededyrkning og IPM-tiltag, gødning og biostimulanter, efterafgrøder og jordtjek, vinterraps, vintersædssorter, samt vårsæd og proteinafgrøder.

Velas tog også sammen med Yding Maskiner fat om fremtidens udfordringer, hvor mekanisk ukrudtsbekæmpelse forventeligt kommer til at supplere de stadigt færre pesticider. Og endelig var landbrugets udledning af klimagasser selvfølgelig et uomgængeligt tema, der skulle behandles.

Næringsstofhusholdning er vigtig

Her blev der tager udgangspunkt i de forsøg, Innovationscenter for Økologisk Landbrug gennemfører i en vårbygmark lige ved siden af Velas’ forsøgarealer. Her undersøger man lattergasemissionerne fra marken, som er blevet tildelt forskellige mængder af kompost. Op til 80 tons pr. hektar svarende til 360 kg totalkvælstof.

- Næringsstofhusholdning er spændende og vigtig - uanset hvilken type landmand, man er. Det er vigtigt, at vi får skabt en situation, hvor vi ikke udvasker for meget, eller taber det i form af lattergasemission. Så spørgsmålet, hvad vi kan gøre med management for at sikre det, siger Casper Laursen, teamleder for Planter & Jord ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Vårbyggen er etableret efter kløvergræs, og når en kraftig kløvergræsmåtte bliver pløjet ned, er der virkelig basis for lattergasemissioner. Her er der nemlig tre nøglekomponenter på plads, som sætter gang i processen.

- For at skabe optimale betingelser for lattergasemission skal vi have kulstof og kvælstof tilstede, og så skal der være iltfrie forhold, og det er nøjagtig det, der sker, når vi pløjer sådan en måtte ned, siger Casper Laursen.

Undervurderet værdi

Han mener, at mange undervurderer forfrugtsværdien af sådan en kløvergræsmark. Man ved, at den stiller mere end 100 kg kvælstof til rådighed for den efterfølgende afgrøde, og det skal man turde tro på, og dermed tage højde for i sin gødningstildeling.

Han bliver suppleret af kollegaen Majken Husted, som konkluderer, at det kvælstof, forfrugten leverer, kan blive flere penge værd, hvis der bliver vedtaget en CO2-afgift, som den blev foreslået af Svarer-udvalget.

- Her betaler man kun afgift af det kvælstof, man tildeler. Ikke af forfrugtskvælstof. Derfor bliver det jo pludselig et andet regnestykke, som får betydning for den måde, vi regner økonomi i planteavlen, siger Majken Husted, som er specialkonsulent for drivhusgasemissioner og kulstoflagring, siger Majken Husted.

Velas oplyser at årets Plantetræf satte rekord med op mod 600 deltagere i løbet af dagen.