Ved at udnytte forventet tilskud til bestøverbrak, kan du ændre jord med dårlig struktur til en sund og frugtbar af slagsen – og tilmed gøre det til en fornuftig forretning, fortæller planteavlsrådgiver i Velas.
Har du marker på din bedrift, hvor vandet ikke trækker væk fra jordoverfladen og ned til drænene, og som ikke leverer de udbytter, som du havde forventet?
Så kan det være en idé at etablere bestøverbrak i marken. Det kan forbedre jordstrukturen og gøre underværker for jordens sundhed – og det kan endda være en god forretning.
Det fortæller Kasper Holm Kristensen, planteavlsrådgiver i Velas.
- Hvis din mark har soppet i vand, kan det være godt at få kigget på, om ikke det kan betale sig at gøre noget andet. Især hvis du tænker, at det er en mark, hvor udbyttet burde være højt, men hvor det ikke er tilfældet. Der kan bestøverbrak fungere som et værktøj, der virkelig kan flytte noget, siger han.
1.100 hektar kartofler i Himmerland, Han Herred og Harboøre
En god forretning
Når det så samtidig er muligt at få tilskud for at etablere bestøverbrak, kan det økonomiske ifølge rådgiveren sagtens hænge sammen.
I 2024 ligger tilskuddet for bestøverbrak på i alt 4.240 kroner pr. hektar, hvis du udlægger mere end de påkrævede fire procent brak og samtidig får det ekstra tilskud på 1.500 kroner pr. hektar for bestøverbrak.
Hvor stort tilskuddet bliver i 2025, er endnu ikke fastlagt, men det forventes at ligge på nogenlunde samme niveau.
- Dermed kan det være en god forretning at tage en uproduktiv mark ud for i stedet at etablere bestøverbrak. Etableringen skal opprioriteres og gøres efter alle kunstens regler for etablering. Der er udgifter til etablering, som med frø ligger på mellem 1.000 og 1.500 kroner pr. hektar, og den udgift kan du så fordele på de næste to år, siger rådgiveren.
Cikorie er én af de arter i bestøverbrakblandingerne, der har stor betydning for jordløsning i dybden. ArkivfotoGavner alle jordtyper
Årsagerne til, at det netop er bestøverbrak, som kan gavne i uproduktive marker, er, at forskellige plantearter rummer flere og forskellige gavnende egenskaber.
- Kort sagt kan bestøverbrak forbedre jordstrukturen. Det kan forøge mængden af plantemateriale og kulstof i jorden, og dermed kan jorden bedre holde på vand, og rodgange giver en jord, som kan afdræne hurtigere. Samtidig kan rødderne gå i dybden og løsne, så der kommer mere jordvolumen, som efterfølgende planter kan afsøge for vand og næringsstoffer, siger Kasper Holm Kristensen.
Nu åbner vinduet for dronekortlægning
Overordnet set kan bestøverbrak have en gavnende effekt i alle jordtyper, men der er dog visse typer, hvor effekten vil være større.
- Det gælder alle jordtyper, men særligt de lette og stiveste er udsatte, så her kan der være meget at opnå. Etablerer du bestøverbrak, vil du efter kort årrække få en jord, der giver et mere stabilt højt udbytte, fordi jorden bliver mere robust over for både perioder med meget tørke og meget vand, siger planteavlsrådgiveren.
Når du har haft bestøverbrak på marken i to år, er det vigtigt, at du er nænsom i dit arbejde, når næste afgrøde skal etableres.
- Så gælder det om at passe på den jordstruktur, der er opbygget. Det vil sige etablering efter CA light-principperne, hvor der kun arbejdes i få centimeters dybde. Så undgår du at skade jorden, siger Kasper Holm Kristensen.
Derfor gavner bestøverbrak
- Cikorie laver et kraftigt rodnet, som kan løsne jorden og gå i dybden
- Lupiner og kløverarter samler kvælstof, som de øvrige arter får gavn af
- Honningurt mv. er god til at få frigivet fosfor fra jordens pulje