Tidligste skadedyr i vinterraps: Om et par uger kan der være angreb af bladribbesnudebiller
- Man bør undersøge markerne for angreb, og har man let ved at finde billerne, anbefales bekæmpelse, lyder det fra Ghita Cordsen Nielsen, der anbefaler at sætte gule fangbakker op i rapsmarken, hvor man kan følge mængden af bladribbesnudebiller i afgrøden.
Bladribbesnudebillerne lægger i marts-april æg på rapsplanterne. Disse æg kan senere i vækstsæsonen udvikle sig til larver, der æder rapsplanten indefra. Foto: Mia Worsøe, Velas
Bladribbesnudebillen er det tidligste skadedyr i rapsen og kan optræde over en 8-ugers periode i marts-april.
Tidspunktet for bladribbesnudebillernes fremkomst er meget styret af temperaturen. Begyndende flyvning sker på solrige dage ved 11-12 graders varme.
- Ved 12 grader og mere end syv timers solskin eller ved 15 grader og mere end tre timers solskin optræder de mere talrigt, oplyser landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen.
Billerne lægger ikke æg straks, de er kommet ind i marken. Bekæmpelse skal derfor tidligst udføres 10-14 dage efter, at de første bladribbesnudebiller er observeret i marken.
- Men bekæmpelse skal dog ske, før bladribbesnudebillerne lægger æg. Æggene lægges i bladstilkene og i mindre omfang i stænglerne.
Ingen bekæmpelsestærskel
Udfordringen ligger i at udpege marker med behov samt at fastlægge tidspunktet for bekæmpelse i marts-april, som er en lang periode.
Der findes nemlig ingen bekæmpelsestærskel, der er relateret til angrebsgraden af biller på planterne, fordi billerne ved berøring af planterne let falder til jorden.
Bladribbesnudebillen er 3-4 mm lang og har en karakteristisk lang snude. Larverne er ca. 3 mm, lemmeløse og hvide med brunt hoved og ligger tit i c-form. Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Seges Innovation
- Man bør dog undersøge markerne for angreb, og har man let ved at finde billerne, anbefales bekæmpelse, lyder det fra Ghita Cordsen Nielsen.
Godkendte pyrethroider - undtagen Mavrik - anbefales til bekæmpelse. Mavrik har nemlig ikke effekt mod bladribbesnudebiller.
Brug af gule fangbakker
I Tyskland anbefales det at bruge gule fangbakker til at fastlægge behovet for bekæmpelse. Det anbefales også at sammenholde fangsterne med temperaturforholdene, fordi der lægges flest æg i lunt vejr.
Der er både set tilfælde af små fangster og efterfølgende kraftige angreb og tilfælde af meget store fangster og efterfølgende svage angreb.
Årsagen hertil er, at æglægningsintensiteten er meget afhængig af temperaturforholdene. Ved høje temperaturer lægger hver hun flere æg. Fangsterne skal derfor sammenholdes med temperaturdata.
Gnavene i stænglerne senere i vækstsæsonen må ikke overvurderes. Ledningsstrengene ligger helt yderst i stænglerne, og der skal derfor noget gnav til at beskadige disse. Det antages også, at tynde stængler lettere skades end tykke stængler.
Tænk på naturlige fjender
Når bladribbesnudebillerne er aktive, er også mange snyltehvepse aktive.
Snyltehvepsene parasiterer larver af rapsskadedyr blandt andet rapsjordlopper, hvilket nedsætter bestanden til efteråret (rapsjordlopper) og næste år (bladribbesnudebiller, glimmerbøsser, skulpesnudebiller).
Ved bekæmpelse af bladribbesnudebiller bekæmper man også snyltehvepsene.
Fra midt i maj og især omkring 1. juni kan bladribbesnudebillens larver findes inde i rapsplantens stængler. Foto: ghita Cordsen Nielsen
Omkring 1. juni er et godt tidspunkt at flække rapsplanternes stængler og se, om der er larver af bladribbesnudebiller inde i stænglen - her i forskellige angrebsgrader. Foto: Ghita Cordsen Nielsen
