- Vi vil arbejde for, at der i fremtiden kommer så mange dansk-dyrkede fødevarer på den grønne del af tallerkenen som muligt – i stedet for importerede produkter.
Det fastslår Seges’ direktør for Innovation, Lisbeth Henricksen.

Danske landmænd og gartnere dyrker allerede i dag masser af planteprotein til middagsbordet – korn, kartofler og  grøntsager, men i takt med, at forbrugernes, detailhandlens og stor-køkkenernes interesse for plantebaserede fødevarer vokser, er der også potentiale for at dyrke flere og andre typer af afgrøder til mad.

- Vi ved, at forbrugerne hellere vil købe danske fødevarer end udenlandske, og dermed er der her et marked at gribe, for de landmænd, der ønsker det. Derfor har vi i Seges de senere år arbejdet med at skaffe viden og skabe et fundament til de landmænd, der gerne vil dyrke nogle at disse mere alternative former for planteprotein til fødevarer, siger Lisbeth Henricksen.

Udfordringer

Men der er nogle forhindringer – huller i form af viden og usammenhængende eller i værste fald ikke-eksisterende processer og værdikæder.

- I Seges har vi kortlagt barriererne. Det er for eksempel manglende viden og erfaring omkring selve dyrkningen, men det er også forædlingsdelen og sammenhængen til forarbejdningsindustrien. Vi arbejder nu på at rydde dem af vejen. Vi har i dansk landbrug nogle dygtige, innovative og nysgerrige planteavlere, som gerne vil at udfordre sig selv ved at prøve kræfter med specialafgrøder. 

- Vi har ikke et tal på, hvad markedet for nye – særligt proteinholdige - afgrøder kan udgøre om 2-5-10 år, men det er klart, at det er markedet, der skal drive denne udvikling. Det vil sige efterspørgsel og afregning af afgrøderne, så det er økonomisk attraktivt at dyrke disse.

- Volumenmæssigt arbejder vi stadig med små mængder. Men på sigt er der et potentielt marked netop for danske varer også til eksport, fordi danske råvarer i mange indkøberes og forbrugeres øjne repræsenterer høj kvalitet, sporbarhed og bæredygtighed. Udviklingen kommer til at foregå både indenfor den konventionelle og den økologiske produktion.

Nye muligheder

Lisbeth Henricksen forklarer, at Seges som landbrugets udviklingsorganisation ønsker at skabe det fundament, som landmænd har givet udtryk for mangler i dag for at kunne dyrke en række af disse, i dansk kontekst, nyere, protein-afgrøder til fødevarer med succes. 

- Når vi ser store virksomheder som for eksempel McDonald’s sætte plantebaserede produkter på menuen, så er det en trend og et signal om fremtiden. Men det indikerer også nye muligheder for de dygtige danske planteavlere.

- Det er vores ønske i Seges at etablere det fundament af faglig viden, som landmanden kan arbejde ud fra. Det gælder på dette område, som på de andre områder inden for både planteavlen og husdyrproduktionen – det er der ikke ændret noget ved, siger Lisbeth Henricksen.

 

Disse afgrøder ser Seges særligt på

• Hestebønne, markært: Type og sortsvalg er ikke udforsket til fødevarer, men har stort potentiale, og der er allerede en bred erfaring med dyrkning af disse afgrøder til husdyrfoder

• Smalbladet og hvid lupin: Smalbladet lupin er en mindre afgrøde med generelt dyrkningspotentiale, men som heller ikke er udforsket til fødevarer og der er behov for udvikling af dyrkningen. Hvid lupin er en ny afgrøde

• Linser, kikærter: Mindre afgrøder kun af interesse til konsum - behov for udvikling af dyrkning i Danmark

• Raps til fødevarer – nem at dyrke men har nogle udfordringer i fht indholdsstoffer og er udfordrende at dyrke økologisk.

• Nye typer korn til fødevarer – har dyrkningsmæssige udfordringer ift. proteinindhold, men også andre muligheder, som for eksempel glutenfri havre 

• Nicheafgrøder: Hamp, quinoa, boghvede, hør, amarant, som alle har særlige fødevareegenskaber

• Afgrøder til spiseolie: Raps, hør, hamp, valmuer, kommen, sesam, solsikker og chia

Det gør Seges

• Kortlægning af de barrierer i værdikæden, som landmanden oplever i forhold til at dyrke afgrøder til fødevarer. Kortlægningen danner grundlag for en række andre indsatser, som for eksempel landsforsøg og etablering af nye værdikæder

• Landsforsøg. Uden forsøg er landmanden på herrens mark i forhold til dyrkningen af de konkrete afgrøder. Nogle af dem er vi ikke vant til at dyrke i det danske klima og under danske forhold, så det kræver opbygning af viden om, hvordan afgrøden lykkes bedst. Landsforsøgene skaber resultater, der danner grundlag for vidensbaseret rådgivning om sortsvalg. Når afgrøden dyrkes til fødevarer i stedet for foderformål, stilles der andre krav til for eksempel smag, næringsindhold og kvalitet. Det bidrager Landsforsøgene til. De har også fokus på dyrkningsmetoder og høst, men også udfordringer i forhold til sædskifter og lignende

• Seges har de senere år gennemført projekter, blandt andet sammen med Vegetarisk Forening, hvor markedspotentialet undersøges – for eksempel har projektet skabt viden om, hvilke konkrete protein-afgrøder, der efterspørges. Her er ærter en topscorer 

• Seges har sammen med blandt andre Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening afholdt workshops for landmænd og virksomheder, blandt andet for at opsamle viden om markedspotentialet

• Store projekter der skal undersøge potentialet og bane vejen for yderligere vidensudvikling som landmanden kan handle ud fra

• Der er dannet en alliance med Food & Bio Cluster Denmark. Et af målene her er at støtte etableringen af værdikæder på mindst tre konkrete produkt-områder fra jord til bord