Tema: Sådan laver du din egen sortsblanding i vinterhvede
Dyrkning af sortsblandinger øger afgrødens robusthed overfor sygdomme sammenlignet med dyrkning af de rene sorter.

Sortsblandinger i vinterhvede øger afgrødens robusthed overfor sygdomme sammenlignet med dyrkning af rene sorter, og har gennem 12 års landsforsøg vist et merudbytte på 2,1 hkg pr. hektar. Det anbefales, at der indgår mindst tre og helst fire sorter i en sortsblanding, for at få så stor forskellighed i blandingen som muligt. Arkivfoto
Landsforsøgene viser, at der i gennemsnit af 12 års forsøg i vinterhvede har været et sikkert merudbytte på 2,1 hkg pr. hektar ved at vælge en sortsblanding sammensat af fire sorter, frem for de fire mest solgte sorter i de enkelte år.
- Alle sorter, selv topsorter, har både stærke og svage dyrkningsegenskaber, og det sker, at sorterne skuffer eller decideret »falder igennem« udbyttemæssigt i forhold til forventningerne, siger Marian Damsgaard Thorsted, specialkonsulent, Seges, og uddyber, at en sortsblanding ligger på et mere stabilt udbytteniveau, da en blanding sammensættes af sorter med forskellige dyrkningsegenskaber som komplementerer hinanden.
Fordelen ved blandinger opnås ifølge specialkonsulenten blandt andet ved, at risikoen mindskes for, at sygdomme udvikler sig så kraftigt, som de kan gøre, hvis sorterne dyrkes enkeltvis.
Generelt anbefales det, at der indgår mindst tre og helst fire sorter i en sortsblanding, for at få så stor forskellighed i blandingen som muligt. Sorterne bør udvælges ud fra hensynet til bedst mulig sygdomsresistens og højt udbytte.
Vigtige sortsegenskaber
De vigtigste sortsegenskaber er et højt og stabilt udbytte, samt lav modtagelighed for svampesygdomme i vinterhvede og lav tilbøjelighed til lejesæd.
Der kan være op til 25 centimeters forskel mellem den laveste og den højeste vinterhvedesort. Normalt anbefales der en højdeforskel på maksimalt 15 centimeter, men det er ifølge Marian Damsgaard Thorsted ikke undersøgt, om store højdeforskelle har effekter.
Ligeledes er det ikke undersøgt i forsøg, om der er en effekt på lejesæd ved at blande sorter, men der tyder på at være en tendens til at reduceret lejesæd i blandinger sammenholdt med gennemsnittet af de enkeltsorter, der indgår.
- Der bør vælges sorter med en god vinterfasthed. Der har generelt ikke været meget udvintring i de senere år, så derfor er kendskabet til eventuelle følsomme sorter under danske forhold sparsomt. Nogle sorter vurderes at være mere eller mindre egnede til tidlig, middeltidlig eller sen såning, det er dog ikke undersøgt hvordan forskellige sortsblandinger klarer sig ved forskellige såtidspunkter, lyder det fra specialkonsulenten.
Egen blanding af indkøbte enkeltsorter
Grovvarefirmaerne tilbyder sortsblandinger, men man kan også lave sin egen sortsblanding ved at fylde og blande enkeltsorter direkte i såmaskinen.
- Der indkøbes fire forskellige sorter, som fyldes lagvis i såmaskinen. Det er vist, at det ikke er afgørende, at sorterne bliver blandet homogent, det må gerne være uens blandet. For blandingen som helhed, anvendes der lige vægtandele af hver sort, forklarer Marian Damsgaard Thorsted.
- Er sorterne købt som certificeret såsæd, så er sorterne enkeltvis omfattet af Erstatningsfonden for Sædekorn, hvilket giver mulighed for erstatning af sorterne enkeltvis, hvis de ikke lever op til de fastsatte kvalitetsnormer for sædekorn, påpeger hun.
Egen avl af såsæd
Det er muligt at fremstille såsædsblandinger af korn fra egen høst. Benyttes denne mulighed skal man huske at betale forædlerafgift på sortsejere.dk. Laver man blandinger af egen såsæd, er der ikke erstatningsmuligheder fra Erstatningsfonden for Sædekorn, hvis der er problemer med fremspiring med videre.
- Ved blanding af sorter gælder de samme kvalitetskrav som ved dyrkning af enkeltsorter. Hybridsorter er ikke egnede til at høste og blande til eget såsæd, da hybriderne spalter ud i forskellige typer afhængig af forældregenerationen, fortæller Marian Damsgaard Thorsted og fremhæver, at det også er muligt at lave sin egen såsædsproduktion, ved at så de sorter, man ønsker at blande året efter.
- Enkeltsorterne kan for eksempel sås i striber i marken, og høstes på tværs året efter, så er sorterne allerede blandet, siger hun.
Idéen om at høste såsæd i år to af sortsblandinger udsået i år et er nærliggende, men metoden er ikke afprøvet i forsøg. Det ses som en ulempe, at man ikke kender andelen af de forskellige sorter i år to, og der er en risiko for, at andelen af sorterne i blandingen er blevet forskudt til fordel for en af sorterne.
hl