Pløjefri landmænd kan få fordel af C02-afgift
Landmænd, der ikke pløjer, lagrer C02 i jorden. De vil derfor kunne se frem til at modtage en negativ CO2-afgift, hvis den, som foreslået af statsministeren, bliver en realitet.
Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark er ikke begejstrede for udsigterne til en CO2-afgift i landbruget, men kommer afgiften, vil deres medlemmer være bedre stillet. De pløjefri landmænd har nemlig udsigt til en negativ afgift, fordi de lagrer kulstof i jorden fremfor at udlede det. Arkivfoto
I sin nytårstale løftede statsminister Mette Frederiksen sløret for, at der i 2022 skal træffes beslutning om en »ny og ambitiøs afgift på CO2«.
Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) er forespurgt imod en dansk særregel om en CO2-afgift, fordi den er konkurrenceforvridende og vil få store økonomiske konsekvenser for især danske mælke- og svineproducenter. Men bliver afgiften en realitet, fremhæver de alligevel, at de pløjefri landmænd en fordel.
- Vi er grundlæggende imod en CO2-afgift, fordi den bliver urimeligt dyr for dansk landbrug og forvrider konkurrenceevnen, hvis den er en ensidig dansk afgift. Men bliver den en realitet, bør landmænd, der lagrer kulstof i jorden, få en negativ afgift – altså en belønning for deres klimaindsats, siger formand i FRDK, Henrik Terp.
Lagrer op til 2,4 ton pr. hektar
På baggrund af tal fra Aarhus Universitet og Seges estimerer FRDK, at dyrkning af jorden efter Conservation Agriculture-principper årligt i gennemsnit kan lagre mindst 2,4 ton CO2 pr. hektar som organisk materiale/humus i jorden afhængig af jordtype og andre forhold.
Hvis en million hektar landbrugsjord i omdrift opdyrkes efter principperne, kan der i Danmark alene årligt over en årrække oplagres op til 2,4 millioner ton CO2.
- Det er derfor klart, at en pløjefri markdrift på et landbrug ikke skal belastes af en afgift, men derimod skal honoreres, siger Henrik Terp.
