Yara anbefaler, at man løbende gennemgår sin gødningsplan og ændrer undervejs i forhold til nedbør og temperatur.
Der går langt tid, fra man laver sin gødningsplan, til den sidste gødning er udbragt. Derfor sker der også mange ting, som kan og bør give anledning til at ændre gødningsplanen undervejs.
- Nedbør og temperatur hen over vinteren har stor indflydelse på den mineraliserbare kvælstofpulje, fortæller agronom hos Yara, Jens Bach Andersen.
- Ligeledes påvirker vækstbetingelserne gennem foråret det potentielle udbytte og dermed også det potentielle forsyningsbehov.
Jo senere, man kan udføre den afsluttende gødskning, jo flere af de forhold, der påvirker behovet, kan man nå at tage højde for. Derfor er det ifølge Yara nødvendigt med en dynamisk gødningsplan, som giver mulighed for en afsluttende gødskning et stykke ind i vækstsæsonen, og som revideres før hver udbringning.
Gem roligt 20-25 procent
I vårbyg og hvede har landsforsøgene gennem flere år vist, at man roligt kan gemme cirka 20-25 procent af den planlagte kvælstofmængde til strækningsvæksten. Således bør vårbyg tidligst afsluttes i stadie 31 og hvede i stadie 37, hvis man vil have mulighed for at justere og ramme optimum bedst muligt.
- Udbytterne påvirkes næsten ikke, men i begge afgrøder er der tendens til stigende proteinprocent ved gødskning i strækningsvæksten, forklarer Jens Bach Andersen og uddyber, at det øger værdien af korn til foder og derfor hjælper med at betale udbringningsomkostningen til ekstra gødskning.
I maltbyg forbliver proteinprocenten indenfor kvalitetskravet på 9,5 -11,0 procent uanset delingsstrategi, når blot der gødes efter økonomisk optimum.
Få det sidste med – graduer sidste tildeling
Når man ved hjælp af værktøjer som nulparceller, kvælstofbarometer og lignende har fastlagt niveauet for sidste tildeling, er det oplagt at graduere tildelingen indenfor den enkelte mark.
- Denne graduering har givet cirka 150 kroner pr. hektar i nettogevinst som gennemsnit over et væld af forsøg gennem de sidste 25 år, og nu kan den også give nedslag i efterafgrødekravet gennem ordningen »præcisionsjordbrug«, påpeger agronomen.
Atfarm giver nuancerede biomassekort
Til graduering har Yaras N-sensor været brugt i mange år, og nu er teknologien og algoritmen fra N-sensoren blevet arbejdet ind i det satellitbaserede værktøj Atfarm.
- Sammenlignet med de konkurrerende værktøjer til gradueret gødskning udmærker Atfarm sig således ved at have al teknologien fra N-sensoren i ryggen. Det betyder, at vi har langt mere nuancerede biomassekort at graduere ud fra og velafprøvede algoritmer til alle afgrøder og gødskningsformål. Det giver mere præcise og retvisende anbefalinger, hvilket er en forudsætning for at kunne høste gevinsten på 150 kroner pr. hektar, siger Jens Bach Andersen.
En god vej til viden om mineralisering i sæsonen og dermed forandringer i behovet for gødning er at følge udviklingen i Yaras kvælstofbarometer.
- Her måler vi kvælstofoptaget i ni landsforsøg med stigende kvælstoftildeling i hvede og vårbyg. Data fra målingerne i kvælstofbarometeret fortæller om kvælstofdynamikken. Ud fra hastigheden på kvælstofoptaget ved de forskellige gødningsniveauer, kan vi følge, hvornår afgrøden begynder at løbe tør, fortæller agronom Jens Bach Andersen.
Dermed får man en mere optimal timing af sine gødskninger. Kvælstofbarometeret kan følges på Yaras hjemmeside og i deres nyhedsbrev.
De ugødede parceller i kvælstofbarometeret er suppleret med målinger fra cirka 50 ugødede parceller landet over. De ugødede parceller er også kendt som nulparceller.
- Vi anbefaler alle landmænd at forsøge sig med nulparceller, og vi måler kvælstofoptag i så mange nulparceller, som vi kan overkomme, siger Jens Bach Andersen.
Han påpeger, at selvom Yara ikke kommer ud og måler i alle nulparceller, vil kuløren i parcellen alene være en øjenåbner.
- Prøv eventuelt også at anlægge flere nulparceller i samme mark og se, hvor forskelligt de kan falde ud indenfor marken. Gennem målingerne får vi information om, hvor meget kvælstof der bliver optaget og dermed udnyttet af planten så man kan rette gødningsplanen ind efter det. Det giver mulighed for en langt mere nuanceret implementering af årets kvælstofpulje i gødningsplanen mark for mark, siger han.
Sådan anlægger du Nulparcel
En Nulparcel anlægges ganske simpelt ved at brede en presenning ud, når der gødes første gang og markere stedet med en stok. Samme felt dækkes til ved alle kommende gødskninger.
Nulparcellen bør suppleres med en Maxparcel ved siden af, hvor man giver et par deciliter gødning ekstra på tre gange tre meter. Herved får man et mål for markens potentiale for kvælstofoptag og kan eventuelt justere sin tildeling, hvis man har fejlvurderet sin marks maksimale potentiale for kvælstofoptag ved gødningsplanlægningen.