Danmarks Jægerforbund og FRDK har igangsat fælles oplysningskampagne. Formålet er at forbedre vilkårene for markvildtet.
Landbrug og natur er ikke hinandens modsætninger. I hvert fald ikke hvis det står til Danmarks Jægerforbund og FRDK – Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.
De to interesseorganisationer er gået sammen om en oplysningskampagne, der skal vise landmændene, hvordan de kan gøre vilkårene for markvildtet i Danmark bedre.
Det sker blandt andet gennem formidling af viden og inspiration gennem FRDKs medlemsinformation, et fælles debatevent på Naturmødet i Hirtshals og en fast klumme om markvildtet i FRDKs nyhedsbrev.
- Vi skal have plads til naturen, selvom vi har intensiv produktion på vores arealer, siger formand for FRDK, Henrik Terp.
Danmarks største arealforvalter
Danmarks Jægerforbund er glade for det nye samarbejde om at sætte fokus på naturen i landbrugslandet.
- Et af vores mål er at forbedre levestederne for vildtarterne i det åbne land, og vi arbejder derfor gerne sammen med alle, der har samme mål, siger chefkonsulent Natur- og Vildtpleje samt Landbrug, Jakob Bergmann Nielsen.
Han vil slå et slag for, at selv små naturtiltag på landbrugsbedrifterne har en effekt. Det kan for eksempel være at bevare og forbedre små biotoper, læhegn og markveje, for at gøre plads til vildtet.
- Vi vil gerne samarbejde med landmændene, som er den helt store arealforvalter af det åbne land i Danmark, og det er dér, vores markvildt er, siger han.
De pløjefri systemer er allerede langt
Især i de pløjefri systemer er der er et stort potentiale for at forbedre levevilkårene for markvildtet. Biller, insekter og regnorme i jorden er vigtigt som føde for markvildtet. Og det er der i høj grad i de pløjefri systemer.
- Samtidig er det en fordel, at man ikke jordbehandler ret meget med harver, strigler og plov, fordi det også påvirker markvildtet, enten direkte eller indirekte ved at fjerne skjul og fødeemner, siger Jakob Bergmann Nielsen.
Udtagning af arealer til skjule- og levesteder kan derfor gøre en stor forskel i de systemer.
Udtagning af jord til naturformål
Informationskampagnen består blandt andet af formidling af konkrete værktøjer til at gøre plads til naturen på bedrifterne.
- Det giver god mening af arrondere sine marker, så de bliver mest dyrkningsvenlige, og det vil jo være oplagt at tage kiler, arealer tæt ved remiser, skov og naturarealer og lignende ud for at opfylde det nye EU-krav om fire procent brak, siger formand for FRDK, Henrik Terp.
Natur uden risiko
Landmanden skal ikke frygte, at naturtiltagene kommer til at give begrænsninger for landbrugsproduktionen.
- Det er klart, at de naturtiltag, som landmanden laver, ikke må få negativ indflydelse på hans ret til at drive landbruget, siger Henrik Terp.
Danmarks Jægerforbund oplever ikke, at småbiotoper, vildtstriber og braklægning på almindelig drevet markjord er i risiko for at vokse ind i Paragraf III eller anden særlig natur.
- Man kan lave mange tiltag og samtidig bevare både tilskud og status som landbrugsjord, ligesom man kan søge om permanent genopdyrkningsret hos kommunen, hvis man laver større tiltag, eller tiltag i forbindelse med andre naturtyper, hvor der er risiko, siger chefkonsulenten.
Selv små naturtiltag på landbrugsbedrifter har en effekt. Det kan for eksempel være at bevare og forbedre små biotioper, læhegn og markveje for at gøre plads til vildtet. Foto: FRDK