Med risiko for endnu et vådt forår vil det allerede nu være en fordel at have tænkt eventuelle etableringsmetoder igennem, så man er klar til at give vårsæden de bedst mulige startbetingelser.
Viser foråret sig fra den våde side, kan det ifølge Seges meget nemt få negativ indflydelse på udbyttet. Det er derfor nødvendigt med en etableringsplan, der både tager hensyn til såtidspunktet, jordtypen og sådybden.
- Venter man med gylleudbringning og forårspløjning til jorden er tjenlig, bliver forårssåningen forsinket i en grad, så der er reel risiko for udbyttetab. Det vil sige, at man kan få udbyttetab ved at vente på optørring.
- Man vil dog også få udbyttetab ved for tidlig forårspløjning og etablering i våd jord, med knoldet såbed, ringe fremspiring, langsom vækststart og gode betingelser for snegle til følge, lyder det.
Så hvad gør man?
Betydelige tab efter 20. april
Vårsæd har en kort vækstsæson og kvitterer udbyttemæssigt for en tidlig etablering, men der er først betydelige udbyttetab ved såning efter cirka 20. april. Frem mod 1. maj er udbyttetabet omkring 10 procent, hvilket hurtigt er sat over styr ved en dårlig etablering.
Ved at undlade pløjning af den våde lerjord, kan man tidligere og hurtigere lave en god etablering i lerjorden, da et mindre jordlag hurtigere bliver tilstrækkelig tørt til at lave et godt såbed uden knolde. Når overjorden er stærk og tør nok til færdsel, kan man starte med en let, ganske øverlig harvning, for at bryde overfladen og øge udtørringen. Herefter afventes såbedsharvning.
Hvor dybt skal der såbedsharves?
Hvor dybt der skal såbedsharves afhænger af spor, jord og såmaskine. Hvis en våd høst har efterladt dybde spor, skal disse udjævnes og vil ofte kræve en forholdsvis dyb harvning. Her vil jorden formentlig også være pakket og have behov for løsning.
- Tag derfor en spade/et spyd med i marken- og tjek, om der er pakket lag i overjorden. I så fald skal harvedybden være lige under det pakkede lag, lyder anbefalingen.
Når der såbedsharves, må der ikke hives store knolde op. Så er man for tidligt ude og bør afvente yderligere udtørring eller eventuelt reducere arbejdsdybden.
Humus og hyppig halmnedmuldning reducerer harvedybden
Har man en overjord med 3-4 procent humus/hyppig halmnedmulding, kan man ofte reducere harvedybden og opnå et godt såbed. Harvedybden skal være tilstrækkelig til at sikre, at kernerne bliver placeret i optimal sådybde på 3-4 centimeter på fast og fugtig bund og med relativt løs jord på toppen. Denne faste bund skal sikre fugt via kapillareffekt til kernen. Hvor der ikke er pakningsskader, vil såbedsharvning svarende til den ønskede sådybde ofte være tilstrækkelig.
Når man ikke pløjer, er jorden mere fast. Det betyder, at sådybden ikke behøver at være så dyb, for at sikre kontakt mellem kerne og fast jord. Kommer kernerne dybt i jorden, betyder den faste/køligere jord en langsommere fremspiring - og det er der ingen grund til. Så hellere lidt øverligere sådybde.
Er der ikke anvendt glyphosat i efteråret, bør marken nedvisnes med glyphosat inden første opharvning for at undgå tidligere fremspiret græs- og tokimbladet ukrudt fortsætter sin vækst. Anvend 360-720 g aktivstof afhængig af ukrudtets størrelse og type.
Våd jord og gylle er en skidt kombination
Gylle bør ikke køres ud på våd lerjord.
Placer startgødning i forbindelse med såningen. Hvis såmaskinen ikke kan placere gødningen, viser forsøg, at samsåning i praksis fungerer godt.
Udbring gyllen med slæbeslanger, når afgrøden er kommet godt fra start. Overvej eventuelt at anvende en gylleudlægger for reduktion at jordpakning i gyllesporene. Kvælstofudnyttelsen kan øges ved tilsætning af syre, som især er relevant i blæsende, varmt vejr og i vårbyggens tidlige vækststadier.
hl