FRDK tilbyder at tjekke, om pløjefri dyrkning er en mulighed
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK, er på banen med et nyt beslutningsværktøj.
- Det er hele tiden landmanden og hans mål, der er i fokus for det nye beslutningsværktøj FRDK – PløjefriTjek, fremhæver specialkonsulent Erik Sandal.
De senere år har der været meget omtale af pløjefri dyrkning og conservation agriculture på møder, i fagpressen og senest på Plantekongressen 2019.
Kendsgerningen er nemlig, at flere og flere landmænd sår efter harvning eller med grubning og lignende. Kun få sår dog direkte uden forudgående jordbearbejdning.
- Der er flere gode grunde til denne ændring. Mange vil gerne undlade kostbar pløjning og spare tid, mens andre både vil reducere maskinomkostningerne og have en sundere, mere dyrkningssikker jord med øget biodiversitet, fortæller specialkonsulent Erik Sandal.
Han er bestyrelsesmedlem i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) og oplyser, at foreningen nu tilbyder »PløjefriTjek« som et nyt beslutningsværktøj.
- Der er nemlig lige så mange forudsætninger, som der er landmænd, der ønsker at ændre deres driftsform fra et konventionelt, pløjet system til et pløjefrit system. Eller fra et harvet system til direkte såning, jorddække året rundt og sundt sædskifte, forklarer Erik Sandal og tilføjer:
- Vi er syv specialkonsulenter plus en maskinkonsulent tilknyttet det nye beslutningsværktøj, som helt klart er et tilbud til alle landmænd i hele Danmark.
Grundigt tjek af bedriften
FRDK – PløjefriTjek består af en grundpakke, som omfatter et besøg hos landmanden og et efterfølgende referat.
- Det er første trin i beslutningsværktøjet, som kan danne grundlag for, om man vil gå videre i sine overvejelser om at ændre sin driftsform, siger Erik Sandal.
Ved besøget hos landmanden snakkes der især om, hvorfor pløjefri dyrkning overvejes. Grundene kan være, at landmanden vil have bedre økonomi, spare tid, have en sundere jord med mere liv og så videre eller en kombination af det hele, nævner han.
Når det er sat på plads, går de sammen i marken for at finde ud af, hvordan jordens tilstand er.
- Vi skal også i maskinhuset for at konstatere, hvad der er af redskaber og traktorer at gøre godt med, siger han.
Det er ud fra besøget og de fremlagte oplysninger, at referatet skrives. Når landmanden har modtaget specialkonsulentens referat, foreligger der et kvalificeret grundlag for at tage en beslutning om næste skridt.
- For langt de fleste vil det være muligt at gå videre med pløjefri dyrkning. Men der vil også være landmænd, hos hvem forudsætningerne peger på, at det er bedre at lade være, påpeger Erik Sandal.
Han understreger, at det er af afgørende betydning, at landmanden får et ordentligt modspil fra specialkonsulenten.
- Vi skal ikke missionere, men rådgive ud fra vores faktuelle viden og de faktiske forhold hos den enkelte landmand, understreger han.
