Halmmangel på Djursland har fået priserne i vejret

Drop halmsnitteren og få bjerget al den halm, I kan. Sådan lyder opfordringen fra Peter Poulsen, formand for Udvalget for Planter og natur i Djursland Landboforening, i en tid, hvor manglen på halm har fået priserne til at stige.

HALM 2017 var et rigtig dårligt halmår. 2018 ser ikke ud til at blive bedre. Det har fået priserne på halm til at stige. Peter Poulsen, formand for Udvalget for Planter og natur i Djursland Landboforening, opfordrer de landmænd, som normalt udelukkende snitter halmen, til at bjerge det i stedet.
- Den snittede halm har naturligvis en god indvirkning på jorden, men vi har brug for al den halm, vi kan få. Budskabet i denne tid må være at få bjerget al halmen og droppe halmsnitteren og få muligheden for at tjene en skilling, lyder det fra Peter Poulsen.

Vi må tænke anderledes

Massive regnmængder i 2017 var skyld i manglen på halm sidste år og i år. 2018 har budt på tørke, som igen går ud over de nu efterhånden ret eftertragtede strå. Peter Poulsen forudser, at det igen i år bliver svært at få fyldt halmlagrene op.
- Vi kommer til at mangle halm igen i år. Afgrøderne står dårligt, og det betyder bare et væsentligt mindre halmudbytte. Derfor bliver vi nødt til at tænke anderledes, forklarer han.
Lige nu ser man en tendens til, at opkøberne af halm overbyder hinanden, hvilket har fået priserne for halm på Djursland til at stige. Samtidig er de landmænd, som har dyr, også kommet på halmmarkedet. På grund af tørken forventer de ikke at få alt det græs i hus, som de skal bruge, og de kan blive nødt til at fodre med halm. Djursland har også produktion af gulerødder, som har behov for afdækning med halm, og sidst men ikke mindst har flere landmænd kontrakt på at levere halm til varmeværket.
- Landmændene er bundet af en kontrakt til varmeværket, men jeg synes, det vil være værd at undersøge, om der i år er tale om force majeure. Varmeværket kan fodres med olie, det kan dyrene ikke, understreger Peter Poulsen.
 

Læs også