Det er muligt at kortlægge jordens ler- og humusindhold og dermed øge forudsætningerne for at forudbestemme udbyttet, graduere kvælstoftilførsel og mængden af såsæd, samt optimere kulstofandelen i jorden.
- Præcise og korrekte grundkort over de to vigtigste jordbundsegenskaber - ler og humus - er en vigtig forudsætning for realisering af de potentielle positive effekter af blandt andet præcisionsjordbrug.
Således indleder agronom og indehaver af firmaet GPS Agro, Casper Szilas, en møderække rundt i landet, hvor han præsenterer seneste nye resultater og muligheder inden for jordbundskortlægning og bestemmelsen af jordens ler- og humusindhold.
- Vi har altid haft problemer med fladekortlægning af jordens humusindhold. Nu har jeg gennem et GUDP-finansieret projekt (Grønt Udviklings- og DemonstrationsProjekt) undersøgt muligheden for at lave en god fladekortlægning af ler og humus for derefter at lave et kort over udbyttepotentialet. Humus er afgørende at kende for udbyttepotentialet. Og det kan vi nu, faktisk med ganske gode resultater, siger Casper Szilas.
Bedre tolkning af udbyttekort
Han fastslår, at man med et kort over udbyttepotentialet lettere kan tolke sine udbyttekort og benytte eventuelle mismatch som indikator for, at markens tilstand bør undersøges nærmere.
- Måske mangler jorden kalk, næringsstoffer eller noget helt tredje. Man får en klar måling på, at jordkvaliteten ikke er, som den bør være, siger han.
Gradueret udsæd og kvælstof
Casper Szilas ser ligeledes de præcise kort brugt blandt andet ved bestemmelsen af udsædsmængden.
- Min tanke er, at man graduerer sin udsædsmængde op i de lerede humusfattige pletter. Får man helt præcise tal for markens ler- og humusindhold, vil man kunne tilpasse mængden af udsæd langt bedre.
- Har vi en humusrig jord, graduerer vi ned. I humuslavningerne sker hurtig fremspiring. Alle planter busker sig kraftigt og risikoen for lejesæd er stigende. Derfor skal vi ned i antal frø på de jordtyper. Og har vi foretaget præcise jordmålinger og kortlagt jordbunden, ved vi præcis hvor i marken, der er pletter, der kræver mindre – eller mere, hvis det er tilfældet.
- Vi skal i gang med præciseringen af vores markarbejde. Jordbundskortlægningen er et væsentlig skridt på vejen i positiv retning, fastslår agronomen, og understreger, at samme tildelingsmodel også gør sig gældende ved kvælstoftildeling.
- Og så finjusterer vi med biomassemålinger i sæsonen, siger han.
Medspiller i klimatiltag
Også klimadebatten får et indspark med på vejen.
- Med kendskab til jordens humusindhold kan vi langt bedre planlægge, hvor vi kan sætte ind med efterafgrøder, halmnedmuldning, tilførsel af husdyrgødning med mere for at øge jordens kulstofbeholdning og dermed være en yderst vigtig medspiller i klimatiltagene.
Jordens Dextertal benyttes som et udtryk for forholdet imellem jordens lerindhold og kulstofindhold.
- Er Dextertallet højt, og der dermed er for meget ler i jorden i forhold til kulstof, er det tegn på en ubalance, og det er her, vi med fordel kan efterlade halmen, etablere efterafgrøder, etc., siger Casper Szilas.
Ved høje Dextertal er jorden svær at bearbejde og slemmer meget hurtigt sammen ved kraftige regnskyl. Ligeledes tåler jorden dårligere trafik med tunge maskiner, og jordens ydeevne bliver begrænset. På den måde kan en på papiret god lerjord ende med at have et udbyttepotentiale, der ikke er større end sandjord.
henriette@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 21 97 57
Kritisk over for dataejerskab
Casper Szilas understreger flere gange, at han er meget kritisk omkring dataejerskab, og at han opfordrer alle landmænd til at være det samme.
- De data, jeg for eksempel lagrer fra kørsel med iScan’eren fra Veristech, skal omkring firmaet i USA, for at de kan dekryptere data og sende dem retur til mig. Dermed har de kopi af alle kortlægningsdata fra arealerne. Veristech har skriftligt garanteret, at de ikke giver oplysninger videre til tredjemand.
- Og det må man så gøre op med sig selv, om man stoler på, siger Casper Szilas.
Ønskescenariet fra Casper Szilas’ side er, at landmænd får betaling af firmaerne for at levere oplysninger om deres jord. Mange af firmaernes forretningsmodel går ud på at generere ekstra indtjening ud af de mange landmænds data.
- Vi skal have et ordentligt bytteforhold for oplysningerne, siger Casper Szilas.
Gammasensor fungerer ikke
Casper Szilas slår et slag for, at landmænd ikke benytter det seneste tilbud fra Danish Agro om, at marken kortlægges med Gammasensoren fra det kinesisk-canadiskejede firma Soil Optix.
- I bliver ført bag lyset. Gammasensoreren kan ikke kortlægge de 20 parametre, som der loves, siger han.
- Jeg har selv haft sensoren og benyttet den, indtil jeg solgte den igen. Den er simpelthen ikke god nok, og de resultater, der fremkommer, er ikke korrekte.
- Den kan alene kortlægge lerindholdet i jorden, og det i en kvalitet som ikke er bedre end eksisterende teknikker, fastslår Casper Szilas.
Det fortæller EM38-sensoren
EM38-sensoren er et instrument, der måler jordens elektriske ledningsevne - altså hvor godt jorden kan lede strøm. Under danske forhold er der fundet en god sammenhæng mellem jordens elektriske ledningsevne og lerindholdet. EM38-sensoren måler derfor i princippet jordens lerindhold.
Lerindholdet er blandt andet vigtigt at kende, når man skal planlægge udtagningen af jordprøver, vurdere analyseresultaterne fra en jordprøveudtagning og efterfølgende beregne kalkbehovet. En EM38-kortlægning kan ligeledes anvendes til vurdering af jordens dyrkningsværdi samt til planlægning af dræning og vanding.
EM38-metoden er velafprøvet gennem mange år af mange danske og internationale forskningsinstitutioner.
En EM38-kortlægning foretages ved at trække en slæde med EM38-sensoren efter en 4-hjulstrukket motorcykel i parallelle spor hen over marken. Ved samtidig at måle positionen med en GPS kan man hurtigt få mange målinger af jordens ledningsevne, og man har efterfølgende mulighed for at tegne et meget detaljeret kort over markens ledningsevne, hvilket svarer til markens lerindhold. Dette kort bruges så blandt andet til at planlægge udtagningen af jordprøver.
EM38-målingerne udføres kun én gang for alle, da værdierne normalt kun ændrer sig meget langsomt over tid.