Vinterhveden skal gødes sidst i februar
Første tildeling af kvælstof til vinterhvede bør i år være en smule højere end normalt. Dette skyldes den milde vinter og en forventning om et lavt indhold af kvælstof i jorden ved vækststart. Kvælstofmængden ved første tildeling tilpasses hvedens vækst. Vækststart vil formentlig være tidligere end normalt, så gødningstildeling i slutningen af februar kan blive aktuelt.
Vinterhveden skal formentlig gødes tidligere end normalt og første tildeling af kvælstof bør i år være en smule højere end normalt grundet den milde vinter.
Deling af gødningen giver en mere harmonisk vækst, et højere proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning. Normalt ses der en udbyttemæssig gevinst på cirka et hektorkilo pr. hektar ved at dele gødningen ad flere omgange. Denne gevinst er ifølge Jesper Juul Ulnitz, chefagronom hos Yara, størst ved høje kvælstofbehov.
- Tildelingen skal udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson, siger Jesper Juul Ulnitz og henviser til forsøg med forskellige strategier for tildeling af kvælstof til vinterhvede.
Forsøgene viser, at der er et stort tidligt vindue, hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man derfor ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede.- Forsøgene viser også, at risikoen for lejesæd stiger, og proteinindholdet falder jo højere indhold, og jo tidligere kvælstof gives.
Gødningstype til opstart
YaraBela og YaraMila (hhv. NS- og NPK-gødninger) indeholder både kvælstof på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat, som planterne hurtigt kan optage, og dermed sætter væksten i gang.
- Gives alt kvælstof som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak), kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning, siger Jesper Juul Ulnitz.
Forsurende virkning
Ønskes anvendt en gødning med forsurende egenskaber for at øge optaget af mangan, anbefaler chefagronomen, at der anvendes YaraBela ASN (NS 26-14), som har en forsurende effekt på grund af det høje ammoniumindhold.
- I YaraBela ASN består kvælstoffet af 75 procent ammonium og har dermed en større forsurende virkning pr. kilo kvælstof.
Yaras NPK-gødninger indeholder cirka 60 ammonium-kvælstof, så der er også en forsurende virkning af disse.
Kvælstoffet i DAP (diammoniumphosphat) er 100 procent på ammoniumform, men alligevel har denne gødningstype indledningsvis en stærk basisk virkning i jorden og vil dermed kunne forværre eventuelle problemer med manganmangel, vurderer Jesper Juul Ulnitz.
Let tilgængeligt P og K
Foruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart, hvorfor Jesper Juul Ulnitz anbefaler, at første tildeling bør være med en NPK-gødning, når der ikke anvendes husdyrgødning.
- Fosfor er især vigtig ved den tidlige rodvækst. Jordtemperaturen er lav, så rodvæksten er begrænset og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår. Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af, at fosfor er tilgængeligt ved vækststart, siger Jesper Juul Ulnitz.
Størst starteffekt får man ifølge chefagronomen ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila STARTER (18-5-11), denne kan så følges op med YaraBela Axan (NS 27-4) og/eller YaraLiva Kalksalpeter ved de senere tildelinger.
Svage marker skal sparkes i gang
- Vi ved, at svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at »sparke« væksten i gang, lyder det fra chefagronomen.
I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling normalt trækkes til sidste halvdel af marts/starten af april, ligesom der på grovsandet jord ikke bør gives mere end 40 kilo kvælstof ad gangen på grund af udvaskningsrisikoen.
- Ved tredeling af gødningstildelingen skal der tildeles mindst 150 kilo kvælstof inden 1. maj, så den kraftige strækningsvækst i maj er sikret nok kvælstof.
hl
