Forebyg snegleangreb: Hold jorden sort i længst mulig tid

Det anbefales ved risiko for snegleangreb at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd.

Det påpeger Ghita Cordsen Nielsen, idet sneglene herved forstyrres, og deres fødegrundlag forsvinder.

Kvikbekæmpelse før høst reducerer også sneglenes fødeudbud, ligesom nedharvning af rapsspildplanter hæmmer også opformering af kålbrok.

Harvning

Harvning har dog størst effekt under tørre forhold.

Harvning før vintersæd kan medføre en mindre udsættelse af såtiden, men er en nødvendig foranstaltning ved store snegleforekomster.

Vintersæden bør dog ikke sås sent, da udbyttet og modstandskraften mod sneglene falder ved sen såning.

- Har man problemer med rajgræs og andet græsukrudt - undtagen gold hejre - bør harvning dog ikke udføres, da frøene så går i spirehvile og forbliver i jorden, påpeger Ghita Cordsen Nielsen.

- Spildfrø af raps går også i spirehvile ved harvning. Der kan forsøges med striglinger, som giver mindre risiko for spirehvile af ukrudtsfrø, men som vurderes at have mindre effekt på snegle.

Pløjning

Praktiske erfaringer har vist, at der oftest ikke er større problemer med snegle ved pløjefri dyrkning.

Det skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden med færre porer, når pløjning undlades.

Endvidere er det en forudsætning, at der ikke sås for overfladisk og at sårillerne bliver tildækket.

På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Ved dyrkning efter CA-principperne med pløjefri dyrkning og plantedække store dele af året, skal man dog være ekstra opmærksom på evt. angreb, da det fremmer snegleangreb.

Det er vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig.

Selv et begrænset antal snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden kan forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder.

Sådybde

Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden.

I forsøg er kerneangrebet i hvede blevet reduceret med 70 procent ved at øge sådybden fra to til fire centimeter.

Tidlig såning og dermed hurtig fremspiring er en fordel, da der her er større chance for, at kornet overlever et snegleangreb. I raps sker angrebene oftest først fra fremspiring.