356.280 hektar dyrkes nu pløjefrit i Danmark

Pløjefri dyrkning, der også kaldes conservation agriculture, stormer frem i Danmark. Hele 356.280 hektar blev i 2018 sået uden forudgående pløjning – og det pløjefri areal er nu 28 procent større end økoarealet.

- Det er en fremgang på 25 procent i forhold til 2016, konstaterer Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK).

Formanden bygger sin udtalelse på dugfriske data fra Danmarks Statistik, som viser, at arealet tilsået »uden forudgående vendende bearbejdning« var 356.280 hektar i 2018.

Ifølge FRDK er danske landmænd dermed på vej til at blive langt mere klimavenlige ved at droppe pløjning forud for såning. Det pløjefri areal svarer til 16 procent af landbrugsarealet i Danmark med skiftende afgrøder.

Mere klimavenlige

Som nævnt er det pløjefri areal 28 procent større end arealet, der dyrkes økologisk. Og ifølge FRDK er kun en meget lille andel af det økologiske areal pløjefrit.

- Et stort plus ved at droppe ploven er, at vi kan hive CO2 ud af atmosfæren og lagre den som livgivende humus i vores jord, forklarer FRDK-formand Henrik Terp.

Et andet plus er ifølge foreningen, at mindre »roden i jorden« øger biodiversiteten meget betragteligt i markerne.

- De seneste års projekter viser meget tydeligt, at vi får langt flere insekter, regnorme og fugle, når vi undlader jordbearbejdning udover såningen, påpeger formanden.

DN er begejstrede

For nylig tog Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, initiativ til en høring om conservation agriculture på Christiansborg. Og han ser store perspektiver i dyrkningsmetoden, siger han til TV2 Lorry:

- Der er brug for, at man motiverer landmanden til at nytænke. Også i forhold til at kunne give nogle EU-tilskud, der belønner de landmænd, som tager nogle positive tiltag for biodiversiteten, siger Thomas Danielsen.

Også hos Danmarks Naturfredningsforening ser man positivt på den pløjefri dyrkning.

- Vi ser conservation agriculture som et rigtig godt alternativ til den konventionelle planteavl. Den kan en hel masse ting, som kan være med til at løse nogle af de meget store problemer, der er knyttet til planteavlen og landbruget i det hele taget, siger Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening til TV2 Lorry.

- Det her kan altså måske være en del af løsningen på et tungt problem, nemlig de store mængder CO2, som normalt bliver frigjort til atmosfæren, når man pløjer jorden. Og så behøver landmanden heller ikke at bruge sprøjtemiddel mod skadedyr, som insekter. For de bliver spist af rovdyrene i jordbunden - edderkoppen og billen, siger Rikke Lundsgaard.

Flere på vej

Danmarks Statistik har ifølge FRDK også spurgt landmændene om arealet med »minimal jordforstyrrelse«. Det er gået op med 6.555 hektar fra 2016 til 2018 - eller op med 21 procent.

- Jeg tror, at vi i de kommende år vil se dette areal stige endnu mere, da det rummer nogle klare fordele både med hensyn til klima, biodiversitet og økonomi, siger Henrik Terp.

Ved at så afgrøderne med en såmaskine, der kun bearbejder en lille del af markens overflade, skal der desuden bruges en mindre traktor og betydeligt mindre brændstof.

- Når det kombineres med planter eller planterester året rundt på markerne og et sundt skifte mellem forskellige planter, batter det for alvor noget med hensyn til at suge CO2 ud af luften og øge biodiversiteten, pointerer han.

Meget mere forskning 

Det store skifte til pløjefri dyrkning kan måske lyde nemt og lige til. Men helt ligetil er det ikke, erkender Henrik Terp.

- Vi har årtusinders tradition for måden at dyrke jorden på. Det kan ikke ændres natten over. Slet ikke, når landmændenes økonomi også er trængt. Vi mangler både viden og incitament til at gå i gang med pløjefri dyrkning i landbruget. Men heldigvis er de unge landmænd meget interesserede i det her.

Med omlægningstilskud eller andre former for incitamenter kommer conservation agriculture til at spille en langt større rolle i fremtiden, mener han.

Henrik Terp peger desuden på, at det er på tide, at en meget større andel af de fælles midler i landbrugets fonde og fra staten går til forskning på området.

- Interessen er der, og det er oplagt for den nye regering og folketing at satse langt mere på conservation agriculture, lyder Henrik Terps opfordring.