- Jeg kan blive nødt til at blive konventionel landmand igen

Hvis det nye forslag om at sænke den tilladte mængde af konventionel gødning indenfor økologisk planteavl bliver vedtaget, så har Klaus Aage Bengtson, som driver Elsnab Landbrug ved Hals, flere bange anelser.

Som han ser det, kan det i sidste ende måske blive nødvendigt at vende tilbage til den konventionelle produktion, som han praktiserede for 10 år siden.

- Jeg vil ikke ret gerne vende tilbage til det konventionelle landbrug, men hvis vi ikke kan skaffe de mængder kvælstof, vi skal have, så kan vi godt glemme vores græsfrøavl. Og det er trods alt græsfrøavlen, vi tjener mange penge på, hvis man har de næringsstoffer, der skal til, siger Klaus Aage Bengtson.

Han mener, at der generelt er blevet taget for lidt hensyn til planteavlere med de måske kommende, nye krav.

De små 1.100 hektar på Elsnab Landbrug er en blanding af korn, bælgsæd og så er omtrent en fjerdedel af arealet med græsfrø, hvilket kræver meget kvælstof.

Da Klaus Aage Bengtson begyndte med økologien for 10 år siden, handlede det om flere ting.

- Jeg er meget glad for at være økolog. I sidste ende er det selvfølgelig for at tjene penge, at jeg gik ind i det, men det handlede i høj grad også om udfordringen. Man skal gøre sit håndværk rigtigt første gang, ellers mislykkes det. Vi kan ikke gå ud og reparere noget, siger han.

Konventionelt er nødvendigt

Klaus Aage Bengtson benytter sig selv af muligheden for dispensation til at bruge op til 100 kilo konventionelt kvælstof pr. hektar. Han får cirka 20 procent økologisk gødning ind. Resten – de 80 procent – består af konventionel gødning i form af gylle og restprodukter.

I de seneste år har der været en stor tilgang af dem, der ønsker at bruge mere end 50 procents konventionel husdyrgødning.

- Og det er jo nok derfor, man er kommet med forslaget, for der har været en ret stor stigning. Men det er fordi, at stort set alle nyomlæggerne har været indenfor planteavl og ikke som husdyrproducenter. Den animalske produktion er stort set fyldt op, og der er ikke plads til flere. De har problemer nok, dem der producerer æg og svinekød lige nu.

- Så der har stort set ikke været anden mulighed end at søge dispensation til at kunne bruge mere konventionel husdyrgødning, fortæller Klaus Aage Bengtson.

Ifølge forslaget vil det være muligt at supplere med 40 procent recirkulerede næringsstoffer og restprodukter. Men det forslår ikke langt.

- Kartoffelsaft, kaliumvinasse og så videre er alt sammen noget, der bare ikke er så store mængder af, når det kommer til stykket. Arla vil så heller ikke have, at vi bruger Øgro (organisk gødning til økologisk landbrug baseret på kødbenmel og børstemel red.) andet end til fremavl eller græsfrøavl og så videre. Og hvis de skal købe vores halm, så må vi heller ikke bruge Øgro, siger landmanden.

Dårligt for klimaet

Også set i forhold til klimaet er det nye forslag en dårlig idé ifølge økologen.

- Hvis det bliver gennemført, så står vi som planteavlere i den situation, at vi må foretage nogle valg, som kommer til at koste på klimaet. Vi kan for eksempel forlange, at vi vil sælge halm til økologiske husdyrproducenter, og at der skal byttes husdyrgødning, så køber modtager konventionel husdyrgødning, og sælger får økologisk husdyrgødning. Det vil involvere en masse transport for at producere den samme mængde, der produceres i dag, siger han.

En anden mulighed er ifølge Klaus Aage Bengtson, at man kan have kløvergræs på 25 procent af arealet til at producere en gødningsensilage, som så kan spredes ud på marken.

- Men det er jo så 25 procent af vores indtægt, der vil forsvinde, så det vil kræve en højere pris. Og igen er det noget, der endnu engang skubber til CO2-udledningen i forhold til det, vi producerer, forklarer han.

Løsningen: Biogas

Udover februar-forslaget fra ØL og L&F skete der i samme måned en begrænsning, som ærgrer Klaus Aage Bengtson.

I februar besluttede en række forligspartier i Folketinget nemlig at slå bremsen i i forhold til tilskudsordningen for biogas. Noget som ifølge landmanden både er dårligt for økologerne og klimaregnskabet, da det vil begrænse muligheden for at etablere flere biogasanlæg.

- Jeg mener, at biogassen er løsningen, hvis man skal gøre sig håb om at frigøre sig mere fra den konventionelle gødning. Så medmindre man virkelig sætter ind på biogasområdet med nogle ændringer, så synes jeg bestemt ikke, at man skal haste det her forslag igennem, siger Klaus Aage Bengtson.