Regnskovens pris: Flytter dansk landbrug udledninger til Sydamerika?

»Hvordan vil ministrene sikre, at en grøn trepartsaftale i Danmark ikke blot flytter udledningerne til Sydamerika? Vil ministrene garantere, at den grønne omstilling i Danmark ikke forværrer klimaomstillingen i Sydamerika, og hvilke værktøjer er man klar til at tage i brug?«

Følgende spørgsmål var Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde tilpas optaget af, så hun havde kaldt både trepartsminister Jeppe Bruus (S) og klimaminister Lars Aagaard i samråd torsdag eftermiddag.

Forud for torsdagens samråd havde Rosenkilde på flere sociale medier peget på det efter hendes mening problematiske i den danske husdyrproduktion, hvor hun pegede på, at Danmark er det land i verden, der producerer mest kød pr. indbygger.

»Og det har kæmpe konsekvenser for vores klima, natur og miljø. Men ikke bare herhjemme - vi sender også grønne regninger ud af landet. Fx til Sydamerika, hvor der fældes regnskov, så danske svin kan få mad« skrev hun blandt andet på det sociale medie Bluesky.

Regnskoven falder

Baggrunden for debatten om lækage og skovrydning er alvorlig. Et studie fra organisationen RAISG, der er et samarbejde mellem forskere og NGO’er fra de ni lande, som Amazonas-regnskoven løber igennem, har vist, at Amazonas i løbet af de sidste 40 år er blevet 880.000 kvadratkilometer mindre.

Det svarer til et areal på størrelse med Tyskland og Frankrig til sammen. Den massive skovrydning i Sydamerika har ikke kun været med til at skabe et forværret lokalt miljø i regnskovsarealet, men også haft global betydning, da skoven producerer seks procent af al ilt på jordkloden og optager enorme mængder CO2.

Men der er allerede sat en række initiativer i værk for at sikre, at EU-landene, og altså også Danmark ikke bidrager til den uheldige udvikling i Sydamerika. Det slog både trepartsminister Jeppe Bruus (S) og klimaminister Lars Aagaard (M) fast under torsdagens samråd.

Har sat ting i søen

Samtidig skubber trepartsaftalen også til det danske landbrug, pegede Jeppe Bruus på.

- Vi omdanner cirka 10 procent af vores samlede areal, og herunder cirka 15 procent af det nuværende landbrugsareal, altså landbrugsjord, til natur og skov. Og den store omlægning af landbrugsjord og indførelse af verdens første CO2-afgift på landbrugssektoren, ja det vil jo understøtte en langsigtet omstilling af den danske landbrugssektor, sagde han.

Også EU’s skovrydningsforordning vil få effekt i forhold til lækageproblematikken. For fremover skal virksomheder kunne dokumentere, at produktionen af blandt andet fødevarer ikke fører til skovrydning.

- Jeg ser frem til, at skovrydningsforordningen træder i kraft. Hvornår det bliver afhængig af, om der opnås enighed om EU-kommissionens forslag, som jo lige nu går på at udskyde aftalen med 12 måneder. Og hvis den vedtages, vil den jo så træde i kraft 30. december 2025, sagde Jeppe Bruus og tilføjede, at udsættelsen bestemt ikke var noget, den danske regering støttede.

Sojaimporten er faldet

Jeppe Bruus kunne også fortælle, at den danske import af soja rent faktisk er faldet og at Fødevareministeriets strategi for grønne proteiner er med til at få tingene til at gå i den rigtige retning.

- Med proteinstrategien vil der også være fokus på at øge dansk produktion af grønne proteiner gennem tre veje. Grøn bioraffinering, dyrkning af proteiner, afgrøder og fremme af nye proteinkilder såsom insekter og tang. Vi afsætter også midler til forskning og udvikling, som kan bane vejen for mere velsmagende og klimavenlige proteiner til fødevarer, sagde Jeppe Bruus.

Det hører også med til historien, at Danmark producerer langt flere proteiner til fødevareproduktionen, end man importerer. Ifølge klimaminister Lars Aagaard har Danmark en selvforsyningsgrad på 70 procent.

Han anerkendte, at sojaproduktionen har resulteret i omfattende skovrydning og ødelæggelse af natur i jagten på nye arealer til dyrkning. Men Danmark vil ikke kunne indføre et importforbud for soja, da det hører under EU.

Mindre lækage ved lav CO2-afgift

I sit svar pegede klimaministeren på, at de politiske valg, der bliver truffet i Danmark, påvirker lækage af ikke kun CO2, men også arbejdspladser og velstand, og som er de guidende principper i klimaloven.

- Det var også afsættet for Svarerudvalgets tre modeller for klimaregulering af udledningerne for land- og skovbrugssektoren, sagde Lars Aagaard og fortsatte:

- Jeg skal ikke gentage rapporten, men bare lige rekapitulere, at deres model nr. 1 (med en CO2-aftgift på 750 kroner, red.), vil føre til den største lækage, mens model nr. 3 vil føre til den mindste. Og trepartsaftalen er derfor i sin essens udtryk for, at en række partier sammen har fundet balancen mellem indenlandske reduktioner, økonomisk effekt og risikoen for lækage til vores omverden, sagde han.

Det hører med til historien at Alternativet, der ikke er en del af trepartsaftalen, tidligere har meldt ud, at de ville have en CO2-afgift for landbruget på 1.500 kroner pr. ton CO2.

Færre dyr i Danmark i 2030

Samtidig vil trepartsaftalen ifølge klimaministeren give sig udslag i en nedgang i husdyrproduktionen på over fem procent i 2030 sammenlignet med nu.

- Der forventes altså at komme færre dyr. Færre dyr spiser naturligvis mindre foder. Og der må således forventes at komme mindre efterspørgsel på foder, både den danske og den importerede, sagde han.

Som bekendt er udviklingen af klimavenlige teknologier også en væsentlig del af trepartsaftalen, og det vil også få betydning, lød det fra Lars Aagaard.

- Vi skal sætte fart på udviklingen af de teknologier, der skal til for at sænke landbrugets udledninger. Reduktioner med tekniske virkemidler er på samme måde som andre udsat for lækage, sagde han og fortsatte:

- Når vi f.eks. sætter milliarder af til at udvikle pyrolyse, har det stor potentiale for reduktioner og en relativt lille effekt på erhvervsstrukturen. Aftalen fra treparten vægter de tekniske effekter højt i forhold til de strukturelle effekter, og det er med til at reducere risikoen for lækage, sagde han.

Brasiliens svineproduktion stiger

Den øgede sojaproduktion i lande som Brasilien har medvirket til stigende gennemsnitsindkomster og færre mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen.

- Det er jo også et perspektiv, som vi skal tage med, når vi kigger på de guidende principper, at de guidende principper også vil skabe betydning for mennesker, der ligger uden for Danmark, sagde Lars Aagaard.

Tal fra den brasilianske forening for svineproducenter har vist, at Brasiliens eksport af svinekød steg med 54,4 procent fra 3,4 millioner ton i 2015 til 5,2 millioner ton i 2023.

Det har efter alt at dømme blandt andet resulteret i en større eksport til Japan, hvor importen fra Danmark til gengæld har været på retur med et fald fra 5,5 procent af den samlede danske eksport i 2022 til 4,4 procent i 2023.