Skal fjerne den grønne flaskehals: Får Novo-millioner til grøn trepartsformål
35 millioner fra Novo Nordisk Fonden skal finansiere et femårigt projekt, der skal fjerne flaskehalse i arealomlægningen i forbindelse med den grønne trepart.
De mange hundrede trepartsprojekter i den grønne trepart sætter pres på administrationen. Men nu er der hjælp på vej i form af penge fra Novo Nordisk Fonden. Arkivfoto: Colourbox
Kommunernes rolle i den grønne trepart bliver nu styrket med 35 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. Pengene går til et femårigt projekt under Kommunernes Landsforening (KL), der skal opbygge kapacitet og specialiserede kompetencer i arbejdet med arealomlægning.
Ifølge KL er formålet at reducere risikoen for flaskehalse, når 98 kommuner på kort tid skal gennemføre en lang række projekter med lavbundsjorder, vådområder og andre klimarelaterede tiltag.
Projektet består blandt andet af en pulje på fem millioner kroner målrettet mindre kommuner. Her skal kommuner kunne samarbejde om at ansætte fælles medarbejdere eller købe ekstern bistand, hvis opgaven overstiger de lokale ressourcer.
Ikke overraskende tager man mod Novo-millionerne med kyshånd hos KL.
- Vi står overfor en kæmpe opgave med at levere på målene i arealomlægningen og implementere omlægningsplanerne. Det har vi sammen med de andre aktører et fælles ansvar for at nå i mål med, og nu giver vi kommunerne bedre muligheder for at løfte deres del. Med mere kapacitet og flere kompetencer kan vi i hvert fald gøre vores for at reducere risikoen for flaskehalse i arbejdet, siger Johannes Lundsfryd Jensen, der er formand for KL's Klima- og miljøudvalg i en pressemeddelelse.
Samtidig bliver der etableret et fagligt kompetencecenter, hvor kommunale medarbejdere kan hente sparring om blandt andet kvælstofberegninger, EU-støtteordninger, frivillige aftaler med lodsejere og styring af større anlægsprojekter.
Pres på myndighedsbehandlingen
Mens de første projekter er begyndt at blive tegnet ind i statens Mars-databaser, er der flere eksempler på, at kommunerne bvegyndt at blive presset på administrationen af de mange initiativer, der er sprunget frem, blandt andet fra landmænd. .
I sidste uge kom det blandt andet frem, at et lavbundsprojekt syd for Aalborg har udsigt til op mod et års ventetid på den endelige kommunale godkendelse, trods tilsagn om knap en million kroner i støtte. Kommunen har peget på mangel på hænder som årsag.
Trepartsminister Jeppe Bruus (S) anerkender, at der er pres på systemet, men ser det som en konsekvens af, at omstillingen er i gang.
- Hvis der opstår et pres, så er det jo udtryk for, at det virker. At der bliver ansøgt rigtig mange projekter, og at vi har gang i den jordfordeling og den omstrukturering af vores landskab, som er hele opgaven med den grønne trepart,har han tidligere sagt til TV2 Nord..
Struktur eller overgangsfase?
Fra statens side er der afsat en halv milliard kroner til at styrke arbejdet i de lokale treparter, og Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø har netop annonceret en strømlining af støtteordningerne for vand- og klimaprojekter for at gøre processerne mere fleksible.
Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden adresseres imidlertid et andet led i kæden, nemlig implementeringen på kommunalt niveau.
Ifølge fonden kan mangel på specialiseret viden og administrative ressourcer blive en reel flaskehals, hvis kommunerne ikke har kapacitet til at omsætte støtteordninger og politiske aftaler til konkrete projekter i landskabet. Det gælder især mindre landkommuner, hvor få medarbejdere ofte skal dække både tekniske beregninger, udbudsret og dialogen med lodsejere.
Jeppe Bruus fastholder dog, at det høje aktivitetsniveau grundlæggende er positivt.
- Hvis der opstår et pres, så er det jo udtryk for, at det virker, siger han og peger på, at den store søgning viser, at både kommuner og lodsejere engagerer sig i opgaven.
