Nordjysk gård plaget af vagabonderende strøm: - Vi kan ikke leve sådan her

Halebid og generel mistrivsel i svinebestanden, forstyrrelser i installationerne samt uforklarlige svedeture og søvnløse nætter.

Det er blot nogle af de ting, svineavlerne Lars Peter og Kirsten Simonsen på Hovmarksgård i Nordjylland døjer med til daglig. Derfor har de indsendt en anmeldelse af de mystiske forhold, der plager deres gård, til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Det er en kæmpe byrde for os, både økonomisk og emotionelt. Jeg har det virkelig ikke godt med det nu, for vi er kommet til et punkt, hvor vi skal overveje, om vi overhovedet kan fortsætte. Vi kan i hvert fald ikke blive ved med at leve sådan her, fortæller han.

Ændrede sig i 2008

Lars Peter Simonsen er født og opvokset på Hovmarksgård i Dronninglund. Hans farfar kom til gården i 1928, senere var det hans far, der overtog driften, og i dag er han selv tredje generations landmand på gården. Men i 2008 tog tingene på uforklarlig vis en drejning, og det ville vise sig at vende landbrugsdrømmen til et mareridt.

Han fortæller sammen med sin kone Kirsten om, hvordan søerne for 12 år siden begyndte at virke forstyrrede, at de kastede sig på staldgulvet og skreg, fik rødsprængte øjne og ikke længere ville drikke deres vand. Hvorfor vides ikke, men disse komplikationer har således fået en stor del af gårdens søer til at mistrives og dø af dehydrering og indre organskader gennem årene.

- I 12 år har det ædt vores liv op – vi står op kl. 6 hver morgen og arbejder til kl. 21, fordi vi hele tiden skal se til grisene, der mistrives. Førhen var det velfungerende stalde, der kørte almindeligt, indtil lige pludselig hvor der skete et eller andet mystisk – som en tyv om natten, der stjal et normalt liv fra os, fortæller landmandsparret.

Vagabonderende strøm

Det er ikke første gang, de to svineproducenter har forsøgt at få de gådefyldte affærer opklaret. I november 2016 lykkedes det at få Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til at undersøge en række forhold omkring »vagabonderende strøm« (også kaldt strømstøj) – et elektrisk fænomen, hvor der opstår uønskede strømme, der løber via en alternativ rute end den oprindeligt tiltænkte returvej i gårdens elektriske forsyningssystem. 

Ifølge DTU’s rapport kan man ikke afvise, at det er den løbske strøm, der er den usynlige synder, efter de kunne måle tilstedeværelse af markante 50 Hz og spændinger op til 10 volt ved vandværkets målerbrønd ved gården.

- Af hensyn til dyr og menneskers velbefindende skal det derfor anbefales, at ejendommen fortsat vandforsynes fra egen boring, mindst indtil den nævnte hypotese er af- eller bekræftet, konkluderede rapporten fra DTU.

Mangler stadig afklaring

Og spørger man Esben Larsen, der er lektor ved DTU Diplom, og som stod bag rapporten i 2016, mangler der stadig svar på en række spørgsmål i sagen. 

- De spændinger, vi har set i vandet på gården, har sandsynligvis noget med vagabonderende strøm at gøre. Men sandheden er, at vi ikke ved, hvor påvirkningen kommer fra, siger han til Effektivt Landbrug.

Lars Peter og Kirsten Simonsen har en mistanke om, at strømstøjen kunne stamme fra de vindmøller, der blev opsat tæt på gården, først i 2005, og senere i 2010. Esben Larsen kan hverken afvise eller bekræfte, at den adfærd, der ses i svinebesætningen, har noget med vindmøllerne at gøre, men siger, at det ville overraske ham.

- Jeg har målt strømsignaler på gården, der er pænt sinus-formede. Det ville jeg ikke forvente at se, hvis det var vindmøllerne, der var skurkene, men jeg vil ikke være skråsikker og sige, at det ikke har noget med sagen at gøre, siger han.

- Vi leder med lys og lygte efter noget, der kan koble de her ting sammen. Er der nogle særlige mekanismer, som vi ikke kender, som gør, at vi får nogle genevirkninger? Det vil jeg selvfølgelig mene, at man bør fokusere på og grave videre i det her, tilføjer han.

Har banket hundredvis af jernstænger i jorden

Ligeledes kunne Force Technology i marts 2019 indgive en anmeldelse til Energistyrelsen om konstateret strømstøj over danske kravværdier ved gården, selv med hovedafbryderen slukket, hvilket beviser, at den konstaterede strømstøj er udefrakommende og ikke fra gårdens egne installationer. Konklusionen fra Force Technology lyder: »I samarbejde med Energistyrelsen blev det konkluderet, at støjen stammer fra de nærliggende vindmøller.«

Mistanken om den vagabonderende strøm fik Kim Horsevad fra Elektrobiologisk Selskab til at opfordre landmandsparret til at forsøge at afværge strømstøjen ved at hamre jernstænger i jorden rundt om gården. Den løsning har vist sig at holde problemet i skak – men desværre kun kortvarigt. 

I 2020 alene har de købt jernstænger for over 40.000 kroner, men selvom svinene virker til at få det bedre, går der aldrig længe, før den atter er gal, beretter Kirsten Simonsen.

- Jernstængerne er næsten en form for forsikring. Hvis vi ikke sætter dem i, kan man slet ikke have nogen dyr her. Vi sætter dem i for at hjælpe grisene, og selvom vi har sat jern i for 40.000 kroner i år, havde vi mistet grise for mere end det, hvis ikke vi havde, siger hun.

Ikke et selvforskyldt problem

Og spørger man Tage Rødbro, der er tilknyttet gården som dyrlæge ved LVK, kan han bekræfte, at gårdejerne døjer med høj mistrivsel blandt dyrene på gården i forhold til andre bedrifter, han besøger.

- Jeg ser nogle adfærdsændringer, som især går ud over fravænnede grise og slagtesvin. Der er især tale om halebid. Samtidig vil søerne ikke drikke eller røre ved trugene, hvis de kan undgå det, siger han.

Han understreger dog, at det efter hans mening ikke har noget at gøre med, at gårdejerne begår fejl i deres arbejde.

- Nej, det synes jeg ikke. Tværtimod har de gjort en kæmpe indsats for at holde det her kørende, på trods af de udfordringer, de står med, tilføjer han.

Kan ikke sove om natten

Og det er ikke kun dyrene på gården, der mærker direkte til problemerne. Kirsten Simonsen fortæller, at hun også selv kan mærke spændingerne på gården.

- Vi sover aldrig en hel nat – jeg ved ikke, hvor mange år, det er siden. Vi vågner altid og skal flytte med sengen og jernstængerne udenfor. I går aftes prøvede jeg tre ud af vores seks senge for at se, om der var én, jeg kunne holde ud at sove i, fortæller hun.

- Det er noget underligt noget – man kan ikke beskrive det. Man kommer til at svede og får hjertebanken. Man bliver mere og mere vågen, jo længere man ligger der. Og hvis man ligger der for længe, får man alverdens smerter. Det er som om, man har drukket en eller anden underlig energidrik, tilføjer hun.

Frygter for deres helbred

Flere gange har landmandsparret også selv oplevet uforklarlige helbredsmæssige gener.

- Vi holdt sølvbryllup den 30. september. Det blev tredje gang, jeg har været nødt til at ringe 112, fordi Lars Peter fik det så skidt. Vi har også oplevet, at han under formiddagskaffen bare lige pludselig er faldet ned ved siden af bordet og lå på gulvet uden at trække vejret og uden puls. Men lægerne kunne altså ingenting finde, da ambulancen nåede udenfor vores område og ind på hospitalet.

- Når vi ser, hvordan det påvirker svinene, kan man da være nervøs for, hvordan det påvirker os. Derfor har vi en bøn til politikerne: Hjælp os, siger hun.