Hvis ikke Finanstilsynet bliver mindre restriktivt, og politikerne får ændret den nuværende belåning til de nyetablerede, vil en stor del af dansk landbrug og den danske landbrugsjord ende i hænderne på danske og udenlandske selskaber, lyder det fra afdelingschef i rådgivningsvirksomheden LHN.
Afdelingschef Poul Erik Hedegaard fra rådgivningsvirksomheden LHN er ikke i tvivl:
- Hvis ikke Finanstilsynet snart vågner op til dåd, vil en stor del af dansk landbrug og den danske landbrugsjord ende i hænderne på danske og udenlandske selskaber.
Årsagen er ifølge afdelingslederen, at det er meget svært for de unge landmænd at etablere sig på grund af de store krav til kapital, og samtidig er dansk landbrugsjord det billigste i hele Vesteuropa, hvilket gør opkøb særdeles attraktivt for blandt andre udenlandske investorer.
- De seneste fem år har vi set adskillige store bedrifter blive solgt den vej, påpeger Poul Erik Hedegaard i et indlæg sendt til Effektivt Landbrug.
Omvendt situation
Dermed er det en helt omvendt situation sammenlignet med 00’erne, hvor selv landmænd, som aldrig havde tjent penge på driften, fik lov til at låne til nybyggerier af bankerne, lyder det fra Poul Erik Hedegaard. Han er bekymret for, at Finanstilsynet nu igen ikke er sin opgave voksen – blot med omvendt fortegn.
- Sidst i 00’erne vågnede Finanstilsynet op, og herefter har bankerne fået så meget tæsk af selvsamme tilsyn, at de nu ikke låner penge ud til landbruget uden at stille krav om en stor egenkapital og indtjening fra den enkelte bedrift, lyder det fra Poul Erik Hedegaard, der tilføjer, at unge landmænd skal stille med 20 procent i egenkapital.
Og da en ejendom i gennemsnit koster cirka 25 millioner kroner, betyder det et egenkapitalkrav på 5 millioner kroner.
- Det er de færreste unge landmænd, hvor driftige de end er, der har sparet så mange penge op som 28-årig, konstaterer Poul Erik Hedegaard.
Dyr finansiering
I dag kan Vækstfonden hjælpe, men de skal have mindst 8 procent i rente, og lånet skal afdrages over 10 år.
- Et lån koster altså lige så meget i ydelse som de første 70 procents belåning, eller sagt på en anden måde 500.000 kroner mere i årlig ydelse, end det gjorde i den tidligere YJ-låneordning. Det er helt på sin plads at sætte spørgsmålstegn ved, om Vækstfonden er den rigtige til at administrere lån til landbruget, lyder det fra afdelingschefen.
Han peger på, at 44 procent af Danmarks landbrugsbedrifter skal have ny ejer inden år 2030. Ifølge Danmarks Statistik var 15 procent af alle landmænd under 40 år for 15 år siden, og nu er tallet kun 6 procent.
- Det bør derfor have meget høj prioritet hos de danske politikere at få ændret den nuværende belåning til de nyetablerede – enten ved at sætte belåningsgraden op ved førstegangskøbere eller kigge på andre muligheder, lyder det fra Poul Erik Hedegaard, som kan konstatere, at i dag bliver danske landbrugsejendomme »i stor stil opkøbt af nuværende landmænd, som så bare bliver større og større«.
- Hvem skal overtage disse ejendomme, når de engang skal generationsskiftes?, spørger afdelingschefen, der opfordrer til, at man tager politisk styring på strukturudviklingen og ejerskabsforholdene i landbruget.
God YJ-ordning
Han peger på, at unge landmænd i 00’erne desværre ikke havde problemer med at få banklån uden krav til egenkapital og erfaring.
- Det betød, at den gode YJ-ordning, vi havde den gang, som hjalp unge landmænd med at finansiere en ejendom, ikke blev brugt mere, og derfor valgte man at ophøre med ordningen, konstaterer afdelingschefen.
mip