Automatiske besparelser rammer grøn forskning

Bevillingerne til Aarhus Universitets fakultet Technical Sciences (AU TECH), som blandt andet forsker inden for områder, der har betydning for grøn omstilling af landbruget, har siden 2009 mistet 150 millioner kroner i årlige bevillinger.

Fra i 2009 at modtage omkring 500 millioner kroner fra Fødevareministeriet og Miljøministeriet i bevillinger, så modtager Aarhus Universitet i år omkring 350 millioner kroner i bevillinger til de forskningsmiljøer, som arbejder med landbrug, fødevarer, klima, miljø og natur.

Årsagen til nedskæringerne er det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at bevillingerne årligt reduceres med to procent.

Ledere utilfredse

Nu råber de otte ledere af de forskellige afdelinger på AU Tech op i et fælles debatindlæg hos Altinget. Her kaldes de årlige besparelser for uhensigtsmæssige og ulogiske, da de kommer i en tid, hvor der er massiv fokus på grøn omstilling af landbruget og fødevareproduktionen, og hvor der er brug for mere forskning i at udvikle nye og mindre arealkrævende produktionsformer.

I blandt de otte ledere kan nævnes direktør på DCE, Hanne Bach, direktør på DCA, Niels Halberg og leder af Institut på Agroøkologi, Jørgen E. Olesen.

- Det kan i denne sammenhæng nævnes, at landbruget står for 35 procent af den nationale klimabelastning, og en række af de vigtigste problemstillinger i forhold til vandmiljø og biodiversitet er knyttet til landbrug og fødevareproduktion.

- Det forekommer ikke logisk at tale for øget tempo i den grønne omstilling og samtidig beskære en vigtig forskningsbase, som skal muliggøre omstillingen, lyder det i indlægget, hvor det blandt andet lyder, at der er behov for mere forskning

Brug for basisbevilling

Igennem de seneste år er der ved flere lejligheder sat ekstra penge af til forskning i grønne klimaløsninger på landbrugsområdet, når der for eksempel er indgået politiske aftaler. Det gør dog ikke op for de årlige besparelser, mener lederne på Aarhus Universitet.

- Vi anerkender, at der er afsat betydelige midler til forskningsprogrammer i grøn omstilling, men disse forskningsmidler kan ikke udnyttes effektivt, hvis den grundlæggende kapacitet på universiteterne på disse områder ikke er til stede, lyder det i indlægget, hvor det bliver forklaret, at det kræver lang tid at opbygge forskningsmiljøer med kompetente forskere, der kender fagområdets metoder, og som kan skabe løsninger på problemstillinger inden for jordbrug, fødevarer, klima, miljø og natur.

- Disse udfordringer løses ikke i ad-hoc-projekter med kort løbetid, hvis ikke der er en solid basis af dygtige forskningsmiljøer med adgang til moderne forskningsfaciliteter.

- Når basisbevillingen beskæres og udhules igennem mange år, så nedslides de kompetencer og forskningsfaciliteter, som skal danne fundamentet for at kunne udnytte de ekstra forskningsmidler, der tilføres i målrettede forskningsprogrammer, lyder det i indlægget.

Konkrete områder

I indlægget nævnes følgende områder, hvor der er behov for mere forskning: Udtagning af lavbundsjorde, mad- og ressourcespild, udvikling af protein, der kan mindske sojaimport, fortsat udvikling af dansk teknologi og managementsystemer, som kan bidrage til en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion og plantebaserede fødevarer.