Jens Peter Aggesen, der er formand for Agerskovgruppen, frygter, at fortidens synder i form af hovsa-beslutninger gentager sig i forbindelse med Christiansborg-politikernes igangværende landbrugsforhandlinger.

- Kan I huske det – alt det fjolleri med randzoner? En fiks ide opstået på baggrund af ganske vist og punktvist seriøs forskning i nogle få særlige randzoneområder, hvor man kunne fange noget fosfor og kvælstof på vej mod et vandløb. Og vups, så udpeger man og forbyder dyrkning i randzoner i titusindvis af kilometer vandløb over det ganske land. Uden videnskabelig evidens for, at det var til nogen nytte for hovedparten af vandløbene, men kun ville virke med en sølle effekt i en tredjedel af vandløbskilometerne og uden at stå mål med tab i dækningsbidrag, arbejdspladser og eksportindtægter, siger Jens Peter Aggesen, og tilføjer:

- En flygtig populistisk ide med nogle anstrengte og usammenhængende argumenter om natur og miljø, der heldigvis blev afblæst efter en enkelt retssag mod staten.

Formanden er godt og grundigt træt af, at der ikke sker noget i de igangværende forhandlinger om de rammer, landbruget skal arbejde under i årene fremover.

- Det kan da godt være, der er nogle landboforeningsformænd, der klapper i deres små hænder og hygger sig med, at tiden går, og der arbejdes i kullisen. At der går lang tid, er imidlertid ikke en garanti for, det hele bliver godt eller fagligt fornuftigt. Det afgørende er i stedet, at der kommer nogle rammer for fremtidig landbrugsdrift, der er fornuftige, reelle og fagligt korrekte.

Tunnelsyn

Jens Peter Aggesen er fuldt ud opmærksom på, at der kan fyldes på det faglige grundlag med endnu flere analyser og konsekvensberegninger fra specialister og forskere, der ser verden fra hver deres dybe brønd af smal specialviden om hver sin lille detalje. 

- Men det er jo ikke ensbetydende med, at der kommer noget godt eller konstruktivt ud af det. Som landmænd frygter vi, at der lige pludselig kan komme en fatal og helt afgørende beslutning med uoverskuelige konsekvenser for hele erhvervet.

- Der hersker tilsyneladende i København en dagsorden om, at alt godt skal være skidt for noget – og derfor skal det stoppes.

Som mink-sagen viste, kan en enkel specialist eller specialiseret embedsperson i en følelsesladet situation få en minister til at lukke et helt erhverv på et særdeles smalt og falsk grundlag. Og tilmed uden respekt for hverken fornuft, grundlov eller eksakt viden erhvervet fra en bred og faglig funderet praksis.

Faglig blindgyde

Hårde krav om reduktion i landbrugets brug af kvælstof kritiseres fagligt af en højt estimeret portugisisk professor, mens en belgisk professor udtaler om den danske implementering af Vandrammedirektivet, at en korrekt implementeringsindsats er udelukket.

- Denne seriøse kritik affejes bare med noget fortænkt sludder fra anonyme embedsmænd i København. Er det en holdbar måde at styre et land på?

- Denne »vi i København alene vide«-holdning kan igen få fatale følger, der får mink-skandalen til blegne, påpeger Jens Peter Aggesen.

- Med den gamle og uduelige randzonesag var der en noget længere indflyvningstid for beslutningen, men her rådede både uforstand, manglende proportionalitet mellem virkemiddel og effekt samt en fastlåst opfattelse fra regeringens side, når det gælder respekten for grundlov og ejendomsrettens ukrænkelighed.

Planteproduktionen falder

Ifølge Jens Peter Aggesen er det nu kun et spørgsmål om tid, før hele efterafgrødekomplekset må gøres om.

- Planteproduktionen på mange bedrifter styrtdykker, fordi der nu bliver dyrket mere vårbyg på bekostning af de langt mere ressourceeffektive vinterafgrøder. Årsagen er efterafgrøderne, som i øvrigt skal være etableret på tidspunkter, hvor det i flere egne af landet ikke kan nås, fordi kornet ikke er høstet. Alt dette ender blot i flere konflikter mellem kontrollanter og landmænd samt en jævn strøm af dispensationsansøgninger, som kun øger beskæftigelsen for bureaukrater uden at afhjælpe noget for miljøet eller fødevareproduktionen.

- Så lyt dog til os herude fra praksis! Dels omgås vi dagligt med fagligt kompetente rådgivere, dels har landmændene selv et højt vidensniveau om både fødevareproduktion og miljøbeskyttelse. Lad dog fornuften fra praksis råde. Vi vil for eksempel hellere end gerne lave et balanceregnskab for kvælstoffet på den enkelte bedrift fremfor et generelt modelregnskab, der er udtænkt i en enkelt forskers smalle og specialiserede hjerne og umuligt kan rumme alle landsdeles forskelligheder, tordner Jens Peter Aggesen.

Appel til regeringen

- Kære fødevareminister Rasmus Prehn, miljøminister Lea Wermelin og klimaminister Dan Jørgensen: Vis nu erhvervet en smule respekt for vores faglighed og ansvarlighed. Giv os nogle langsigtede rammer at arbejde efter. Det er vel ikke så svært at fatte, at danske landmænd lige nu går rundt og frygter, at jeres chef, statsministeren, i et øjebliks populistisk affekt lige pludselig får lyst til at vise handlekraft og foretager en enøjet beslutning, lyder det fra Jens Peter Aggesen, der tilføjer:

- Som I kan se, er der før sket nogle fatale og fortumlede beslutninger, der blot gør os alle sammen fattigere og intet hjælper på det, det var tiltænkt.

Sporene skræmmer

- Kom ud af busken og giv os vores seriøse arbejde som landmænd og fødevareproducenter tilbage. I den nuværende fastlåste situation bliver det svært for os at drive et fagligt forsvarligt, praktisk og fornuftigt landbrug i harmoni med miljø og natur.

- Vi er i et dødvande og bliver holdt hen med snak, mens vi kun kan frygte, hvad der sker bag de lukkede døre. Ja, vi tvivler faktisk på, der sker noget væsentligt og ordentligt bag de lukkede døre.

- Og det er lige præcis den slags, et bondeoprør er gjort af, lyder det fra Agerskovgruppens formand.

Politik