Af Iben Kiilerich Krog (V), folketingskandidat i Sjællands Storkreds

Glædelig 2. advent og tak for alle jeres politiske juleønsker, som I har skrevet til mig eller kommenteret over Facebook. Alene Effektivt Landbrugs Facebook-opslag har over 80 kommentarer. Jeg har noteret mig, at en del ønsker omhandler dyrevelfærd og at købe dansk.

Det leder mig hen til mit ønske for 2. advent: Offentlige køkkener bør kun servere kød og mejeriprodukter, der er mærket efter den statslige dyrevelfærdsordning også kaldet hjerteordningen.

I 2017 introducerede daværende fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), det statslige dyrevelfærdsmærke. Formålet med dyrevelfærdsmærket er at guide forbrugerne til at købe kød med højere dyrevelfærd – og at betale en højere pris for netop dette kød. Det startede med kun at omfatte grisekød, men det er hen ad vejen blevet øget til både at omfatte kyllinger og køer. 

For mig at se er det et hæderligt formål at fremme dyrevelfærden i den danske fødevareproduktion gennem en markedsbaseret tilgang. Udfordringen er bare, at vi danskere selv efter fem år med det statslige dyrevelfærdsmærke stadig er nogle nærige typer, der nok ønsker mere dyrevelfærd, når vi bliver spurgt om det, men som ikke gider at betale prisen for det. Særligt dyrevelfærdsmærket med et og to hjerter på grisekødet har det svært. 

Landmanden er ikke problemet

Jeg er født på en gård med grise, og jeg har gennem tiden mødt flere landmænd end de fleste andre nogensinde kommer til. Hver gang jeg taler med en landmand og spørger til dyrevelfærden, siger han, at dyrene har det godt, men at landmanden da med glæde vil øge dyrevelfærden, hvis bare han kan sælge kødet eller mælken til en højere pris.

Her har jeg løsningen: Vi skal lave et krav til, at offentlige køkkener kun må servere kød eller mælkeprodukter, der har et eller flere af statens dyrevelfærdshjerter. Jeg er med på, at størstedelen af den animalske produktion går til eksport, men dette ønske er vigtigt af to årsager. 

For det første er det for mig en mærkesag, at staten i sine indkøb skal leve op til den samme høje standard, som den kræver af alle os andre. Hvad nytter det, at staten laver et dyrevelfærdsmærke for at fremme efterspørgslen og markedet for kød og mejeri med højere dyrevelfærd, hvis de offentlige køkkener ikke engang selv handler ind efter det? 

For det andet serverer de offentlige køkkener dagligt over 800.000 måltider, så det er altså ikke helt ligegyldigt, hvordan staten handler ind, hvis man vil fremme markedet for en produktion med (endnu) højere dyrevelfærd. 

Glædelig 2. advent. Lad os få hjertet ind i de offentlige køkkener. 

Politik