Der er overordnet set grund til at være tilfreds med den nye pesticidstrategi frem mod 2027, som regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne fremlagde torsdag. Det er en aftale, som skaber stabile rammer og understøtter en fortsat bæredygtig brug af pesticider.

Det mener Landbrug & Fødevarer.

- Jeg er glad for, at vi har fået en aftale med bred politisk opbakning, der anerkender, at vi i Danmark arbejder seriøst og kvalificeret med pesticiderne. Det sikrer stabilitet på området. Regeringen og særligt de borgerlige partier har haft blik for at skabe rammer for, at vi fortsat kan udvikle og optimere brugen af pesticider med fokus på både effektivitet og bæredygtighed. Det er der grund til at kvittere for, siger viceformand Thor Gunnar Kofoed.

Han hæfter sig særligt ved, af der er fokus på mulighederne i at reducere pesticidbelastningen gennem ny teknologi i form af præcisionssprøjtning og lukkede påfyldningssystemer.

- Det er det udviklingsspor, som vi meget gerne forfølger, siger Thor Gunnar Kofoed, som også glæder sig over, at der afsættes markant flere ressourcer til VAP-arbejdet, så flere midler kan testes.

- Det er jo vores eget forslag, at VAP skal prioriteres med flere ressourcer. Vi ønsker maksimal tryghed om at de pesticider, vi anvender, ikke belaster grundvand, miljø eller sundhed.

Fortsat pesticidafgift er skuffende

Aftalen indebærer også, at pesticidafgiften omlægges. Konsekvensen bliver, at de mindst belastende midler bliver billigere og de mest belastende midler dyrere.

- Pesticidafgiften er stærkt konkurrenceforvridende, da Danmark stort set er det eneste land med sådan en afgift. Det er skuffende og uforståeligt, at man fortsat holder fast i den. Men når det er sagt, så er den omlægning, vi ser, spiselig. Det kommer til at ramme skævt, hvor nogen produktionsgrene vinder, mens andre taber, men på begge sider er det vores bedste vurdering, at konsekvenserne er relativt begrænsede, siger Thor Gunnar Kofoed.

Et element i aftalen er også, at høsthjælp med glyphosat forbydes fuldstændig. Dog forbliver muligheden for at sprøjte før høst mod rodukrudt.

- Vi har selv meldt ud med vores glyphosathandlingsplan, at høsthjælp bør minimeres og helt udfases. Vi er ikke tilhænger af et forbud, men det er et krav, der absolut er til at leve med, siger Thor Gunnar Kofoed.

Pesticidstrategiens hovedpunkter

Målsætningen for pesticidstrategien er en reduktion på 27 procent af pesticidbelastningsindikatoren (PBI). Det svarer til en PBI på 1,43. Målet skal nås ved hjælp af en række initiativer, herunder:

- Omlægning af pesticidafgiften. Basisafgiften sænkes fra 50 til 20 kroner pr. kg aktivstof. Belastningsdelen forhøjes fra 113 til 140 kroner pr. kg aktivstof

- Forbud mod anvendelse af glyphosat som høsthjælp. Det vil dog fortsat være tilladt at pletsprøjte mod flerårigt ukrudt før høst

- Fremme af økologi. I tråd med målsætningen om en fordobling af det økolgiske areal fra efterårets landbrugsaftale. Det forventes, at omlægning af pesticidafgiften medvirker hertil

- Fokus på hurtig godkendelse af mikrobiologiske sprøjtemidler

- Udbredelse af præcisionssprøjtning. Inden udgangen af 2022 skal der foretages en analyse af muligheder og begrænsninger. Herunder muligheden for at fastsætte obligatoriske krav

- Lukkede påfyldningssystemers potentiale til at nedbringe pesticidbelastningen skal vurderes

- Styrkelse af varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) ved tilførsel af 11,6 millioner kroner

- Styrkelse af kontrollen hos brugerne, i salgsleddet og i tolden. Blandt andet med fokus på ulovlig brug af pesticider