Regeringen præsenterede søndag en ny finanslov, der blandt andet giver flere penge til at tage lavbundsjorde ud af drift.
Der bliver et større fokus på den grønne omstilling økonomisk fremadrettet i Danmark. Søndag præsenterede finansminister Nicolai Wammen finanslovsaftalen for 2021. Den indebærer blandt andet, at der skal sættes flere penge mod at kunne tage lavtliggende jordarealer ud af drift via multifunktionel jordfordeling.
Regeringen har afsat yderligere 660 millioner over fire år til formålet. Det svarer til 165 millioner kroner ekstra om året. Pengene kommer oveni i de to milliarder kroner over 10 år, som allerede blev afsat ved sidste års finanslov.
Beslutningen får ros fra Landbrug & Fødevarer, som længe har talt for, at der bliver sat flere penge af til formålet. Endnu er man dog ikke engang halvvejs i forhold til de midler, som man i Landbrug & Fødevarer vurderer som nødvendigt, hvis man skal nå udtagnignen af de 100.000 hektar lavbundsjorde, som man sammen med Danmarks Naturfredningsforening har stillet forslag om. Tidligere har organisationen vurderet, at det vil koste statskassen cirka seks milliarder kroner.
- Jordudtagning, jordudtagning, jordudtagning
Fra direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung, lyder det i en pressemeddelelse:
- Med udtagning af lavbundsjord får vi allermest klimaforbedring og natur for pengene, og derfor er 660 millioner kroner yderligere til formålet positivt - selvom vi var klar på meget mere, siger hun.
Også Maria Reumert-Gjerding, præsident i DN, er tilfreds med, at der er sat flere penge af til jorudtagning.
- Udtagning af klimaskadelig lavbundsjord er det mest effektive virkemiddel, hvis vi skal reducere landbrugets klimagasudledning og mindske landbrugets forurening af vandmiljøet. Vi har selv fremlagt forslaget sammen med landbruget, og jeg er glad for, at folketinget for alvor har taget ideen til sig, siger hun.
Det er muligt, at der i nær fremtid sættes endnu flere penge af at tage lavbundsjord ud af landbrugsdrift fremgår det også af Finansnlovsaftalen. Regeringen har bebudet et stort miljø- og klimaudspil til landbruget. Udspillet skulle være præsenteret her i efteråret, men blev udskudt, da det faldt sammen med regeringens beslutning om at nedlukke minkerhverve.
»Partierne noterer sig, at regeringen vil lancere et udspil på landbrugsområdet, herunder for at reducere sektorens klima- og miljømæssige udledninger bl.a. ved yderligere udtag af lavbundsjorder,« lyder det i Finanslovsaftalen.
hka/ege
Også mere til økologer
Der er også i Finansloven sat flere penge af til at styrke økologi. Her er det meningen, at der skal afsættes afsætte 45 millioner kroner årligt i 2021 til 2024 til fremme af økologi. Herunder prioriteres 20 millioner kroner årligt i regi af Fonden for Økologisk Landbrug, mens 25 mio. kr. afsættes som en ramme til styrket økologi, herunder omstilling af offentlige køkkener, styrket innovationsindsats på økologiområdet og så videre, hvilket glæder formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen.
- I Landbrug & Fødevarers Økologisektion er vi utrolig glade for, at det er lykkedes for støttepartierne at få sat et solidt økologisk aftryk på den aftale, der er indgået med regeringen. Hvis vi skal bevare vores førerposition indenfor økologien og nå målene om fordobling af økologien i 2030, skal sættes handling bag ord nu og her, og det har man gjort med den indgående aftale, siger han og fortsætter:
- Som økologiformand ser jeg det som helt afgørende – både for vores økologiske landmænd og virksomheder – at vi fortsat har et marked i vækst, og der for er det meget positivt, at der med den indgåede aftale sikres en solid afsætningsfremmeindsats de næste fire år. Det gælder både på eksportmarkederne, i detailhandlen og i de offentlige indkøb.
hka
Penge til pyrolyse
Tiltagene omkring jordfordeling og økologi er ikke det eneste sted, den grønne omstilling og landbrug bliver påvirket af finansloven. Aftaleparterne bag loven er også blevet enige om at etablere en tilskudspulje på 100 millioner kroner til at udforske nye teknologier på landbrugssektoren, der kan være med til at nedbringe idledningen af drivhusgasser fra landbruget.
Det drejer sig blandt andet om brun bioraffinering, hvor man udnytter termisk pyrolyseteknologi, der gør, at biogmasse kan omdannes til gas og olie, som det blandt andet er kendt i landbruget via Skyclean-projektet.
Ifølge opfinderne af teknologien kan den være med til at reducere klimaaftryk betragteligt og samtidig være med til at gøre flybrændstof klimaneutralt.