bannerPos

Hvem fejer Fejø af banen som Årets Landsby 2019?

Fejø i Lolland Kommune har formået at vende afvikling til udvikling. Det gav sidste år titlen som Årets Landsby. Nu er spørgsmålet så, hvem der skal feje Fejø af banen.

Jesper Hallgren

Journalist
20-06-2019 11:11
Til august afgøres det, hvem der skal overtage tronen som Årets Landsby efter Fejø.

Fejø i Lolland Kommune formåede at vende afvikling til udvikling, og derfor blev den lille ø i Smålandsfarvandet hædret som Årets Landsby 2018.

Det er blandt andet et succesfuldt Børne- og Kulturhus, der kom til i trods og protest over skolelukninger, der kastede hele otte nye stillinger af sig og tiltrak 28 nye beboere i 2017. 

- Og Børne- og Kulturhuset, skabt og drevet af frivillige, fungerer stadig som et trækplaster i dag, fortæller Ann-Mai Hansen, der er næstformand i Fejøforeningen, og indstillede Fejø til prisen i 2018.

- Det går strygende med vores Børne- og Kulturhus. Der har været rigtig meget omtale efter vi vandt prisen, selv når det har handlet om andre emner. Eksempelvis indstillede vi en lærer til Politikens Undervisningspris, og da journalisterne fik nys om, at der var en særlig historie bag Børne- og Kulturhuset hvor skolen holder til, så fik historien pludselig endnu større interesse fra journalister og tv-hold, oplyser hun.

Udvikling fortsætter

Ann-Mai Hansen fortæller også, at Fejø har formået at holde fast i den gode udvikling og interesse, og siden er bosætningen steget med yderligere 17, så beboertallet på Fejø nu er på 473.

Pengesummen på 25.000 kroner, der fulgte med æren som Årets Landsby, er ved at blive forvaltet. Planen er, at den skal give en opløftning til det gule hus på Vesterby havn. Det er en gammel vejerbod, som trænger til en kærlig hånd og en del maling, men i fremtiden skal den byde folk velkommen med informationer og arrangementer i og på øen.

Nu skal afløseren så snart findes. Årets tema er »Den bæredygtige landsby«, og der vil blive lagt vægt på om landsbyen har udviklet sig i en bæredygtig retning, hvor følgende fire dimensioner er afgørende: 
1. Natur og fysiske forhold – for eksempel klima, miljø, energi og genbrug.
2. Social – her tænkes på integration, generationer på tværs, børn, unge og ældre.
3. Økonomiske løsninger, som bygger på egne kræfter i fællesskabet.
4. Kulturel. Traditioner og vaner som underbygger Den bæredygtige landsby. 

Fakta om Årets Landsby
- Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 23. gang. 
- Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
- Kriterierne for at ansøge er, at den indstillede landsby har under 1.200 indbyggere, har formuleret en udviklingsplan og er organiseret med et lokalråd eller lignende.
- Sidste års tema var »Den samarbejdende landsby«, og vinderen var den lille ø i Lolland Kommune, Fejø. 
- Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Vallekilde, Hvilsom, Skovlunde, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig og Trekroner.

Læserbrev: Test for rester af alle sprøjtemidler i økologien

Grundstoffer og naturlige midler i den økologisk produktion bør undergå samme strenge godkendelsesprocedure som andre dansk godkendte bekæmpelsesmidler, og man bør også teste for rester i fødevarerne. Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

Der bliver masser af halm i år

Udsigten til en god halmhøst får smilet frem hos formand for foreningen Danske Halmleverandører, Hans Stougaard, der ser halm som et både konkurrence- og miljømæssigt godt alternativ til især flis.

Horsch går nye veje

I dag præsenterer Horsch en række spændende nyheder, blandt andet nye selvkørende sprøjter, jordbehandlingsredskaber, såmaskiner og flere af Horsch-maskinerne er målrettet til det konventionelle landbrug, men fabrikken har i deres mange maskinnyheder stor fokus på organiske landbrug eller hybridlandbrug.

Masser af hø på engene

De ugødede og §3-beskyttede græsarealer ved Tude Å giver masser af godt hø i år.

- Bjærgning af hø på lavbundsjorde er billigere end at lade dem gro til

Michael Andersen på Tøvestensgaarden ved Hejninge nær Slagelse har en god ide, som han gerne vil dele med den nye finansminister Nicolai Vammen. Han kombinerer et højværdiprodukt med miljø- og klimavenlig drift af §3-arealer ved Tude Å.

Majsen er udfordret

Vejret driller majsen, der mange steder er udfordret med uens eller dårlig vækst.

Næringsstofferne er der, men det handler om omfordeling

Næstformanden i brancheforeningen Genanvend Biomasse og projektmanager i Daka Refood, Bjarne Larsen, håber på nogle regelændringer i de statslige støtteordninger, som vil gøre det mere rentabelt at etablere nye biogasanlæg fremover. Især på Sjælland.

Økolog: - Konventionel gylle er et nødvendigt kompromis

Den økologiske landmand Niels Kjær Tvedegaard nord for Randers er selv afhængig af at få tilført gylle fra konventionel husdyrproduktion. En fremtid helt uden konventionel gylle er i teorien mulig, mener han, men det vil have betydning for pris og udbytter. Og så vil der stadig være et problem med hensyn til fosfor og kali.
Side 1 af 1585 (31694 artikler)Prev1234567158315841585Next