Man kan undlade at gøre noget og få et dækningsbidrag på omkring 100 kroner pr. kubikmeter skovet træ eller man kan sørge for at pleje sin nåleskov og få tyndet ud. Det kan give et dækningsbidrag omkring 350 kroner pr. kubikmeter.

Sådan lyder et af de vigtigste råd fra de to skovfogeder Jørgen Olesen og Thøger Hansen, der hver især udgør en halvdel af rådgivningsfirmaet Skov – Natur – Landskab ApS.

Med kunder, der blot driver et par hektar skov og skovarealer helt op til 650 hektar, spænder repertoiret bredt for de to rådgivere, der med base i henholdsvis Bjerringbro og Støvring dækker det meste af Midt- og Nordjylland.

Venter til næste år

Der er fuld gang i skovmaskinerne, da LandbrugNord en mandag formiddag møder makkerparret i det, der engang var en skov sydøst for Aalborg.

- Det er et eksempel på en skov, der med fordel kunne have været tyndet lidt tidligere, fortæller Thøger Hansen, der har rådet sin kunde til at få ryddet de halvanden hektar, og starte på en frisk.

Der er træ til noget tømmer, men en del af det skovede træ er bedst egnet til flisproduktion.

- Det er ikke fordi, flis ikke er et fint produkt, men det er i tømmer, økonomien er bedst, når man snakker skovdrift. Det kommer da også til at give et overskud her, men slet ikke, hvad det kunne have givet, hvis man havde tyndet skoven rettidigt, siger Thøger Hansen, der har et godt bud på, hvorfor pasningen af skovene ofte bliver glemt eller nedprioriteret.

- Mange af skovene hører til et landbrug, hvor ejerens hovedformål er at være landmand. Der har skoven det problem, at den jo godt kan vente til næste år, fordi der lige er noget mere presserende, der skal klares først. Sådan kan det desværre gå i mange år, og så ender det med, at skoven ikke bliver tyndet rettidigt. Træerne kan stå både 40 og 60 år, men hvis de ikke har fået den plads og lys, der skal til, udnyttes tømmerpotentialet på arealet ikke, konstaterer han.

Kig op

Vi kører videre til en skov lidt nord for Støvring. Her har Skov – Natur – Landskab netop haft en af deres faste entreprenører ude for at få tyndet ud mellem nåletræerne.

De fældede træer skal blive liggende sommeren over for at tørre. Dermed drysser nålene af og efterlader næring til skoven, mens værdien af træet også stiger.

- Der er ingen argumenter for ikke at lade det ligge og tørre. Det eneste, det koster er ventetiden, til gengæld får man i grove træk 20 kroner mere pr. rummeter. Det gælder både for nåle- og løvtræer, siger Thøger Hansen, inden fokus igen bliver indstillet på de opretstående træer.

- En af skovejerens vigtigste opgaver er at få ondt i nakken af at gå og kigge opad. Så har han gjort det rigtige. For man kan let kigge ind mellem stammerne og tænke, at de da har masser af plads. Men det er altså deroppe, man skal kigge, for at finde ud af om det er rigtigt, siger han og peger op mellem træerne.

Grøn top

- Ideelt set skal de have så meget plads, at de ikke rører hinanden. Det er ikke muligt i praksis, men det plejer at være mit svar, når folk spørger, hvor meget plads de skal have, siger Thøger Hansen, der bliver suppleret af Jørgen Olesen.

- Og så skal de øverste 25-30 procent gerne være grønne. Det betyder både noget for tyngdepunktet i forhold til stabiliteten af træet, men også i forhold til væksten. Hvis ikke det er grønt i toppen, kommer der ikke mere tilvækst, forklarer han.

Makkerparret er tit stødt ind i spørgsmålet om, hvorfor man så ikke bare planter lidt færre træer fra starten, når de nu alligevel skal have så meget plads.

- Men det er altså nødvendigt med forholdsvis tæt tilplantning for at skabe en sund kultur. Et helt fritstående træ vil skyde meget mere til siderne og få store grene. Det vil gøre det ubrugeligt til tømmer, da der vil komme kæmpestore knaster. Så et træ skal have plads, men det skal også presses tilstrækkeligt, siger Jørgen Olesen.

Økonomi og herlighed

De to skovfogeder prøver pædagogisk at lære fra sig, mens de følger journalisten rundt. De kloge ord bliver akkompagneret af fuglekvidder, solstrejf og en duft af forår på en flot vinterformiddag. Og ja, man er tilbøjelig til at give dem ret i, at god forretning og herlighedsværdi ikke nødvendigvis er modsætninger. For skoven her skulle angiveligt være en god forretning, siger de.

- Her ses en kultur der er tyndet rettidigt og har vundet ved det, siger Thøger Hansen, og går hen imod en samling træer.

- De her træer er kun cirka 40 år gamle og de har allerede opnået en optimal størrelse til tømmer og dermed den bedste økonomi, dette ville ikke kunne have været muligt uden at have tyndet undervejs, siger han.

Faglig viden og koordinering

Det lyder jo egentlig simpelt. Kig op og giv godt med plads. Men Thøger Hansen plejer tit at give skovejerne et spørgsmål, der sætter tingene i relief.

- Jeg plejer at spørge, om de bruger en landbrugsrådgivning, og der er svaret altid ja. Og landbrug er jo det, de er uddannet til. Det, de har forstand på. Det næste spørgsmål er så, om de bruger en skovrådgiver. Her er svaret som regel nej. Det står lidt i kontrast til, at skoven ofte er noget, man vil klare på egen hånd uden reelt set at have nogen faglig viden om det.

Udover faglig viden tilbyder Skov – Natur – Landskab også at stå for kontakten til entreprenører, de har arbejdet sammen med i mange år, og ikke mindst afsætningen af træet. Som mindre skovejer kan der også være en fidus i at blive en del af større overordnet plan, når der skal skoves.

- Vi lægger stor vægt på at få koordineret opgaverne, så vi samler dem i geografiske områder. Det er dyrt, at få en entreprenør til at køre ud med sine store maskiner til en lille opgave, men med mange mindre opgaver i samme område er man ude over det problem. I forhold til afhentning af det skovede træ, betyder det også, at det er nok at kunne fylde en tredjedel af et lastbillæs, før det kan betale sig, fordi der altid vil være andet træ at hente i nærheden, siger Jørgen Olesen.