I perioden maj-september 2025 førte Fødevarestyrelsen (FVST) en kontrolkampagne i besætninger med søer og i besætninger med slagtesvin, hvor formålet var øget fokus på korrekt anvendelse af overbrusningssystemer, samt tilstrækkelig og korrekt tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale.

Fødevarestyrelsens målrettede kontroller viste, at 30 procent af sobesætningerne var uden overbrusningsanlæg. For slagtesvin gjaldt det 14 procent af besætningerne, mens yderligere 6 procent af besætninger med slagtesvin havde anlæg, som ikke blev brugt. I alt blev 269 besætninger kontrolleret.

Det oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri i en pressemeddelelse.

Formanden opfordrede til forbedring

Da Styrelsen påbegyndte kontrollerne, var der så store problemer med at overholde reglerne, at brancheorganisationerne blev indkaldt til et hastemøde. Det førte blandt andet til, at H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris, den 2. juli i en meddelelse kom med en direkte opfordring til hans kolleger: »Få nu styr på sagerne«.

- De foreløbige tilbagemeldinger fra FVST er desværre ikke tilfredsstillende. Der er alt for mange afvigelser, som sanktioneres. Det er ikke godt nok – og det kan og skal vi gøre bedre, lød det dengang fra formanden.

Mængden af rodemateriale er mangelfuld

I meddelelsen påpegede han samtidig, at kravene til rode- og beskæftigelsesmaterialer i sagens natur også skal være opfyldt. For FVST kontrollerede som nævnt også, om grisene havde rode- og beskæftigelsesmaterialer.

Materialerne skal forebygge stress og medvirke til at opfylde dyrenes naturlige behov at snuse, rode, tygge og undersøge. Her fik 11 procent af sobesætningerne og 9 procent af slagtesvinebesætningerne sanktioner, fordi dyrene ikke havde permanent adgang til tilstrækkelige mængder af for eksempel halm, træ eller reb.

Ifølge FVST skyldtes sanktionerne primært manglende eller utilstrækkelige mængder materiale.

Regelefterlevelsen var nogenlunde ens i slagtesvinebesætninger uanset størrelse, men markant lavere i mindre sobesætninger. Styrelsen vurderer, at det understreger et fortsat behov for vejledning og kontrol.

På baggrund af resultaterne vil FVST kontakte de praktiserende besætningsdyrlæger, og anmode dem om at understøtte, at reglerne bliver overholdt.

11 procent af de kontrollerede sobesætninger og 9 procent af slagtegrisebesætningerne fik sanktioner, fordi dyrene ikke havde permanent adgang til tilstrækkelige mængder af for eksempel halm, træ eller reb. Arkivfoto: Anne Wolfenberg

11 procent af de kontrollerede sobesætninger og 9 procent af slagtegrisebesætningerne fik sanktioner, fordi dyrene ikke havde permanent adgang til tilstrækkelige mængder af for eksempel halm, træ eller reb. Arkivfoto: Anne Wolfenberg

Kampagne med fokus på overbrusning og rode- og beskæftigelsesmaterialer

Grise har ikke svedkirtler - bortset fra få på trynen. Derfor er de særligt følsomme overfor høje temperaturer, og er helt afhængige af eksterne muligheder for at regulere deres kropstemperatur. Selv små stigninger i deres kropstemperatur uden mulighed for afkøling er af stor betydning for velfærden. I bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav for hold af grise er der krav om, at der skal være installeret et overbrusningsanlæg.

I marts 2025 opdateres bekendtgørelsen, og det forventes dermed, at kontrollen fokuserer på, at overbrusningsanlæggene benyttes, som redskab til at afkøle dyrene og øge velfærden.

I flere af de ældre bygninger er manglende overbrusningsanlæg ofte en anledning til sanktioner i forbindelse med tidligere kontroller. Samtidig ses det desuden, at der er installeret anordninger, der ikke realistisk kan opfylde behovet for temperaturregulering.

Rode- og beskæftigelsesmateriale har betydning for grises velfærd. Grise har behov for at undersøge deres omgivelser ved at udføre rode-, snuse-, bide og tyggebevægelser. I lovgivningen er der krav om, at alle grise skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale i en sådan grad, at det opfylder deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Kampagnen fokuserer på overbrusning og rode- og beskæftigelsesmateriale, da det er to områder med redskaber, som kan bidrage til at fremme produktionen af grise med hele haler.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Kontrol af overbrusningsanlæg

  • Hos 7 procent af sobesætningerne og 4 procent af slagtesvinebesætningerne blev der observeret varmepåvirkede dyr

  • I 11 procent af besætningerne med slagtegrise havde dyrene sølet sig i urin og gødning – et typisk tegn på begyndende varmepåvirkning, som bør forebygges med for eksempel overbrusning

  • Af Fødevarestyrelsens vejledning fremgår det, at tegn på overophedning blandt andet er, at dyrene lægger sig fladt på siden og gisper efter vejret, de udviser tegn på nervøse forstyrrelser. Uden overbrusning vil slagtegrise typisk søge at søle sig i egen urin og gødning, mens søer i højere grad vil søge sideleje på spalter

Kilde: Fødevarestyrelsen

Kontrol af rode- og beskæftigelsesmaterialer

  • 5 procent af slagtesvinebesætningerne fulgte ikke mindstekravene til rode- og beskæftigelsesmateriale. Formålet med materialerne er at forhindre problematisk adfærd, som blandt andet halebidning

  • Rode- og beskæftigelsesmateriale kan være blandt andet halm, hø, træpinde og reb

  • Rode- og beskæftigelsesmateriale skal medvirke til at sikre, at grisene har noget at beskæftige sig med, så de ikke bider hinanden i for eksempel, haler eller ører

  • Minimumskravene til rode- og beskæftigelsesmateriale er ikke nødvendigvis tilstrækkelige til at forhindre uhensigtsmæssig adfærd

  • Grisenes trivsel og adfærd påvirkes også af andre faktorer som for eksempe adgang til vand, foderets kvalitet, klimaet og træk i stalden

Kilde: Fødevarestyrelsen

Svin