Mange svineproducenter har det liggende helt inde på rygraden, at stalden skal være fyldt. Tomme pladser kan føles som tabt indtjening, og frygten for at komme til at mangle grise kan gøre det svært at skrue ned for so-antallet.

Men ifølge Anders Peter Andersen, svinerådgiver i Velas, kan der være god grund til at tænke anderledes.

- Da jeg selv startede med at passe grise, var stalden fuld. Så fuld, at når jeg skulle fravænne, måtte jeg lukke en so ud i halmladen for at skabe en tom plads. Den læring sidder dybt i mange andre, og derfor kan det også være svært at acceptere tomme pladser, udtaler han i en pressemeddelelse fra Velas.

Beregninger fra rådgivningscenteret peger nu på, at bedre resultater på udvalgte produktionsparametre kan give et økonomisk løft, der i praksis gør det muligt at sænke so-antallet, uden at det koster på bundlinjen.

Udover bedre resultater kan det også give en anden arbejdsglæde at have ekstra plads, end når anlægget er fuldt.

- De fleste er helt klar over, at grise betaler for ekstra plads. Det gør sig blandt andet gældende i drægtighedsstalden, hvor der er lavere dødelighed samt bedre benstyrke, hvis ikke der er fyldt helt op. Det samme gælder i polte- og smågrisestalde, siger Anders Peter Andersen.

- De fleste er helt klar over, at grise betaler for ekstra plads. Det gør sig blandt andet gældende i drægtighedsstalden, hvor der er lavere dødelighed samt bedre benstyrke, hvis ikke der er fyldt helt op. Det samme gælder i polte- og smågrisestalde

Anders Peter Andersen, Velas

- Mange tænker først på, hvad der kan gå galt, hvis man sænker so-antallet. Men man bør også spørge sig selv: Hvad nu, hvis vi faktisk bliver bedre på nogle af de parametre, der betyder mest? siger Anders Peter Andersen. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

- Mange tænker først på, hvad der kan gå galt, hvis man sænker so-antallet. Men man bør også spørge sig selv: Hvad nu, hvis vi faktisk bliver bedre på nogle af de parametre, der betyder mest? siger Anders Peter Andersen. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Små forbedringer kan flytte bundlinjen markant

I et regnestykke baseret på en besætning med 1.000 søer viser Velas, at relativt små forbedringer på centrale parametre kan give en samlet økonomisk effekt på over 1,2 millioner kroner.

Det handler blandt andet om lavere dødelighed, højere fravænningsvægt, bedre tilvækst i klimastalden og flere levendefødte grise.

- Mange tænker først på, hvad der kan gå galt, hvis man sænker so-antallet. Men man bør også spørge sig selv: Hvad nu, hvis vi faktisk bliver bedre på nogle af de parametre, der betyder mest? siger Anders Peter Andersen.

150 færre søer med samme resultat

- Som det ses på resultaterne, kan vi faktisk sænke antallet af søer med 150 søer og stadigvæk opnå det samme økonomiske resultat, siger Anders Peter Andersen, som her henviser til nedenstående beregning.

Han understreger, at alle besætninger i sagens natur ikke kan forbedre sig på alle parametre på én gang. Men der kan stadig være stor økonomi i at vælge de mest oplagte områder først.

Ifølge rådgiveren skal man ikke se det som et mål i sig selv at sænke so-antallet med for eksempel 150 styk.

Målet for ham er i højere grad at sætte tanker i gang om, at en passende reduktion kan give en nemmere og bedre økonomisk hverdag,

- Om man tror på, at man kan forbedre sig på alle parametre, er naturligvis op til den enkelte. Vi kommer gerne forbi og tager en snak om, hvilke dele man vil starte med at jagte, lyder det fra Anders Peter Andersen.

Færre søer kan giver bedre bundlinje

Beregningerne tager udgangspunkt i gennemsnitstal fra DB-Tjek og viser, hvor meget økonomien kan forbedres ved konkrete ændringer.

Eksempelvis giver det følgende effekt i en besætning med 1.000 søer:

Sænket dødelighed hos søerne med 3 procentpoint (fra 13 procent til 10 procent): 150.000 kroner.

Øget antal levendefødte med 0,25 gris (fra 19,1 til 19,35): 93.000 kroner.

Sænket dødelighed i farestalden med 2 procentpoint (fra 12,4 procent til 10,4 procent): 162.000 kroner.

Øget fravænningsvægt med 250 gram (fra 6,0 til 6,25 kg): 154.000 kroner.

Sænket dødelighed i klimastalden med 1 procentpoint (fra 3,8 procent til 2,8 procent): 99.000 kroner.

Øget tilvækst i klimastalden med 50 gram (fra 448 til 498 gram): 307.000 kroner.

Samlet giver forbedringerne et plus på: 1.214.000 kroner.

Kilde: Velas

Svin