Strukturudvikling: Forventer et fald på 1.000 svinebedrifter på 10 år
Ifølge et nyt notat fra Seges Innovation var der 2.360 grisebedrifter primo 2021. Dette var et fald på 6,7 procent i forhold til året før. Udviklingen går i retning af flere selskaber og færre enkeltmandsvirksomheder.
Antallet af bedrifter i Danmark forventes fortsat at falde frem mod 2030. Det meddeles i et nyt notat fra Seges Innovation. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Specialkonsulent Michael Groes Christiansen fra Seges Innovation har i notat nummer 2201 set nærmere på strukturudviklingen i dansk svineproduktion.
I det netop offentliggjorte notat beskrives det, hvorledes antallet af bedrifter igen faldt i løbet af 2020, så der primo 2021 var 2.360 mod 2.530 primo året før, svarende til et fald på 6,7 procent. Antallet af bedrifter i Danmark forventes fortsat at falde frem mod 2030, hvor der forventes cirka 1.350 grisebedrifter i Danmark. På en tiårig periode forventes der altså at forsvinde cirka 1.000 bedrifter mere.
Det oplyses endvidere, at ejerstrukturen i dansk griseproduktion er analyseret ved at inddrage analyser fra Danmarks Statistik (DST), da dette ikke fremgår af CHR og flyttedatabaser. DST kommer frem til et lidt lavere antal grisebedrifter i Danmark end analyser i dette notat kommer frem til, men forskellen kan forklares. Forskellen skyldes, at et selskab godt kan have flere CVR-numre i samme selskab. DST kan via ekstra samkøringer af data samle flere CVR-numre i et samlet CVR-nummer, hvad der ikke er muligt med Seges-data.
Flere selskaber
Tidsserien fra DST indikerer, at udviklingen i ejerstrukturen går i retning af flere selskaber og Interessentselskaber og færre enkeltmandsejede virksomheder.
- I betragtning af at mange bedrifter i Danmark efterhånden er blevet ret store, er denne udvikling ikke så overraskende, lyder det i notatet.
I 2020 var fordelingen på ejerstrukturen 15 procent, 11 procent og 74 procent på henholdsvis selskaber, interessentselskaber (I/S) og enkeltmandsvirksomheder. I 2030 forventes en fordeling på 38 procent, 10 procent og 52 procent for selskaber, interessentselskaber (I/S) og enkeltmandsvirksomheder.
Det oplyses endvidere i notatet, at trenden de sidste par år i Danmark går imod øget integration af søer og slagtegriseproduktion, men om trenden er midlertidig og bunder i markedsforhold såsom meget turbulens på smågrisemarkeder de sidste par år, eller om trenden er en vedvarende trend, er endnu for tidlig at sige.
Soejendomme afspejler stordriftsfordele
Produktionen i Danmark foregår stadig på mange mindre lokaliteter. Dette er mest udpræget for slagtegriseproduktionen. Der er større stordriftsfordele ved mange søer på én lokalitet, og det ses også af tallene.
Fra 2010-2020 faldt antal solokaliteter med cirka 5,7 procent årligt, samtidigt med at lokaliteter med flere end 1.000 søer steg med 4,5 procent årligt i samme periode. Der forsvandt årligt cirka 4,4 procent af slagtegrise- lokaliteterne i Danmark baseret på samme periode.
Udviklingen i antal lokaliteter viser, at der er størst ændring i solokaliteter, og lidt mindre i slagtegriselokaliteter.
Læs mere om strukturudviklingen i branchen i notat nummer 2201 der findes vis landbrugsinfo.dk
