Farestaldens foderstrategi og ammesøer i fokus

Onsdag den 22. marts samlede Porcus igen deres fire Fokus 35 Vital-grupper: Fyn, Sønderjylland, Nordjylland og Vestjylland, hvor der fra festsalen på Dalum Landbrugsskole i Odense blev livestreamet til de øvrige byer.

Denne gang mødtes grupperne for at blive klogere på optimal so- og poltefodring og på optimale ammesøer.

Thomas Sønderby Bruun, chefkonsulent, Seges Innovation, indledte dagens møde med at sætte fokus på, hvor vigtige værktøjer huld og vægtudvikling er, og hvordan man griber det an. 

Den vigtige vægt ved løbning

Chefkonsulenten fik blandt andet gjort det klart, at poltens vægt ved løbning og dermed tilvækst i første drægtighed, er springbrættet – det der afgør hvilken vækstkurve,soen vil følge resten af dens liv.

Da vedligehold afhænger af soens vægt, kan vægt/alder være en væsentlig sorteringsparameter, hvor huld plus vægt/alder nok er bedre end kun at have fokus på huld, hvis man har mulighed for det.

Desuden fortalte Thomas Sønderby Bruun, at undersøgelser har vist, at proteinrige foderblandinger i drægtighedsstalden giver øget sotilvækst, hvilket ikke ligefrem er på ønskelisten, idet den øgede tilvækst blot øger risikoen for flere benproblemer forårsaget af høj vægt, og giver mindre plads i farestierne til de store kuld.

Fodring i farestalden i fokus

Thomas Sønderby Bruun satte også fokus på de muligheder, der er for mere individuel fodring og øget fodertid med den fodringsteknik, der i dag findes til farestalde med tørfoder.

Her har der i to afprøvninger ikke kunne findes målbare effekter af foderstrategi eller antal daglige udfodringer på hverken so eller grise. Chefkonsulenten bemærkede dog, at andre besætninger melder, at systemerne kræver tilvænning, og at forøgelse af egenfravænningen på en gris ses andre steder, hvor systemerne er installeret.

Endelig havde Thomas Sønderby Bruun resultater med fra et forsøg, hvor man undlod at reducere foderstyrken de sidste 3-5 døgn før faring.

- Prøv at give de her fra 3.-7. kuld fire foderenheder om dagen. Se om de kvitterer for det ved at støtte faringen og ved at øge råmælksproduktionen, sagde han og forklarede nærmere, at fortynding kan være en yderligere fordel.

- Det er, når vi har fortyndet noget af proteinet, at vi finder den største effekt. Det kan man gøre ved at give søerne tre foderenheder, så ved vi, at de er dækket ind på aminosyrer, og vi ved, at de er dækket ind på vitaminer og mineraler – og dertil giver vi hvede for at supplere op med energi.

- Og så husk tre til fire daglige udfodringer fordelt over døgnet, lød anbefalingen fra chefkonsulenten.

Strategien for ammesøerne

Efter indlægget fra Thomas Sønderby Bruun satte svinedyrlæge Stine Bertelsen fra Porcus fokus på ammesøerne.

Ammesøerne er ikke til at undvære i soholdet, hvor antallet af levendefødte grise er langt højere, end det antal grise, som den enkelte so kan ligge med. Stine Bertelsen gav derfor i sit indlæg gode råd til optimale fremgangsmåder, når der skal laves ammesøer, hvor det samtidig er under hensyntagen til, at man ikke får trukket virus med rundt på kryds og tværs af flere kuld og ugehold.

- Det vi oplever som dyrlæger, det er, at rigtig mange besætninger de har sådan en delvis plan eller mangler måske en plan. Det betyder, at det tit er lidt forvirrende omkring, hvor grisene de egentlig går henne og hvad alder de har. Så bliver det sådan lidt noget roderi, lød det fra dyrlægen, inden hun gav en grundig beskrivelse af i alt fem typer af ammesøer med de fordele og ulemper, hver enkelt strategi fører med sig – særligt i forhold til den smittemæssige risiko.

De generelle anbefalinger

Før man lægger en strategi for ammesøerne, er det, ifølge Stine Bertelsen, vigtigt, at man ved noget om, hvordan man laver ammesøer på en sund måde, ligesom der skal være styr på den interne smitte, samt overveje hvilke muligheder der er i forhold til sektionering og plads i øvrigt.

Dyrlægens generelle anbefaling er, at besætningen har en plan for ammesøerne, og at planen er klar for alle, der arbejder i besætningen. Det næste er, at man gerne vil have to trin eller flere, det vil sige 1. trins og 2. trins ammesøer.

Stine Bertelsen anbefaler endvidere, at man får lavet ammesøer tidligt på dagen eller flere gange om dagen, så man kan følge, hvad man har lavet i løbet af dagen. Desuden skal man altid samle de mindste grise ved den samme so.

Høj egenfravænning – færre ammesøer

Når man taler om ammesøer, så kan man, ifølge Stine Bertelsen, heller ikke komme uden om at snakke om egenfravænning, for en høj egenfravænning giver behov for færre ammesøer, og det hele kommer til at glide meget bedre i besætningen.

Stine Bertelsen gav kort et indblik i betydningen af en høj egenfravænning og en række anbefalinger til en høj egenfravænning, der blandt andet omfattede et højt sundhedsniveau, herunder kontrol af sygdomme hos både pattegrise og søer) med fokus på smittebeskyttelse – alt ind/alt ud.

Dyrlægen påpegede også, at det i de første to dage gælder om at få soen fyldt op med grise svarende til det antal patter, soen har plus en enkelt gris eller to, afhængig af den strategi, man vælger i sin besætning. Samtidig kan der tildeles et mælkeprodukt, ligesom der skal sørges for smågrisefoder via minifoderanlæg eller manuelt.

Endelig skal man sørge for at få slagtet ud af de rette søer, så de søer, der kommer ind til næste læg, er de stærkeste og bedste.