Udviklingschef: - De mindste stiller de største krav til proteinkilden

Når man vælger hvilke(n) proteinkilde®, der skal indgå i foderet, skal der træffes nogle valg. Pris på produktet, samt eftetfølgende betydning for prisen af det færdige foder, er en dominerende faktor, ligesom hvor godt aminosyreprofilen komplementerer kornet, så foderets indhold bedst muligt passer til grisens behov.

- De fleste vegetabilske proteinkilder indeholder såkaldte antinutritionelle faktorer (ANF) og har forskellig proteinfordøjelighed, hvilket kan påvirke produktivitet og mave/tarmfunktionen, forklarer Jacob Dall, der er udviklingschef hos DLG/Vilofoss.

Han påpeger, at især til de mindste grise, hvor foderets proteinindhold typisk er højt, og fordøjelseskapaciteten endnu ikke fuldt udviklet, er det vigtigt at anvende proteinkilder, der i lavest mulig grad udfordrer grisen.

Nogen proteinkilder har desuden funktionelle egenskaber, der kan have positiv indflydelse på produktiviteten.

Smågrisene stiller krav

Smågrise er, ifølge Jacob Dall, den dyregruppe der stiller de største krav til foderet, herunder også valg af proteinfodermidler.

- En bred sammensætning/kombination af proteinkilder mindsker alt andet lige en mulig negativ påvirkning af grisen, og det er typisk også smågrisene, der betaler bedst for de funktionelle proteiner, forklarer Jacob Dall.

Han påpeger videre, at sojaskrå typisk vil være den billigste proteinkilde til smågrise, men at der er stor forskel på, hvor meget de kan tåle. Ofte vil man helt forsøge at undgå almindelig sojaskrå i fravænningsfoderet, for at indfase det gradvist med en moderat mængde i blanding 2, og ofte eneste proteinfodermiddel i slutblandingen.

- Fiskemel bliver typisk opfattet som en meget god proteinkilde til smågrise, muligvis også på grund af en god smag, mens blodplasma gennem adskillige forsøg og praktiske erfaringer vides at have positiv indflydelse på foderoptagelse og mave/tarmfunktion.

- Desværre kan blodplasma ikke anvendes i UK-produktion. Her er gærbaserede proteinfodermidler et godt alternativ; med en god fordøjelighed og Umami smagsprofil, minder de lidt om blodplasma. Selv om de gærbaserede produkter ikke har de samme funktionelle egenskaber, har cellevægsresterne potentielt immunstimulerende egenskaber, forklarer udviklingschefen nærmere.

Sojaprotein

Af de vegetabilske fodermidler anvendes ofte en del sojaproteinkoncentrat (SPC).

Ifølge Jacob Dall findes SPC i en række forskellige kvaliteter, af hvilke vi i Danmark typisk ikke ser nogen af de lavere kvaliteter. SPC er kendetegnet ved, at ANF fra sojaskrå (trypsin-inhibitorer m.fl.) er fjernet eller reduceret i væsentlig grad. Trypsin-inhibitorer findes naturligt i mange fodermidler, og i høj grad i sojabønner.

- Selv om man ved toastning af sojaskrå mindsker effekten af trypsin-inhibitorer, er der stadig tilstrækkelig aktivitet tilbage til, at det kan være et problem for de mindste smågrise. Desuden indeholder sojaskrå også nogle kulhydrater, der hæmmer grisenes evne til at udnytte proteinet eller kan udløse en art inflammatorisk reaktion i tarmvæggen, lyder det fra Jacob Dall, der påpeger, at enkelte SPC-produkter har, grundet fremstillingsmetoden, en meget lav bufferkapacitet, hvilket gør, at det er lettere for den lille gris at holde et optimalt pH i mavesækken, og derved både opnå en bedre beskyttelse mod patogener, og en mere effektiv proteinfordøjelse.

God fordøjelighed i kartoffelprotein

Kartoffelproteinkoncentrat anvendes ofte også til de mindste smågrise.

- Kartoffelproteinkoncentrat udmærker sig ved et højt proteinindhold med en meget god fordøjelighed, samtidigt med at aminosyreprofilen komplementerer korn/sojabaserede blandinger på grund af aminosyreprofilen.

Udfordringen med kartoffelproteinkoncentrat er indholdet af glykoalkaloiderne solanin og chaconin; bitterstoffer der kan hæmme foderoptagelsen og forstyrre tarmfunktionen. Derfor findes der særlige produkter, hvor glykoalkaloid-indholdet er reduceret en del.

Ifølge Jacob Dall er kartoffelproteinkoncentrat normalt relativt dyrt, og produkterne med reduceret glykoalkaloid-indhold er endnu dyrere.

- Forsøg lavet i samarbejde mellem DLG og KMC har vist, at op til otte procent kartoffelproteinkoncentrat øger produktiviteten, og med de priser der var gældende i sæsonen 2021, også produktionsværdien.