Der blev blot spottet et enkelt vildsvin i Danmark i hele 2023, selv om vildsvinebestanden har spredt sig ud over Europa. Og det glæder formanden for Spiras, Henrik Jessen, som ikke mener, at en nedtagning af hegnet på nogen måde er aktuelt.
Der var en del skepsis omkring oprettelsen af vildsvinehegnet, da det blev opført i starten af 2019. For ville det nu virke efter hensigten, og forhindre spredning af vildsvin i Danmark?
Fem år senere kan det konstateres, at det har virket. Vildtkonsulent Klaus Sloth fra Naturstyrelsen Sønderjylland oplyser således, at der i 2023 blot er blevet stoppet et enkelt vildsvin i Danmark.
Og det får hegnet en del af æren for, fortæller han til DR Nyheder.