Der er mange penge at hente på at reducere sodødeligheden. Her er sygestien et vigtigt værktøj.
Af Tom Madsen, rådgiver, SvineXperten
Lige nu er der 41 kroner i DB pr. årsso pr. procentpoint, sodødeligheden kan sænkes, men det er et tal som svinger op og ned med noteringen. Så et pænt rundt tal over året er 50 kroner pr. årsso pr. procentpoint, dødeligheden kan sænkes. Så selvom sodødelighed er et rigtig kedeligt emne, så er der penge i at have en lav sodødelighed.
Sænker man dødeligheden fra 16 til 11 procent i en besætning med 1.000 årssøer bliver det 5 x 50 x 1000 = 250.000 kroner pr. år. Så begynder det alligevel at blive interessant.
Det er vigtigt at have sygestier nok og at man husker at bruge dem. Søerne skal flyttes til sygestierne så længe, det kan betegnes som en sygesti eller en aflastningssti, de må ikke blive til et hospice, hvor der er fyldt op med håbløse søer, som alligevel ikke har en chance.
Vi kan synes om det eller ej, men ESF-stalde er det sted, hvor sodødeligheden er størst. Her starter foderdøgnet typisk omkring midnat, og så er der dejlig roligt i stalden igennem dagen. Men det betyder også, at det er sværere at finde den so, som er syg eller ligger med et dårligt ben. For når søerne har fået deres foderration, lægger de sig og hviler. Så har man levnelisterne med de søer, som ikke har spist, eller ikke har taget hele foderrationen, og disse søer skal tilses hver dag. Jeg har været udsat for, at nogle først ser til disse søer, hvis de ikke har ædt op i tre dage.
Alle søer skal op og gå, imens man ser dem hver dag, og det er uanset hvilket staldsystem, man har. På den måde er man hurtigt over de søer, som bliver ømbenede.
Finder man en so tidlig nok, når hun begynder at blive ømbenet, kan det være, at man kan nøjes med at smertebehandle soen. Det er vigtigt, at søerne vil gå, for når de først lægger sig, så er der mindre blodomløb og så heler en skade ikke så godt op.
Er en so i behandling, er det desuden vigtigt, at hun mærkes op, så en afløser let kan finde soen til genbehandling og selvfølgelig overholdelse af slagtefrister.
Skal en so i aflastnings-/sygesti, skal der laves en sygejournal på soen, som hænges op over stien. Sættes en so i behandling skal den, ved de fleste præparater, behandles i tre dage, herefter vurderes det, om soen er så meget i bedring, at behandlingen afsluttes, eller om der er så meget fremskridt, at yderligere tre dages behandling vil redde hende. Er der ingen fremskridt, skal soen aflives, så sygestierne ikke ender som et hospice med håbløse søer, som tager plads op for søer, som kunne reddes, hvis de kom i en sygesti rettidigt.
De søer, som flyttes til sygestier, vil have rigtig godt af at komme ud på en lille gåtur hver dag, simpelthen bare for at få gang i blodomløbet. Folk der kommer på sygehuset, får heller ikke lov til at ligge i sengen hele dagen. Det kan gøres ved at søer i sygestierne skifter sti hver dag, lav en rokaden imellem stierne, så alle syge søer skal flyttes hver dag, så får soen gang i blodomløbet og I har lettere ved at se, om der er fremskridt.