Sodødelighed er ikke landmændenes skyld. Sådan lyder udmeldingen fra adm. direktør i Topigs Norsvin Danmark.
Det er et svagt argument, når man gang på gang skal høre, at sodødeligheden i Danmark i høj grad skyldes dårligt management. Stigningen de seneste år har ifølge direktøren i Topigs Norsvin Danmark, Karl Johan Klit, intet med pasningen at gøre. Faktisk mener han, at danske landmænd er blandt de bedste i verden til at passe på deres søer i besætningen.
Den holdning begrunder han i en pressemeddelelse.
Ifølge Seges er sodødeligheden steget med hele fem procent siden 2017, så den i 2022 kom op på 16,5 procent. Men hos avlsselskabet Topigs Norsvin ser tallene for sodødelighed helt anderledes ud.
De har trukket data fra 10.000 tilfældigt udvalgte Topigs Norsvin-søer fordelt på 15 forskellige besætninger. Her var den gennemsnitlige sodødelighed i 2023 nede på 5,9 procent.
- Når sodødeligheden i vores besætninger er så lav, og vi samtidig kan se, at vi er blandt de bedste sammenlignet med andre lande i verden med Topigs Norsvin, så tør jeg godt konkludere, at den høje sodødelighed i Danmark ikke er landmændenes skyld. Det handler i stedet om genetik, forklarer administrerende direktør i Topigs Norsvin Danmark, Karl Johan Klit.
»Man får meget foræret med genetikken«
Anna Compton totalsanerede i 2022 sin besætning med 900 søer til Topigs Norsvin genetik. Efterfølgende er sodødeligheden i hendes besætning faldet markant:
- Vi lå også lavt før med en sodødelighed på 8 procent, men efter vi skiftede genetik, ligger vi nu på et gennemsnit på 3,2 procent. Jeg er overrasket over, hvor meget vi har fået foræret, efter vi skiftede genetik. Hvor robuste dyrene er, lyder det fra Anna Compton.
Den oplevelse deler Bjarke Martensen. Han startede udskiftning til Topigs Norsvin genetik i 2019.
- Vi har reduceret vores sodødelighed med 4-5 procent, efter vi skiftede genetik, fortæller Bjarke Martensen.
Der er særligt ét parameter, hvor han oplever en stor forskel:
- De er stærkere i benene. Førhen måtte jeg jævnligt aflive dyr på grund af benproblemer, men jeg afliver stort set ingen grise med benproblemer i dag, slår han fast.
Stor betydning for hverdagen i stalden
De færre døde søer kan mærkes på økonomien i besætningerne, men det kan især også mærkes ved, at der er mindre frustration ude i staldene:
- Vi har færre uforklarlige dødsfald. Når der dør en so nu, så kan vi se, hvad den er død af. Det gør hverdagen noget sjovere. Det er aldrig sjovt at skulle slæbe en død so ud, fortæller Anna Compton og fortsætter:
- Vi er ikke tvunget til at behandle så mange søer, og dem, vi skal behandle, de kommer sig rigtig fint, fortæller hun.
Den oplevelse deler Bjarke Martensen:
- De er bare generelt bygget stærkere, hvilket gør det væsentligt nemmere at passe dem, udtaler han i meddelelsen.
Følger udviklingen i besætningerne
Sodødelighed er et vigtigt parameter for genetikselskabet, derfor følger de udviklingen tæt i besætningerne med Topigs Norsvin-genetik.
- Landmændene indberetter deres sodødelighed hvert kvartal til os. På den måde kan vi følge med i, hvordan det går med vores dyr ude i besætningerne. Og vi kan følge op, hvis der er en besætning, hvor det går dårligere end gennemsnittet. Samtidig kan vi indhente erfaringer fra de steder, hvor det går særligt godt, forklarer Karl Johan Klit.
Derfor har selskabet også et klart billede af, hvordan sodødeligheden udvikler sig i deres besætninger.
- Vi siger, at man kan halvere sin sodødelighed med et genetikskifte. Og når vi kigger på vores data, kan vi se, at den påstand holder stik. Vi er glade for at kunne bidrage positivt til en grisesektor, som er udfordret politisk med den høje sodødelighed. Særligt positivt er det, at det også styrker landmandens totaløkonomi med genetikskifte sammen med de øvrige egenskaber som TN70-soen bidrager med, slår direktøren fast.
Avl mod lavere sodødelighed
Som en del af et balanceret avlsprogram har soholdbarhed været en markant del af avlsmålet i Topigs Norsvin længe. Soholdbarhed er en kompleks egenskab, og derfor er det nødvendigt at anvende flere parametre for at bidrage til mere robuste dyr. Derfor tager det også relativt lang tid, før egenskaben for alvor flytter sig avlsmæssigt.
Det er mere end 10 år siden, at Topigs Norsvin implementerede de parametre som danske avlsselskaber er blevet inspireret af og delvist har implementeret. Data fra mere end 500.000 søer i InGene(hjemmeavl) og opformering er en del af grundlaget for avlsværdiberegningerne. Dette giver data fra et varieret miljø, som søerne udsættes for i primærproduktionen.
Desuden eksteriørbedømmes alle avlsdyr, hvor der indgår en detaljeret vurdering af benstillingen, som også inkluderes i avlsværdiberegningerne.
CT-scanning er en fast procedure, hvor 15.000 orner årligt scannes. Ved CT-scanning kan osteochondrose (ledbruskskader) vurderes, og dermed kan der selekteres for dyr, som ikke er arveligt disponeret for at udvikle osteochondrose.
Skuldersår og huldscore ved fravænning er også parametre, som har indflydelse på, om søer udsættes eller forbliver i besætningen.
Topigs Norsvin oplyser endvidere, at forskningen i holdbarhed fortsætter, og der arbejdes med kameraovervågning af søer i løsgående systemer for at være i stand til af avle efter den adfærd, som bidrager til høj produktivitet og holdbarhed. Samlet vil dette bidrage til en konkurrencedygtig og sund griseproduktion.
Kilde: Topigs Norsvin