Det elektroniske øje redder smågrise på sigt

Automatisk faringsovervågning har potentialet til at blive det nye sort i de danske sohold, da det kan forbedre resultaterne og nedbringe unødig tid brugt på faringshjælp.

Den automatiske farestaldsovervågning består af et varmefølsomt kamera, som automatisk registrerer, når der kommer en ny gris ud. Foto: Farrowtech
Den automatiske farestaldsovervågning består af et varmefølsomt kamera, som automatisk registrerer, når der kommer en ny gris ud. Foto: Farrowtech

Af Ghita Pedersen, svinekonsulent hos LMO

Vi taler alle om, at den teknologiske bølge skyller ind over landbruget i disse år, og med tanke på, at vi efterhånden ser, at sensorer, satellitteknologi og GPS’er bliver brugt på næsten daglig basis, er der noget om snakken.

Nu er det muligt, at det næste skud på stammen vil være avancerede kameraer med billedgenkendelse, som kan identificere forskellige situationer, hvor der er behov for, at man som landmand går ind og agerer.

Netop det er udgangspunktet for den automatiske faringsovervågning, som den danske virksomhed Farrowtech har udviklet.

På nuværende tidspunkt virker det til bestemte typer af staldinventar, men på sigt er det meningen, at det skal fungere på alle staldtyper.

Giver mening

Ved hjælp af varmefølsomme kameraer, som sættes op bag soen umiddelbart før en faring, kan det ved hjælp af avanceret billedgenkendelse både se og registrere, hver eneste gang en ny gris kommer ud.

Hvis der går for lang tid mellem, at grisene kommer ud, registrerer systemet et problem, og den sender så en alarm til din telefon om, at der et problem hos so nummer 317, og at hun skal have hjælp.

Det er smart. Og med tanke på, at op mod 80 procent af alle søer farer uden for almindelig arbejdstid, giver det mening at arbejde i denne retning. Så får man nemlig mulighed for at rejse sig op fra sofaen om aftenen, gå direkte hen til farestalden, afhjælpe problemet og dermed øge chancen for at få et større kuld og dermed flere penge på bundlinjen.

Smartere, ikke hårdere

Systemet sparer både tid og øger effektiviteten, fordi nogle jo som bekendt yder meget faringshjælp og går mange runder for at sikre sig, at antallet af levendefødte er i top.

Ved kun at skulle bruge tid på de søer, der oplever problemer, kan man spare store mængder tid på sigt. Og samtidig kan søerne også få fred til at fare, og de slipper for hele tiden at skulle forholde sig til en medarbejder, der går op og ned ad staldgangen.

Kort sagt, så er det den gamle devise med work smarter, not harder.

Derfor tror jeg også, at systemet vil kunne vinde indpas på de danske bedrifter på sigt, da det jo basalt set bare er et lille kamera, der sættes op og kobles til telefonen.

Mere af den slags, tak

Systemer som disse, hvor man både sparer tid og øger produktiviteten, er jeg stor tilhænger af, og det håber jeg, at vi kommer til at se meget mere af i fremtiden.

Vi har jo som bekendt et mål om, at dødeligheden for pattegrise skal sænkes, og der er dødfødte også med i statistikken. Så hvis vi kan redde nogle pattegrise og få søerne bedre i gang efter faring, samtidig med at vi bruger mindre tid, vil det være win-win.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også

Fokus på fodring af poltene er til gavn for hele soholdet
Der er effektfulde og besparende alternativer til den høje dosis af organiske syrer
2020 var grisens år: Kinesisk produktion af svin boomer
Fokus på management og kvalitetsfoder skal sikre den gode fravænning
Fortsat uændret notering
Ny onlinebaseret plan for smittebeskyttelse