Facebook-svin bygger bro mellem land og by

En slagtesvineproducent i nissekostume, der viser rundt i stalden og forklarer om produktionen i jagten på den udvoksede julegris. Et videoklip af en traktor, der bliver trukket fri i rapsmarken. En arbejdsgiver, der en tidlig onsdag morgen efter at have sendt grisene til slagtning, interviewer sin elev om, hvad der har trukket ham fra byen til en hverdag i svinestalden.

Siden april måned 2018 har Jens Gudike Fly Christensen givet sine følgere et indblik i sin hverdag på gården Enghave ved Oddense nær Skive på Facebook-siden »Hverdagen på Enghave«. En side der er blevet lagt så meget mærke til, at svineproducenten på efterårets Svinekongres i Herning blev kåret for »Årets særlige indsats«.

Siden har i skrivende stund 4.956 følgere, mens videoerne ofte når ud til langt flere – eksempelvis nåede et afsnit af adventskalenderen i december måned ud til 14.000 Facebook-brugere.

Bygger bro

Jens Gudike Fly Christensen ser sin Facebook-side som et vigtigt redskab til at bygge bro over den kløft mellem land og by, der de seneste år er blevet bredere og bredere.

- Det er jo svært at måle, men jeg håber, at jeg gør en eller anden forskel med de her videoer. Jeg gør det både fordi, jeg synes, det er sjovt at lave, men også for at formidle et budskab om, hvordan moderne svineproduktion foregår. At dyrene faktisk har det meget godt, og det ikke står så slemt til, som medierne nogle gange gør det til, forklarer Jens Gudike Fly Christensen, der trods nisseoutfit og andre humoristiske tiltag ikke lægger skjul på grisens rolle i dansk landbrug.

- Jeg synes, at der er mange, der har et forkvaklet forhold til dyr og menneskeliggør dem. Men dyr er altså ikke mennesker og grise er et produktionsdyr, som blandt andet gør det muligt at lave den flæskesteg, som mange i sidste ende jo gerne vil have, selvom man på den anden side også kan høre dem sige, at de synes, det er synd, at man slagter dem, fortæller svineproducenten, der årligt sender omkring 21.000 svin til slagtning.

Inviterer kritiker indenfor

Jens Gudike Fly har ingen ambitioner om at ramme de mest rabiate modstandere af kødproduktion, men håber at gøre nogle af dem, der aldrig har haft lejlighed til at træde ind i en svinestald en lille smule klogere på virkeligheden.

- Jeg er stolt over min produktion og har intet at skjule. Derfor vil jeg også gerne vise det frem, så folk selv kan danne sig et indtryk af, hvad de synes om det, fortæller landmanden, der også gladelig inviterer indenfor, hvis folk viser interesse for at se hans stalde på nærmeste hånd.

- Vi skal altid være klar til at vise vores arbejde frem. Selvfølgelig vil jeg godt lige have et praj på forhånd, hvis nogen gerne vil ind og se. Men vi har intet at skjule og skal hverken til at gøre hovedrent eller have skudt grisene i sygeafsnittet, hvis nogen melder deres ankomst. Selvfølgelig har vi også syge grise, men vi har også en god forklaring, hvis folk spørger til dem, siger Jens Gudike Fly, der har haft flere af de lokale borgere og deres børn på besøg, men aldrig har fået svar, når han har inviteret folk, som har lagt kritiske kommentarer til ham på Facebook.

- Der var en nat, hvor en kvinde havde været inde og lave grædende smileyer til alle mine opslag og skrev, at det var synd for dyrene. Jeg skrev til hende, at hun var velkommen til at komme forbi og se stalden og få en snak. Hende hørte jeg aldrig noget fra igen, selvom jeg faktisk håbede på, at hun ville følge op på opfordringen, siger svineproducenten, der ærgrer sig over det seneste års opblussen af aktioner fra blandt andet Greenpeace og medlemmer fra Veganerpartiet.

- Jeg bryder mig ikke om den måde at give sin mening til kende på. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan anholde folk, der besætter privat ejendom eller trænger ind i en stald om natten. Det er ikke orden og ikke en måde at debattere på, siger svineproducenten, der ikke kan lade være med at tænke på, om hans mange videoer på Facebook gør ham mere udsat.

- Da jeg startede med min side, var det slet ikke noget, jeg tænkte på, for der så man ikke rigtig de her aktioner, som man har set det seneste år. Og jeg tror, man er lidt mere udsat, når man stikker næsen frem. Derfor er jeg da også bange for, at jeg en dag får besøg af aktivister, men det kan ikke passe, at de skal bestemme, så det er i hvert fald ikke dem, der skal stoppe mig.

Drevet af humor

Jens Gudike Fly møder dog primært positive tilkendegivelser for sine videoer, som især rammer to målgrupper.

- Når jeg støder på folk inde i byen, får jeg tit at vide, at deres børn især er helt vilde med videoerne inde fra stalden. Men faktisk er det videoerne med maskiner ude på marken, der bliver delt mest – nok fordi, det er dem, mine landmandskolleger er mest interesserede i, griner landmanden, der har flere opskrifter på, hvordan man laver en video, der når ud til mange.

- Det skal helst være sjovt, og så vil folk gerne se, når man dummer sig eller når tingene går galt. For eksempel, når traktoren sætter sig fast, forklarer han.

- Selvfølgelig skal der også være plads til at fortælle alvorlige ting, men jeg tror bare hurtigt, folk vil søge andre steder hen, hvis det kun er alvorlige ting, jeg viser. Sådan har jeg det da også selv, når jeg for eksempel er til et foredrag. Hvis det bare er fakta på fakta, begynder jeg hurtigt at kede mig og fanger nok ikke helt så meget, som hvis jeg ved, at der engang imellem bliver sagt noget sjovt. Folk skal helst tænke »hvad har han mon nu fundet på?«

Ømme punkter

Derfor er humor også nøgleordet, når Jens Gudike Fly sætter telefonen i gang med at filme. De politiske budskaber må andre komme med.

- Jeg bliver nogle gange opfordret til at fortælle om min holdning til Round Up eller andre ting, men jeg vil helst ikke have, at der går politik i den. Det kan hurtigt rende af sporet, og det er slet ikke den vej, jeg vil. Jeg vil vise, hvordan hverdagen er på en gård, og så må folk selv finde ud af, hvad de mener om det.

For at bevare den gode tone på facebook-siden er der da også nogle emner, han tænker over en ekstra gang, før han filmer.

- Som udgangspunkt mener jeg, at man kan vise alt, for vi gør jo ikke noget forkert. Men jeg har helt bevist kun lagt en enkelt film ud af en traktor med en sprøjte bagpå, mens der heller ikke er mange videoer af grisene, der bliver transporteret. Det er nogle af de ømme punkter, hvor der netop godt kan politik i den. »Er han nu ude at sprøjte igen?«, fortæller landmanden, der endnu heller ikke har inviteret sine seere indenfor i sygeafsnittet.

- Det er også et af de ømme punkter, men jeg kunne faktisk godt forestille mig en dag at lave en video, hvor vi behandler de syge grise. For i mine øjne er det dyrevelfærd, at man behandler dyrene, når de er syge, selvom antibiotika mange steder er blevet et fy-ord.

Ikke så svært

Mens Jens Gudike Fly gladelig deler ud af »Hverdagen på Enghave«, kunne han godt ønske, at flere fulgte i hans fodspor.

-  Jeg kan kun opfordre til, at der er lidt flere på Facebook, der ville vise, hvad de laver. Fortæl om jeres hverdag, og fortæl forbrugerne om det, I laver i staldene, for vi gør altså ikke noget ulovligt, lød opfordringen til kollegerne, da han i efteråret blev hædret på Svinekongressen.

Og det er ikke så svært, fortæller han.

- Jeg hører tit folk sige, at jeg må bruge lang tid på alle de videoer. Men de altså kun mellem ét og halvandet minut, og det er ikke fordi jeg lægger en helt detaljeret plan for hvornår, der skal laves en ny. Det er når, jeg lige føler for det eller når, der sker noget, som jeg tidligere har tænkt kunne være en idé. Jeg lægger ikke videoer op bare for at lægge dem op. Der skal ske noget nyt. Derfor kan der også være pauser på 14 dage, hvor der ikke sker noget, fortæller han.

- Der er mange der siger til mig, at de ikke kan stille sig op, som jeg gør. Selvfølgelig er der også nogle, der bliver helt stive i det, når der kommer et kamera på, men jeg tror ikke på, at jeg er den eneste, der kan gøre det her. Det handler om at være naturlig og tale så frit fra hjertet som muligt, og jeg kunne godt tænke mig, at der var flere, der gav et indblik i deres hverdag på den her måde. For eksempel en soproducent, så man kunne få hele cyklussen fra smågrise til slagtesvin, men også kvægfolk, så folk kunne se, hvad de gik og lavede.

- Jeg er stolt over min produktion og har intet at skjule. Derfor vil jeg også gerne vise det frem, så folk selv kan danne sig et indtryk af, hvad de synes om det.
Jens Gudike Fly Christensen